Debat

Jeg bor i en ghetto, Lars Løkke. Hvad gør vi?

Fjern endelig ghettoerne, statsminister. Du har helt ret. Vil du begynde med min?

Jeg bor i en ghetto. Sådan er det. Hudfarven på folk i kvarteret ligner ikke Gennemsnitsdanmarks. Maden er også anderledes. Svinekød kommer sjældent på bordet, og det findes simpelthen ikke, når der inviteres til sammenkomst. Så er det fisk, lam eller okse, der bliver serveret, tit i en eksotisk krydret udgave.

Husene er også specielle. Hvis man går tur om aftenen, kan man lave lysshow. Pling, så tænder en bevægelsessensor for lyset i dobbeltgaragen med Teslaen og Golfen. Sådan er min ghetto.

Det vil jeg bare nævne, Lars Løkke, i anledning af din ghettonytårstale. Du erklærede dig parat til at »rive bygninger ned«. I min ghetto virker det ikke. To dage efter at bulldozeren har været her og vælte en bygning, kommer Huscompagniet eller Lind & Risør og måler op til en ny. Det er det samme hver gang. Også med beboerne. Når en bygning bliver ledig, kunne man forestille sig, at der blev rørt rundt i gryden. At der kom fornyelse til, noget mangfoldighed. Men nej.

Min ghetto har udviklet sig til et af de parallelsamfund, du advarede mod i din tale. Her er opstået uskrevne regler og normer, som folk udefra ikke forstår. Sådan går det, når SAP-konsulenter, advokater og HR-chefer ender med at dominere et kvarter. Der opstår en særlig kultur. Jeg har allerede nævnt det med hudfarven. De eneste mennesker i min ghetto, der har en teint, der er mørkere end en pattegris, arbejder i pizzariaet over for skolen. Den kortest uddannede i klasselokalet, når der er forældremøde, er læreren. Du kan godt se det, Lars Løkke: Vi bliver dælme ikke nemme at integrere.

Den kortest uddannede i klasselokalet, når der er forældremøde, er læreren. Du kan godt se det, Lars Løkke: Vi bliver dælme ikke nemme at integrere.

Anders Heide Mortensen, kommentator og kommunikationsrådgiver

Nu til erhvervsvinklen på din ghettotale: Du blev bagefter kritiseret for dét, du ikke adresserede i nytårstalen. Blandt andet den alarmerende mangel på arbejdskraft i visse dele af dansk erhvervsliv. Flere taler om, at manglen på arbejdskraft kan ende med at kvæle opsvinget.

Erhvervslivets organisationer har fat i en sag her, der er svær at verfe væk: Det er dybt problematisk, hvis danske virksomheder opgiver at investere og udvide, fordi der ikke er nogen til at tage jobbene. Tænk hvis virksomheder permanent flytter produktion ud af landet, selv om de gerne vil betale løn og skatter på dansk niveau, men ikke kan skaffe arbejdskraften. Her har du, Lars Løkke, et støtteparti, der er lige så begejstret for at åbne grænserne for udenlandsk arbejdskraft som folk i min ghetto er for en konventionelt produceret svinekotelet.

Og det er her, at man kan sige, at der for alvor går ghetto i tingene. Hvis støttepartiet ikke boede i en ghetto, hvor det er vigtigere at skaffe ridende politi end at skaffe arbejdskraft til ledige jobs, ville meget se anderledes ud. Meget ville også se anderledes ud, hvis erhvervslivet ikke boede i en ghetto, hvor man anser mangel på arbejdskraft for et problem, der må rydde den politiske dagsorden.

Glem det. Siden 2001 er alle folketingsvalg blevet afgjort på udlændingepolitikken. Man vinder et valg ved at vise vilje til ikke at åbne grænserne for udenlandsk arbejdskraft og ikke ved at gøre det attraktivt for udlændinge at søge en fremtid i Danmark. Punktum.

På den måde, Lars Løkke, tror jeg virkelig, at der trænger til at blive revet nogle bygninger ned. Du har helt ret. Bulldozeren kan kun komme for langsomt afsted. Fjern de ghettoer.

Læs også