Debat

Venter der guld for enden af risikokurven?

Man skal sprede sine investeringer og lade aktieandelen afhænge af ens risikovillighed og tidshorisont. Og man skal aldrig have flere aktier, end at man kan sove roligt om natten, skriver porteføljemanager.

Finn Frandsen

Der skulle ifølge gammel irsk folketro stå en krukke med guld for enden af regnbuen. Det er nok de færreste, der i dag tror på den slags. Der er nok flere, som tror på, at der venter guld for enden af risikokurven.

Risikokurven beskriver sammenhængen mellem risiko og afkast, og jo længere man bevæger sig ud ad den kurve, jo højere risiko og jo højere forventet afkast får man. I disse tider, hvor man næsten dagligt kan læse om, at aktiemarkedet sætter nye rekorder, kan man godt få den tanke, at mange tænker på risikokurven som gevinstkurven. Det er en farlig tilgang. Sandheden er, at jo længere man bevæger sig ud ad risikokurven, jo større er sandsynligheden for, at man ender med at tabe en stor del af sin investering. I dagens lavrentemiljø kan det dog alligevel være fristende at bevæge sig ekstra langt ud ad risikokurven for at undgå de lave renter. Spørgsmålet er så, hvordan risikokurven egentlig ser ud?

Lad os starte med at se på obligationer. Sikre danske stats- og realkreditobligationer giver negative forventede afkast for de helt korte løbetider, mens de giver forventede afkast på 0-2 pct. for de længere løbetider. Hvis man i stedet for sikre obligationer investerer i erhvervsobligationer, kan man mod at påtage sig lidt mere tabsrisiko øge det forventede afkast til 2-4 pct. Det er lidt bedre uden at være prangende, og det kan derfor være fristende at bevæge sig endnu længere ud ad risikokurven og over imod aktier.

Det er forbundet med stor usikkerhed at estimere det forventede aktieafkast, som jo efter finansiel teori består af den risikofrie rente plus en risikopræmie. Den risikofri rente er historisk lav, men hvordan ser det ud med risikopræmierne? De seneste år har vi været vidne til, at mange investorer i samlet flok er flygtet ud ad risikokurven ved at købe aktier, hvilket er én af årsagerne til de seneste års aktiefest. De lave renter gav først anledning til ekstraordinære afkast på aktier med stabil indtjening og seneste også vækstaktier.

I vores øjne har denne flugt over i aktier presset risikopræmierne historisk langt ned. Den aktuelle prisfastsættelse af aktier afspejler i høj grad, at både renter og risikopræmier er historisk lave. Derfor er det forventede aktieafkast lavere end normalt, og ligger nu på 4-7 pct. Det skal ses i lyset af, at man på et uheldigt år kan tabe mere end 25 pct. på sine aktieinvesteringer.

For nu at afslutte med at svare på spørgsmålet: Nej, der venter ikke guld for enden af risikokurven. Der gælder nemlig det samme i dagens lavrentemiljø, som der altid har gjort; man skal sprede sine investeringer over hele risikokurven og lade aktieandelen afhænge af ens risikovillighed og tidshorisont. Og så skal man aldrig have flere aktier, end at man kan sove roligt om natten på trods af tabsrisikoen. For en god nattesøvn, det er nemlig guld værd.

Af Kristian Myrup Pedersen, seniorporteføljemanager i Sparinvest

BRANCHENYT
Læs også