Debat

Hvad med at være ærlig i 2018?

2017 blev ikke noget stort år på ærlighedsfronten. Hvad med at sige tingene, som de er, i 2018?

Kinas svar på Tysklands Ruhr-distrikt, Guangdong, er et dejligt sted. Særligt efter kinesisk standard. Her er byer med fabrikker og skorstene så langt øjet rækker, og luftforureningen er normalt ikke værre, end at man kan gå uden åndedrætsværn. Lige et sted for børn.

En af de allersidste dage i 2017 bekendtgjorde en kvinde via Linkedin, at hun og familien nu rykkede til en industriby i Guangdong et par år. Du ved formentlig, hvordan sådan en nyhed lyder på Facebook- og Linkedin-dansk: Mand starter i spændende stilling, børn starter i spændende international børnehave, kone starter som spændende hjemmegående – og det bliver alt sammen SÅ godt. Farvel kolleger, farvel netværk, farvel familie. Og goddag Kina og goddag åndedrætsværn.

Måtte man anbefale lidt ærlighed i 2018?

2017 blev et stort år på mange fronter, men på ærlighedsfronten kom året ikke i historiebøgerne.

I 2017 var det fortsat i orden at fremstille to år i en kinesisk industriby som en gevinst for lille Oskars og Amalies barndom. I 2017 var det fortsat i orden at fremstille it-driftsproblemer som midlertidige, selv om de havde fejret toårs fødselsdag og kostet et trecifret millionbeløb – oven i de 2,8 mia. kr., som Sundhedsplatformen stod i ved anskaffelsen. I 2017 var det fortsat i orden at fremstille de høje danske bilpriser som afgifternes skyld, selv om bilbranchen brugte afgifterne som skjul for at pumpe avancerne op. I 2017 var det fortsat i orden at fremstille ”historisk store skattelettelser” som forhandlet på plads, selv om intet som helst i den retning var forhandlet på plads i blå blok. På ærlighedsfronten var 2017 ikke det jubelår, som 2017 var på den økonomiske og erhvervsmæssige front.

Derfor forslaget: Hvad med lidt mere ærlighed i 2018? For alles skyld?

Lille Oskar og Amalie overlever nok to år i en kinesisk skodby. Der findes jo gode åndedrætsværn. Og børn i en international kinesisk børnehave driller nok ikke hinanden mere end børn i en dansk børnehave. De hoster måske bare mere. Men Oskars og Amalies mor kunne gøre alle en tjeneste ved at være ærlig. Den ærlige version af Guangdong-opdateringen er, at en karrieremulighed nu fører familien til et hjørne af Kina. Måske bliver det lykkeligt, måske bliver det rædselsfuldt. Det ved ingen. Endnu. Nærmere følger.

Ved at være ærlig respekterer man sine omgivelsers dømmekraft. Mennesker med en normal, sund dømmekraft kan godt regne ud, at Oskar og Amalie ikke efterspørger to år i en kinesisk industriby, hvor far arbejder solen sort i en kontorsilo. Mor er måske heller ikke i ekstase, inderst inde. De samme mennesker kan også regne ud, at Sundhedsplatformen har kroniske problemer, når it-systemet på andet år koster millioner i ekstra bureaukrati, mistede sygehusbehandlinger og udgifter til fejlretning. Og at love ”historisk store skattelettelser” er jo at betragte danskerne som idioter. Enhver med en IQ i normalspektret ved, at det parti i blå blok, der kunne give danskerne massive skattelettelser, aldrig vil lægge stemmer til sådan et tiltag. Aldrig.

Så – hvad med lidt mere ærlighed i 2018? Vi taler ikke om udkrængning og syndsbekendelse. Blot adfærd som en børsnoteret virksomhed.

En børsnoteret virksomhed har pligt til at ramme nogenlunde midt i skiven, når den informerer om indtjeningen, driften og fremtidsudsigterne. Vilde over- eller underdrivelser og ubegrundet jubeloptimisme er ikke tilladt. Man må gerne hælde til den optimistiske eller den konservative side, men man må ikke lyve. Hvis en børsnoteret virksomhed groft forskønner virkeligheden, falder hammeren. Aktiekursen tager sydpå, fondsbørsen uddeler bøder, og i grove tilfælde ryger direktionen bag tremmer.

Oskar og Amalies mor står til en bøde for at forskønne virkeligheden. Hendes aktiekurs som mor kan både gå op og ned i Guangdong. Måske vil hendes børn elske hende i ”version hjemmegående”, måske vil de sanse, at en hverdag med åndedrætsværn og uendelige bilkøer i den grad ikke var hendes idé.

Politikerne og embedsmændene, der har ansvaret for Sundhedsplatformen, står også til en bøde. Stor. Implementeringen har været håbløs og kommunikationen uærlig, så det skriger til himlen. Løftet var besparelser og et mere effektivt sygehusvæsen. It-systemet har i stedet medført ekstra bureaukrati, nedsat produktivitet og fået højt specialiseret sygehuspersonale til at sige op i frustration. Gæt selv aktiekursen på administrationsmastodonten i Hillerød.

Men 2018 kan blive anderledes. Både småbørnsfamilier, der flytter til kinesiske industribyer, bilimportører, regionsembedsmænd, politikere og alle andre kunne bruge spillereglerne for børsnoterede virksomheder: Sig det, som det er. Nogenlunde ærligt.

Læs også