Debat

Landdistrikter, det er markedskræfterne, der er jeres fjende

Flere statsarbejdspladser er snart på vej til Jylland. Men kan de vende en udvikling, der er dybt uretfærdig?

Hvis intet nyt er godt nyt, er der godt nyt på vej til de landdistrikter, der går og lurer på, hvad de får ud af den næste portion statsarbejdspladser, der flyttes ud af København. Svaret er: Nok ikke så meget. Måske lidt. Måske ikke noget.

Nej, jeg ved ikke, hvilke jyske kommuner der ender med at få tilkendt henholdsvis Beredskabsstyrelsen, Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsen, der nævnes som de mest ombejlede statsinstitutioner, der er i spil i denne runde. De heldige vindere offentliggør regeringen her i januar.

Det er andre ting, der bør dæmpe landdistrikt-Danmarks optimisme: Statistik og erfaringer fra de første udflytninger. Der, hvor blæsten kan få fat, og et hus koster halvdelen af en garage i Gentofte, ser udflytning ikke ud til at rykke afgørende ved økonomien. Det er der to grunde til.

Den første grund er, at dem, der ansættes i de udflyttede statsjobs, bliver i de store byer – først og fremmest Aalborg og Aarhus. Udflytning skaber ikke skatteborgere i de dele af Danmark, der kæmper med lav vækst, fraflytning og skolelukninger. Udflytning skaber pendlere.

Det er den korte version. Nye tal fra Danmarks Statistik peger i retning af, at nissen flytter med, når statsjobs flytter fra København. De nye ansatte er også storbymennesker med hang til café- og kulturliv, dyre kvadratmetre og trafikpropper. De nye ansatte starter bare bilen om morgenen i Aalborg eller Aarhus, hvor de gamle startede bilen i en omegnskommune til København.

De nye ansatte kører herfra ud i landet. De gamle ansatte kørte herfra ind mod byen. Kun Sønderborg skiller sig ud ved at have oplevet markant tilvækst af borgere som følge af den udflytning, som den daværende Venstre-regering satte i gang i 2015.

Den anden grund er markedet. Markedet viser sig igen og igen at være ligeglad med, om Danmark er i balance eller ej. De frie markedskræfter, særligt dem på boligmarkedet, ligner faktisk landdistrikt-Danmarks fjende nummer 1.

En statsansat med en ejerbolig i de attraktive dele af Storkøbenhavn har simpelthen jord i hovedet, hvis vedkommende sælger parcelhuset eller ejerlejligheden og køber en ny bolig i de stille egne af landet. Det viser nye tal fra Nykredit.

Statsansatte i København vil gøre en meget dårlig forretning, hvis de vælger at flytte med deres arbejdsplads til et landdistrikt. Det samme vil være tilfældet for ansatte, der har bopæl i efterspurgte dele af Aarhus og Aalborg.

Anders Heide Mortensen, kommentator og kommunikationsrådgiver

Som investering spurter hovedstadsboliger længere og længere fra udkanten. Konsekvensen er, at statsansatte i København vil gøre en meget dårlig forretning, hvis de vælger at flytte med deres arbejdsplads til et landdistrikt. Det samme vil være tilfældet for ansatte, der har bopæl i efterspurgte dele af Aarhus og Aalborg.

De vil med stor sandsynlighed veksle en bolig med stort potentiale for værdistigninger til en bolig med ringe potentiale for værdistigninger. Et hus på 145 kvadratmeter kostede i 1992 godt en million kroner i en københavnsk velhaverkommune. Det samme hus kostede på Lolland 350.000. I dag koster samme hus på Frederiksberg 6,8 millioner kroner. Huset på Lolland koster i dag 560.000 kroner. På 25 år er ejeren på Frederiksberg altså blevet indehaver af en millionformue, mens ejeren på Lolland intet har tjent på sine mursten.

Det ubehagelige ved dén udvikling er, at man ikke kan stemme om den.

Der skal 90 stemmer i folketinget til at gøre op med den naturlov, at statslige arbejdspladser pr. definition ligger i København. Hyl, klynk og klage er fulgt fra de berørte ansattes organisationer – også det er tæt på en naturlov. 90 stemmer kan også vedtage, endda helt ned i detaljer, hvor statsinstitutioner fremover skal have adresse. Det spil åbner plads til politiske hensyn ad libitum.

90 folketingsmedlemmer kan ikke beslutte, at nu skal huse langt fra caféliv, lyskryds og trafikpropper se at komme op i pris.

Anders Heide Mortensen, kommentator og kommunikationsrådgiver

Men 90 folketingsmedlemmer kan ikke beslutte, at nu skal huse langt fra caféliv, lyskryds og trafikpropper se at komme op i pris. Fordi det rent ud sagt er udemokratisk og urimeligt som prisforskellen mellem en københavnerparcelhytte og en gulstensvilla med langt til det meste har udviklet sig. Nogen burde gøre noget. Frustration og vrede må bruse i blodet, når københavnernes ustyrlige gevinster på mursten betragtes vest- og sydfra. Sommetider vekslet til ekstravagant livsførelse med dyre rejser, dyre biler og dyre vaner. Er der da ingen retfærdighed til?

Nej. Der er vist ingen retfærdighed til. Der er de frie markedskræfter. Landdistrikterne er oppe mod hårde odds, uanset hvor regeringen og Dansk Folkeparti om kort tid beslutter at parkere Beredskabsstyrelsen.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

Læs også