Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Vækkeuret ringer i det pengepolitiske absurdistan

Den gradvise bevægelse opad i renterne kommer måske til at gøre mere ondt, end vi troede for blot et par uger siden.

Det er med fugtige håndflader og nervøse blikke, at investorer verden over følger de finansielle markeder i disse dage. De amerikanske aktier ramte officielt en korrektion med et samlet fald på 10 procent forleden, og i alt 2.000 mia. dollar er forduftet fra de internationale aktiemarkeder.

Vi er vidne til en sund opbremsning, og det er næppe et tegn på svagheder i det globale opsving, lyder vurderingen i markedet. Katalysatoren var stigende amerikanske renter, efter at en jobrapport viste større lønstigninger end ventet. Det skabte forventningen om en spiral af højere inflation og yderligere renteforhøjelser.

Aktiefaldet får dog ikke den amerikanske centralbank til at ryste på hånden: Kursen er sat mod gradvise løft af den toneangivende rente. Man afviger ikke på grund af udsving og nervøsitet, lød meldingen. Økonomer har længe advaret om de risici, som lurer, når vi vender tilbage til mere normale rentetilstande. Meget tyder på, at vi nu ser konsekvenserne af den gradvise normalisering af pengepolitikken.

Det gør givetvis ondt på professionelle og private investorer, men før vi trykker på panikknappen, er det vigtig at huske, hvilket renteniveau vi kommer fra. Centralbankernes ultralempelige pengepolitik siden finanskrisen er formentlig den største og vigtigste finansielle udvikling i moderne tid: Centralbankerne rundbarberede nærmest kollektivt renten til nul, og de fire store – USA, Japan, eurozonen og Storbritannien – støtteopkøbte værdipapirer for mere end 10.000 mia. dollars i årene efter finanskrisen.

I alt 233 billioner dollar – eller 1.440.000 mia. kr. – skvulper i øjeblikket rundt i verdens virksomheder, husholdninger og stater. Det er mere end tre end halv gang den samlede værdi, som planetens 7,6 mia. mennesker skaber på et år

Magnus Barsøe, debatredaktør.

I USA kom den første rentestigning i 2015, og den amerikanske centralbank har varslet tre rentestigninger i år. Man forventer, at renten lander på 2,25 procent ved udgangen af 2018. Det niveau er mere en »normalisering« end en »decideret opstramning,« som cheføkonom i Spar Nord, Jens Nyholm, skriver i en kommentar.

I Europa, hvor vi ikke er så langt fremme i opsvinget, er normaliseringen knap begyndt. Den Europæiske Centralbank (ECB) holder renten under nul og opkøber hver måned blandede bolsjer i markedet - både statsobligationer og virksomhedsgæld - for 30 mia. euro. Det milliardstore opkøbsprogram fortsætter som minimum frem til efteråret, lyder det fra ECB-chef Mario Draghi.

Der er ellers en del, der taler for, at ECB bør lette foden fra speederen.

Den lempelige pengepolitik har nemlig skyggesider, som den ægyptisk-amerikanske topøkonom, Mohamed El-Erian, peger på i sin bog The Only Game in Town. På den ene side stimulerer man væksten og holder hånden under gældsatte virksomheder og husholdninger. Omvendt risikerer centralbanken at tilskynde »til yderligere opbygning af gæld« som på sigt kan efterlade de Vestlige økonomier »i en endnu dybere vækstkrise« og gøde jorden for »finansiel ustabilitet.«

Og noget tyder på, at den grænse er tippet. Den lave rente har medvirket til at puste prisen på stort set alle aktiver op til svimlende højder – aktier, obligationer, ejendomme. De danske aktieindeks er firdoblet, siden det bundede ud i 2009.

Den globale gæld er heller ikke skrumpet. Tværtimod. Den har aldrig været højere. I alt 233 billioner dollars – eller 1.440.000 mia. kr. – skvulper i øjeblikket rundt i verdens virksomheder, husholdninger og stater. Det er mere end tre end halv gang den samlede værdi, som planetens 7,6 mia. mennesker skaber på et år. Og væsentlig mere end før finanskrisen.

Debatten om de pengepolitiske dispositioner fra en 70-årig italiensk bureaukrat, Mario Draghi, kan godt forekomme abstrakte på Christiansborgs gange og rundt omkring i de danske stuer. Men konsekvenserne er meget konkrete. Halvdelen af de danske virksomheder betaler nu penge for at have penge i banken, viser tal fra Nationalbanken. Det samme gælder for private indlån. Hvis du er så heldig at have sparet op i banken, belønnes du med et negativt afkast: Inflationen æder langsomt dine surt opsparede penge op.

Dansk økonomi er et guldrandet papir, og tilliden presser renten i bund, som en økonom i banken SEB skrev forleden. Det skal vi glade for. Men de lave renter øger også risikoappetitten blandt investorerne. Knap en tredjedel – 31 procent – af de nye investeringskunder i Dansk Banks rigmandsafdeling vælger nu den højeste risikoprofil i deres portefølje. I 2013 var tallet blot 16 procent. Nordea melder om samme tendens. Nulrenter risikerer at gøre investorerne fartblinde i jagten på afkast.

Knap en tredjedel – 31 procent – af de nye investeringskunder i Dansk Banks rigmandsafdeling vælger nu den højeste risikoprofil i deres portefølje. I 2013 var tallet blot 16 procent.

Magnus Barsøe, debatredaktør.

Der er dog intet, som er gratis i økonomi. Hvis renten stiger med 1 procentpoint, så viser de historiske erfaringer, at de danske boligpriser falder med 9,5 procent, viser en analyse fra Finanstilsynet. Aktiemarkedet dykker endnu mere. Det kan meget nemt gøre dobbelt ondt på de forgældede danske familier: Stigende renter, faldende boligpriser og en skrumpende finansiel formue er en skidt kombination.

Det rejser spørgsmålet: Hvor højt kan og bør renten gå op? Det er der næppe noget klart svar på. Der er også uenighed om, hvor præcist det ’normale’ renteniveau ligger. Men de fleste økonomer er enige om, at renten bør kravle væsentligt højere op. Og hvis de seneste ugers aktiepanik er et forvarsel om, hvad der venter, når renteskruen strammes, så bliver turen mod 'normale' renter nok mere bumpet, end vi regnede med for ganske få uger siden.

Magnus Barsøe er debatredaktør. Følg ham på @MagnusBarsoe eller skriv på magnus.barsoe@finans.dk

BRANCHENYT
Læs også