Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

99.000 kr. i løn om dagen kan måske godt kalde på et spørgsmål

Løn er et ømtåleligt emne. Men er en dagløn 99.000 kroner så stor, at man godt må spørge: Hvorfor?

99.000 kroner om dagen bliver til godt 36 millioner kroner om året. Det er, hvad Carlsbergs hollandske koncerndirektør, Cees ’t Hart, fik i løn i 2017.

99.000 kroner om dagen i løn kommer ingen ved. Mener nogen. Deres synspunkt er, at aftalen mellem Cees ’t Hart og hans bestyrelse er et anliggende mellem de to og ikke nogen andre. Honorarer til topledere har i det hele taget ikke noget at gøre i det offentlige rum. Almindelige mennesker forstår ikke, hvordan markedet for ledere fungerer, og hvordan topledere på en anden måde end andre mennesker motiveres af størrelsen på deres løn.

Ved at sætte emnet på dagsordenen opnår man formentlig blot at forarge folk.

Omtrent sådan er argumentationen, og den er, set fra sidelinjen, lige så vakkelvorn som en gammel Ikea-reol.

Hvornår i Danmarkshistorien er et ømtåleligt emne hørt op med at være ømtåleligt ved IKKE at tale om det? Kom med tre eksempler. Nå. Så ét. Fra samarbejdspolitikken under den tyske besættelse af Danmark til indespærring af evnesvage under umenneskelige forhold har vinderstrategien i Danmark været at holde det ømtålelige op mod lyset. Dét virker. Kun fladpander kan overse danskernes indgroede forventning om at kunne stille spørgsmålet ”Hvorfor?” - til a-l-t.

Monarkiets sikreste livsforsikring er, at tilhængerne af en republik med jævne mellemrum kan spørge ud i det blå, hvorfor Danmark egentlig skal have et kongehus. Så sidder Dronning Margrethe og hendes familie endnu mere sikkert i deres sadler, end de gjorde før hvorfor-spørgsmålet.

99.000 kroner om dagen er et rundt beløb i et lille, fladt og uautoritært land med en indgroet forventning om at kunne spørge: ”Hvorfor?” Den absolut sikreste strategi, hvis dansk erhvervsliv vil have, at temaet ”toplederløn” skal eksplodere, er vist at benægte, at der et tema. Landets største investor, ATP, begrundede så sent som i denne uge, hvor de jævnligt stemmer imod at bevilge lønstigninger til direktioner, og den efterhånden ulideligt gentagne Nets-bonusordning fik et slyng til.

Fløjlshandskerne er altså taget af, og de kommer nok ikke på igen. Samme vinde blæste under topmødet i Davos for to uger siden. Temaet for dette års topmøde var ulighed, og de problemer som ulighed skaber i den globale økonomi. Et af problemerne er, at voksende ulighed modvirker økonomisk vækst, da meget rige bruger – relativt – færre penge på forbrug og flere på opsparing end fattige.

Og i Davos var det altså ikke idealister i økologisk bomuldstøj, der samledes i konferencelokalerne. Det var verdens førende stats- og erhvervsledere.

I tilfældet Nets lykkedes det aldrig hverken bestyrelsen eller direktionen at forklare, hvad begrundelsen var for at sætte et bonusprogram sammen, som indbragte topchefen en halv milliard kroner - oven i den faste løn. Spørgsmålet ”hvorfor” en halv milliard kroner var det rette beløb at honorere topchefens indsats med kunne simpelthen ikke besvares.

Der findes sikkert udmærkede begrundelser for, at 99.000 kroner om dagen er præcis den rette løn for at være øverste chef for Carlsberg. Hvis nogen spørger hvorfor, kunne det så ikke ses og behandles som et redeligt spørgsmål ? At svare, at det taler vi ikke om, virker ærligt talt so last year.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

BRANCHENYT
Læs også