Debat

Fri os for bobslæder i august, finansfolk

Nej, Vi bliver ikke gladere af ubrugelige prissammenligninger. Kom videre, finansfolk.

En lille ny er kommet til verden. Tre uger inde i 2018 er den finansielle sektor barslet med årets første uanvendelige prisundersøgelse. Flere er formentlig på vej, ellers bliver denne sæson atypisk. Der gratuleres derfor i forventning om mere afkom fra samme skuffe.

Årets første pris-sammenligning handler om, hvem der er landets billigste og dyreste pensionsselskab at være kunde i.

Ved første blik tilforladelig. Ved andet blik lige så anvendelig som en bobslæde på en sommeraften. Det er her, det knager: Anvendeligheden. På flere planer.

Det selskab, der kåres som Danmarks billigste firmapensionsselskab at være kunde i, har gang i en lukket fest. Givetvis en fortræffelig fest. Men lukket. Kun 3F’ere og medlemmer af et par andre mindre fagforbund kan spare op i selskabet med landets laveste administrationsomkostninger.

Det var jo ærgerligt, så vi går videre. Måske er det næstbilligste selskab det oplagte valg for oplyste og prisbevidste danskere, der gerne vil betale så lidt i administrationsomkostninger som muligt og sætte noget dynamik i pensionsmarkedet. Men nej. Her var der sørme også strømførende hegn omkring huset. For at blive lukket ind, skal man enten være HK’er, medlem af et andet fagforbund eller være ansat i et firma, der har en aftale med pensionsselskabet.

Og sådan er det hele listen igennem. Undersøgelsen blotlægger, hvor enorme prisforskelle der er på at få forvaltet penge i landets største pensionsselskaber. Hen over et arbejdsliv kan forskellen løbe op i en lille million kroner. Men man kan ikke gøre noget. Med mindre man er fagforeningsformand eller HR-chef med magt til at flytte en kollektiv pensionsordning, er tallene ubrugelige. Det er information, man ikke kan handle på.

Måske synes den finansielle sektor, at alt er godt. At det jo ikke er branchens ansvar, at bobslæder er ubrugelige uden sne. At man jo bare kan lade være at læse bobslæde-sammenligninger. At ingen jo tvinges til at se, hvor klogt eller uendeligt pløkåndssvagt ens firma eller fagforening opførte sig, da de på ens vegne valgte bobslæde-leverandør. Så nemt er dét.

Undersøgelsen blotlægger, hvor enorme prisforskelle der er på at få forvaltet penge i landets største pensionsselskaber. Hen over et arbejdsliv kan forskellen løbe op i en lille million kroner. Men man kan ikke gøre noget.

Anders Heide Mortensen, kommentator og kommunikationsrådgiver

Eller så nemt er det måske ikke. Måske kan den finansielle sektor skimte udkanten af et problem. At gennemsigtighed i markedet er et skridt fremad, men ikke løsningen. Sammenlignelighed og gennemsigtighed var generation II, men nu er der måske brug for at komme videre. Fordi information og gennemsigtighed ikke hjælper den aktive og oplyste pensionskunde, når det er vedkommendes fagforening eller firma, der vælger pensionsleverandøren, ikke kunden selv. Sammenligningen af administrationsomkostninger udstiller, at man har etableret et pensionssystem, hvor det er muligt at gå glip af en lille million kroner i opsparing, uden selv at kunne gøre et hak ved situationen. Skal vi videre, finansfolk? Til information i generation III ? Hvor man kan handle på den information, man får?

Realkreditsektoren byder på et lignende problem. Her er der – meget udmærket – kommet adgang til at sammenligne bidragssatser på realkreditlån, så den aktive og prisbevidste boligejer kan spotte det billigste lånetilbud. Men information og gennemsigtighed er ikke løsningen. Sammenligningerne og gennemsigtigheden har ikke fået boligejerne til at flytte rundt mellem realkreditselskaber og skabe dynamik i markedet. Mobiliteten er uendeligt lille. Hvorfor? Er 98,5 pct. af alle boligejere virkeligt luddovne? Eller er den virkelige udfordring, at bankerne har en succesrate på næsten 100 pct., når det gælder om at styre deres kunder ind i deres egne realkreditselskaber? I så fald er det jo en bortforklaring på størrelse med Rundetårn, at kunderne ikke gør brug af de prissammenligninger, som de får stillet til rådighed. Fordi det er ren og uforfalsket generation II-information, der stilles til rådighed: Information med symbolværdi, men med meget ringe brugsværdi. Hvad med at få generation III på banen, finansfolk?

Bliver det en nem fødsel? Nej. Sikkert ikke.

På pensionsområdet kom generation II til verden oven på en æra, hvor pensionsopsparere groft sagt var uden mulighed for at vurdere, om de var havnet i Fort Knox eller en økonomisk rotterede. Selskaberne brugte nemlig hver deres metode til at opgøre nøgletal. Det var en cirkusforestilling af den anden verden. Alt gyngede.

Men så sker der noget i 1990’erne. Efter hårde interne kampe bliver branchen endelig enig om et sæt fælles nøgletal.  Endelig bliver pensionsmarkedet transparent, sådan da, og sammenligninger en mulighed. Springet fra generation I-information til generation II-information er et kæmpe fremskridt.

Men, finansfolk, det spring er altså sket for mere end 20 år siden. Hvad med at komme videre til den logiske generation III, hvor prissammenligninger er anvendelsesorienterede og har kunderne i fokus - ikke selskaberne? Og hvad med at komme videre i år?

Ellers venter prisundersøgelse efter prisundersøgelse i 2018 af samme anvendelighed som en bobslæde på en lun sommeraften.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

Læs også