Debat

Dansk økonomis tre største problemer

Produktiviteten halter, og vi har brug for mere arbejdskraft for at fortsætte væksten

Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank. Foto: Danske Bank

Der er heldigvis færre økonomer i TV nu, end der var for fem år siden. Vores fravær er nemlig et tegn på, at der ikke er de store akutte problemer at forholde sig til i Danmark, nu hvor opsvinget sådan set bare cruiser afsted, og der hverken er krise eller overophedning, om end man godt kan tale om risikoen for begge dele.

Journalisterne fortæller om de fly, der styrter ned, ikke om dem, der bare lander, som de skal.

1. Lav produktivitetsvækst

Men der findes andre typer af problemer end overhængende kriser. For mange opleves det for eksempel som et problem, at det her åbenbart er det bedste, vi kan håbe på. En økonomisk vækst omkring to procent, som vi har nu, er nu opsving, og dermed mere, end vi kan regne med i længden. Over de 50 år vi har BNP-tal for, har væksten været 2,1 procent i gennemsnit, men gennemsnittet er altså blevet det nye toppunkt – selv om det selvfølgelig hører med til historien, at BNP langt fra er et perfekt velstandsmål.

Man kan blive rig på to måder: Ved at arbejde meget eller ved at få meget ud af det arbejde, man laver. Det sidste kaldes produktivitet, og det er lav vækst i produktiviteten, der er hovedårsagen til, at økonomiens overligger er blevet så lav. Det er en ringe trøst, at lav produktivitetsvækst er et vilkår, vi deler med resten af den vestlige verden.

I Danmark har vi haft Produktivitetskommissionen, der er kommet med 123 anbefalinger, som alle kunne styrke produktiviteten, men som også alle har en pris. Vi kunne for eksempel gøre detailhandlen mere effektiv ved at tillade større butikker, men det ville også gå i mod eksempelvis ønsket om at have mange mindre butikker rundt omkring i landet. Vi kunne gøre uddannelserne mere erhvervsrettede, men på bekostning af de humanistiske uddannelser. Vi kan få virksomheder til at investere mere i Danmark, hvis vi bruger penge på at forbedre deres vilkår, for eksempel gennem skattepolitikken.

Politisk kan man helt legitimt vælge at prioritere andre hensyn højere end produktivitet, men det har også en pris. Det er ikke politiske initiativer, der har skabt den nuværende lave produktivitetsvækst, men hvis vi vil, kan politiske initiativer være med til at løfte den igen.

2. Mangel på arbejdskraft

Spørger man danske virksomhedsledere om deres største udfordringer lyder svaret meget ofte: Mangel på højt kvalificeret arbejdskraft. Hvis man mangler den afgørende ingeniør, IT-specialist eller anden ekspert, har det stor betydning for hele produktionen. Der er et højt afkast ved at tiltrække de bedste folk til Danmark. Men også når det gælder arbejdskraft i mere bred forstand, har vi en udfordring. I fravær af store produktivitetsstigninger er flere i arbejde det, der driver væksten, men vi er ved at løbe tør for folk, der umiddelbart kan træde ind i et job.

En god måde at få udvidet arbejdsstyrken på er, at få inkluderet de mange, der i dag står udenfor. Det er der desværre ingen enkelt løsning på, men det handler blandt andet om, at uddannelsessystemet i højere grad skal have alle med.

Økonomiske incitamenter kan også spille en rolle, både for dem udenfor og dem, der allerede arbejder. Penge er ikke den eneste grund til, at vi arbejder, men det er en af grundene, og lavere skat på arbejde vil kunne få flere til at arbejde mere. Prisen er så bare lavere indtægter til det offentlige.

3. En uforudsigelig verden

Vores velstand er fuldstændig afhængig af vores omverden. Hvis vi skulle lave alting selv i Danmark ville det gå hårdt ud over levestandarden. Vi er afhængige af import, og for at få råd til den er vi afhængige af eksport. Vi har høstet værdien af frihandlen i Europa gennem mange år, og derfor er brexit en risiko for os. Ligesom vi må håbe på, at USA med Donald Trump i spidsen ikke får skabt en handelskonflikt med andre store lande som Kina, Canada og Mexico. Vi har en stor interesse i at arbejde for så velordnede og frie rammer for den globale handel som muligt.

Vi er også sårbare over for de kriser, der rammer verdensøkonomien. Hvis man er ligeglad med velstanden kan man isolere sig, men en bedre løsning er at holde fast i en stabil og sund hjemlig økonomisk kurs. Det har vi for eksempel har gjort det ved at langtidssikre vores velfærdssamfund med pensionsopsparing og aftalen om, at pensionsalderen stiger i takt med levealderen. Stor pensionsopsparing betyder så omvendt også, at vi er meget afhængige af de globale finansielle markeder. Der er ingen nemme løsninger, men uforsigtig politik i de gode tider bliver nemt straffet i de dårlige.

Finans har inviteret fire topøkonomer til at give deres bud på dansk økonomis største problemer, og hvad politikerne skal gøre ved det. Cheføkonom Erik Bjørsted fra AE-rådet indledte serien, og her kommer andet bud fra Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.

Læs også