Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Dør opsvinget af alderdom?

Historisk er økonomiske afmatninger ofte blevet udløst af renteforhøjelser fra centralbanker ovenpå en periode med høj aktivitet. Men rentestigninger rammer næppe Europa foreløbig

Jens Nyholm, cheføkonom Spar Nord.

I takt med at verdensøkonomien viser bedre takter, har der været et stigende fokus på, hvornår den næste nedtur rammer. Særligt de lave renter, det massive opkøb af obligationer og den øgede gældsætning i mange lande vækker bekymring og stiller spørgsmålstegn ved, om politikere og centralbanker har redskaberne til at modstå, hvis økonomien skulle falde i en ny recession.

Men at forudsige en vending i økonomien, er ikke nemt. Som den nobelprisvindende økonom Paul Samuelson sagde: »The stock market has forecast nine of the last five recessions«. Men hvad er det, der udløser en nedgang, og er der indikationer på, at vi står overfor én?

Historisk er nedgangskonjunkturer ofte blevet udløst af renteforhøjelser fra centralbanker, der ovenpå en periode med høj aktivitet – og positivt outputgap - forhøjer renterne for at modgå et stigende inflationspres. Det var sandsynligvis det, aktiemarkedet, ovenpå en positiv amerikansk arbejdsmarkedsrapport, reagerede på i sidste uge.

Forud for renteforhøjelserne ligger altså en periode, hvor blandt andet stigende aktivitet har medført stigende beskæftigelse – og i den sammenhæng stigende lønninger og priser. For at overholde inflationsmålet på typisk 2 procent på mellemlangt sigt forhøjer centralbanken derfor renten for at dæmpe gemytterne. På engelsk snakker man nogle gange om: »Removing the punch bowl when the party gets going« – og inflationen stikker af. Altså handler det om at holde væksten omkring trenden i økonomien for at undgå overophedning, der tvinger centralbanker til at forhøje renten markant og hurtigt.

Nedturen var så markant efter finanskrisen – for Europas vedkommende også gældskrisen – at man først i løbet af 2018 vil opleve, at det globale outputgap vender fra negativ til positiv, at de ledige ressourcer i økonomien bliver opbrugt og det underliggende løn og prispres starter. Det er altså nu, man skal være opmærksom. De sidste 10 år har budt på en relativ asynkron global konjunkturudvikling, og det er først igennem 2017 og ind i 2018, at hovedparten af de geografiske områder i den globale økonomi er i fremgang samtidig og de ledige ressourcer bliver knappe, ligesom lønninger og priser forventes at blive presset op.

Janet Yellen omformulerede på et tidspunkt ordsproget til: »We will at least keep refilling the punch bowl until the guests have all arrived, and will not remove it prematurely before the party is well under way«. At festen er godt i gang i USA, er ikke ensbetydende med, at den også er ved at slutte. Selvom Fed har forhøjet renten fem gange siden december 2015 – og forventes at gøre det yderligere tre gange i 2018, så renten rammer 2,25 procent ved udgangen af 2018 – så er niveauet mere en normalisering ovenpå en ekstraordinær lempelig pengepolitik, end en decideret opstramning. Deres egen vurdering er, at renten skal være over 2,75 procent for at virke strammende på økonomien.

Med en inflation på 1,5 procent og en positiv økonomi er der ikke meget, som tyder på, at Fed vil fjerne punchskålen. USA er dog længst fremme i konjunkturcyklussen og må derfor forventes at gå ind i en periode med lidt lavere vækst – med mindre Donald Trump stimulerer økonomien yderligere gennem infrastrukturinvesteringer. Det kan paradoksalt nok fremskynde tidspunktet for og størrelsen af en ny nedtur i den amerikanske økonomi ved at overophede økonomien og tvinge centralbanken til en kraftigere pengepolitisk opstramning. Sker det, vil en ny nedtur sandsynligvis først ske ved udgangen af 2019.

Den type problemer får hverken Europa eller mange emerging markets de kommende år. Selvom nogle stimuleringer vil blive fjernet, så er det fra et historisk lempeligt niveau, hvorfor der er masser af plads til fremgang.

BRANCHENYT
Læs også