Debat

Pladsen under radaren skrumper for danske topdirektører

De danske toplederes tid i skyggen rinder ud. Det er ikke længere muligt at holde sig fri af samfundsdebattens store spørgsmål om fx bæredygtighed, teknologi og ulighed, skriver tidligere spindoktor og lobbyist

Foto: Carsten Snejbjerg

I store dele af den vestlige verden har erhvervsledere opdaget, at de ikke længere alene kan kommunikere i kvartalsregnskaber og på de lyserøde sider. Men i Danmark dypper erhvervslivets top kun nødigt tåen i samfundsdebatten. Det vil ændre sig de kommende år.

Virksomheder i Danmark er en afgørende forudsætning for det danske (velfærds)samfund. Det understreges ofte ved mere eller mindre festlige lejligheder. Og det med stor ret.

Men sjældent bevæger erhvervslivets top ud i de større samfundsmæssige debatter. Tværtimod er mange alene optaget af at kommunikere rent på kernestof, omsætning, investeringer og profit. Hvis bølgerne går højt, kan man til nøds opleve deltagelse i en afgrænset erhvervspolitisk debat –men helst ikke mere end det.

Og historisk har det givet mening. For hvorfor blande sig unødigt i politiske diskussioner, der trods alt ikke er virksomhedens kerneopgave?

Blandt andet derfor har det at ”ligge lavt” i de større samfundsdiskussioner igennem mange år været en naturlig placering. Men pladsen under radaren bliver mindre i disse år. Og det vil fremover både være attraktivt og formålstjenstligt at finde sin rolle i de store diskussioner.

Det er interessant at sammenligne interviews med CEOs i danske virksomheder i forhold til topchefer i amerikanske virksomheder. Her er det at forholde sig til omverdenen ofte helt naturligt.

Hvad enten det handler om de store strukturelle spørgsmål som klimaforandringer eller sammenhængskraft – eller mere lokale spørgsmål, hvor kræfterne fokuseres på en enkelt by eller delstat. Men fælles er, at de ser det som en kerneopgave også at indgå i offentligheden – og gøre det med synspunkter, der i en dansk sammenhæng vil blive anset som værende meget politiske.

Herhjemme er situationen anderledes – med enkelte undtagelser som Marianne Steensen fra Microsoft eller Mads Nipper fra Grundfos. De viser meget fint, hvordan man kan deltage i en fælles samtale – uden at blive tolket ind i en partipolitisk sammenhæng. Her skræmmer sporene tilbage fra 2010 hvor den daværende administrerende direktør i Novozymes Steen Risgaard deltog på SFs Landsmøde – og måtte tåle stor kritik herfor –stadig.

Og når mange oplever, at nuancerne har det med at forsvinde, når debatten flyttes fra de lyserøde til de samfundsmæssige sider i avisen, er det fordi, at det er et andet sprog og andre regler, der gælder i den store verserende debat.

Men det er stærkt tilrådeligt at tillære sig de regler og sprog. For det bliver tiltagende vanskeligt at drive en (mellem)stor virksomhed i Danmark – uden at være en del af den fælles samtale.

Af Peter Strauss Jørgensen, partner i lobbyvirksomheden Borgen. Tidligere særlig rådgiver for Henrik Sass Larsen (S).

Læs også