Debat

10 år efter krakket: Nu klynker bankerne igen

Bankerne bør polstre sig med 7 mia. kr., fordi risikoen i den finansielle sektor vokser, advarer Det Systemiske Risikoråd. Bankernes lobbyister afviser og vil "i dialog" med politikerne.

Der udspiller sig lige nu et politisk slagsmål mellem vores politikere og bankernes lobbyister fra hovedkvarteret i Amaliegade, som interesserer de fleste danskerne marginalt mere end resultatet af fodboldkampen mellem Næsby og Dalum forleden.

Men slagsmålet burde interessere alle danske skatteborgere. Det er nemlig os, der ofte hænger på regningen, hvis (når) vores banker skranter.

10 år efter at investeringsbanken Lehman Brothers kollapsede og kickstartede den værste recession siden 2. verdenskrig, har den uafhængige finansielle vagthund, Det Systemiske Risikoråd, netop advaret om voksende risiko i bankerne. Derfor anbefaler rådet, at erhvervsministeren beordrer bankerne til at polstre sig med flere penge som værn mod den næste krise.

Bankerne og realkreditten tager »øget« risiko i deres »søgen efter afkast,« skrev rådet onsdag og fortsatte: »Samtidig er priserne og aktiviteten på både bolig- og erhvervsejendomsmarkedet steget kraftigt de seneste år«. Selvom kreditvæksten stadig er svag, så lyder kombinationen af stigende ejendomspriser og øget gældsætning bekymrende bekendt.

Direktøren i bankernes lobbyarm Finans Danmark, Ulrik Nødgaard, afviser alt. Lobbydirektøren vil dog gerne have »en dialog« med regeringen om »denne problematik«, lød det. Sidste år spyttede bankerne cirka 90 mio. kr. i Finans Danmarks lobbykasse.

Nødgaards udtalelse siger faktisk en del om finanslobbyens voksende selvtillid. Efter et par fortjente sæsoner i skammekrogen har bankerne nu ingen problemer med blankt at affeje en moderat, høflig henstilling i en tid, hvor de tjener styrtende med penge.

Danmarks største finansielle supermarked bruger altså flere penge på at puste sin egen aktiekurs op, end Risikorådet anbefaler, at alle vores banker og realkreditinstitutter til sammen skal lægge til side.

Magnus Barsøe, debatredaktør.

Sagen er nemlig den, at Risikorådet med Nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen intet kan gøre selv. Bankerne hører ind under den konservative erhvervsminister Brian Mikkelsens politiske paraply. Mikkelsen er den eneste, der kan påbyde bankerne at bruge lidt færre penge på at forgylde aktionærerne og lidt flere penge på at sikre sig selv - og resten af samfundet - mod den næste finansielle krise.

Men lad os endelig få den dialog, som Nødgaard efterlyser. Her er tre konkrete fakta til at oplyse debatten.

  1. 10 mia. kr. Nej, det er ikke det beløb, som Risikorådet anbefaler, at bankerne skal polstre sig med. Det er nemlig blot 7 mia. kr. Nej, de 10 mia. kroner er det beløb, som Danske Bank bruger på at købe sine egne aktier tilbage i indeværende regnskabsår. Danmarks største finansielle supermarked bruger altså flere penge på at puste sin egen aktiekurs op, end Risikorådet anbefaler, at alle vores banker og realkreditinstitutter til sammen skal lægge til side.
  2. Flere uafhængige eksperter advarer om den stigende risiko i banksektoren. I Risikorådet sidder udover Nationalbankdirektør Lars Rohde også bl.a. økonomiprofessor Torben M. Andersen og chefen for Finanstilsynet, Jesper Berg. CBS-professor Jesper Rangvid bakkede op i Børsen forleden.
  3. Bankerne vælter sig i penge. I årets første seks måneder tjente bankerne hver eneste uge – hold fast – 926 mio. kr. Man tjente 24 mia. kr. i alt, en stigning på 40 procent i forhold til året før. Det er højere end før finanskrisen. Bankernes pengemaskine, realkreditten, tjente knap 500 mio. kr. om ugen i årets første halve år. En stigning på 59 procent i forhold til første halvår af 2016. Rådet anbefaler altså, at bankerne bruger blot 7 mia. af årets overskud, der formentlig lander på over 40 mia. kr. før skat.

Risikorådet blev oprettet efter finanskrisen for netop at rette op på fortidens fejl. Vi fik for få advarsler fra uafhængige økonomiske iagttagere om de risiko, der voksede på boligmarkedet og i bankerne. Der var økonomer, som advarede, men lektien var, at vi havde brug for at styrke vores finansielle alarmsystem. Den opgave varetager Risikorådet.

Nu kommer rådet med en konkret, moderat advarsel. Hvis den konservative erhvervsminister Brian Mikkelsen og resten af Christiansborg ignorerer den advarsel, så er det ikke bare beskæmmende – det er dybt bekymrende.

Magnus Barsøe er debatredaktør. Følg ham på @MagnusBarsoe eller skriv på magnus.barsoe@finans.dk

Læs også
Top job