Debat

Nyt kapitel: Sådan går det nu for Lars Juhl, der fuckede sit liv op. Læs det nye kapitel her. Vi har låst en del af det op.

Historiens mest groteske pengepolitiske eksperiment?

Er bitcoin en boble? Givetvis. Men føj den bare til rækken af bobler, som verdens mest magtfulde centralbankchefer har pustet op efter finanskrisen, skriver økonom.

Boblekomiteen. Cheferne for verdens fire vigtigste centralbanker (fra venstre): Janet Yellen (USA), Mario Draghi (Euroland), Mark Carney (Storbritannien), og Haruhiko Kuroda (Japan). Foto: AP/Arne Dedert

Prisen på den virtuelle valuta, bitcoin, galoperer i øjeblikket afsted. Alene i år steg prisen med over 2.000 pct. og ligger nu på omkring 17.000 kr. dollar for en enkelt bitcoin. For de fleste mennesker virker den voldsomme prisstigning ubegribelig.

Men ses udviklingen i en større finansiel sammenhæng, er det mindre overraskende. Udviklingen i bitcoinprisen bør nemlig ses i lyset af de dybereliggende ubalancer og dysfunktionaliteter, som gennemsyrer det finansielle system. Herunder ikke mindst centralbankernes pengepolitiske eksperimenter.

Siden 2009 har verdens centralbanker pumpet ca. 20.000 mia. dollar ind i det finansielle system gennem opkøb af aktier og obligationer. Denne pengeindsprøjtning har øget likviditeten på de finansielle markeder og skabt enorme kapitalgevinster for investorerne. Gevinster som investorerne naturligvis ønsker at geninvestere.

Men i en situation med overflod af penge og ekstremt lave renter, er investeringsmulighederne stærkt begrænset. Der er ganske enkelt alt for mange penge, som jagter alt for få sikre og profitable investeringsmuligheder. Den produktive økonomi har ikke haft en jordisk chance for at følge med den enorme pengeproduktion. 

Her er bitcoin blevet endnu et alternativ til negative renter i centralbankerne. Med en relativ beskeden markedsværdi på ca. 275 mia. dollar kan investorerne for få midler erhverve sig store andel af den samlede mængde bitcoin. For de store institutionelle investorer, der har tjent styrtende på pengepolitikken, er risikoen reelt minimal.

Så er der en bitcoinboble? Givetvis. Men ikke mere end i resten af økonomien, hvor det at puste bobler op er blevet en international sport for centralbanker i kølvandet på finanskrisen. Den besynderlig ide har været, at hvis de rige bliver endnu rigere, så investerer og forbruger de mere. Det gør de selvfølgelig ikke. De køber bitcoin, boliger og aktier i mere og mere obskure opstartsvirksomheder.

Der er voksende sandsynlighed for, at vi inden for en overskuelig fremtid kommer til at opleve en ny finanskrise, men at den kommer til at tage afsæt i bitcoin virker usandsynligt. Bitcoinmarkedet fungerer primært som et gigantisk casino, hvor det er udelukkende er indskydernes formuer, som er i spil. Braser det sammen er koblingen til resten af økonomien ekstremt begrænset.

Det er på de etablerede finansielle markeder, der hvor vores pensionsopsparinger er placeret, og hvor der er en kobling til produktion og beskæftigelse, at den virkelige samfundsøkonomiske risiko er placeret. Centralbankerne har annonceret, at de vil rulle deres lempelige pengepolitik tilbage. De vil altså opsuge den likviditet, som de siden 2009 har pumpet ind i det finansielle system. Sandsynligheden for, at de rent faktisk gennemfører dette, er ekstremt begrænset. Men gør de, går det sikkert gruelig galt. I den forbindelse vil vi selvfølgelig ikke tale om bitcoin, men derimod vores boliger, arbejdspladser og adgangen til elementære fornødenheder.

Af Rasmus Hougaard Nielsen, cand.polit. og formand for foreningen Gode Penge.

Læs også