Debat
0

Er blockchain bare store, hullede sten?

En oldgammel valuta på en ø i Stillehavet letter forståelsen af, hvordan den revolutionerende teknologi med informationsteknologiske kæder virker.

Øen Yap ligger i Mikronesien.

Rundt om på øen kan man finde nogle store runde sten med hul i midten. De hedder Rai-sten. Det er borgernes private penge.

Stenene er for tunge til at blive flyttet. De største vejer helt op til fire tons.

Hullet i midten er skabt for, at man kan stikke en kæp igennem stenene og trods alt flytte dem. Først og fremmest fra øen Palau til Yap. Palau var Yaps svar på den kongelige mønt. Det var her stenene blev mineret og siden med kano og udrigger transporteret til Yap, hvor de i mere end tusinde år er blevet brugt som værdi og betalingsmiddel.

Eftersom stenene ikke uden videre kan flyttes, fungerer systemet sådan, så alle på øen ved, hvem der ejer hvilke sten.

Når en sten skifter ejer, bliver alle informeret. Stenen flyttes ikke. Skiftet downloades til den kollektive hukommelse.

Alle kender også stenens værdi. Den er bl.a. fastsat i forhold til dens historie. En sten med en spændene og eksotisk historie er mere værdifuld end en sten med et tvivlsomt ry.

Systemet har mange fordele. Alle er informeret og involveret og har dermed også accepteret systemet og værdien af dets enkelte elementer.

Skulle en ejer komme af dage, mister stenen ikke sin værdi. Og et forhold, som ikke må undervurderes: Stenen mister ikke sin værdi, fordi en enkelt ejer gældsætter sig til op over skorstenen.

Borgerne i Zimbabwe og Venezuela ville have haft det en hel del bedre, hvis deres værdier havde været parkeret i store sten med huller og ikke i pengesedler garanteret af nationalbankerne.

Der findes ovenikøbet en sten, der endte på havets bund. Men eftersom alle er enige om, at den stadig ligger på bunden af oceanet, indgår den i værdikæden ligesom alle de andre.

Jan Lund, konsulent, forfatter og kommentator med base i Singapore

De virkelige pointer er, at systemet er transparent, og at alle accepterer præmisserne og kender historikken.

Der findes ovenikøbet en sten, der endte på havets bund. Men eftersom alle er enige om, at den stadig ligger på bunden af oceanet, indgår den i værdikæden ligesom alle de andre.

Vi skruer tiden over på verden anno 2018. På blockchain. Under et netværksarrangement i Bangkok med blockchain-teknologien som overskrift blev præsentationen åbnet med fortællingen om Yap og de store sten med huller. Fordi det er den mest enkle måde at forklare fænomenet blockchain på.

Nu bruger vi bare matematiske formler og computere, men princippet er det samme. Alle ved alt, og historikken er fuldstændig klar.

Blockchain er den bagvedliggende teknologi under kryptovalutaerne. Transaktionen foregår direkte mellem de involverede med blockchainkæden som den fælles overordnede kollektive hukommelse, der ikke kan ændres. Men hver eneste transaktion er registreret.

I Asien er der en hastigt voksende forståelse af, at blockchain er en ny teknologi, der som al anden ny teknologi vil disrupte og revolutionere de kendte systemer. Det er en overbygning over internettet, der i denne sammenhæng er ligeså gammel teknologi som elektricitet og brændselsmotoren.

Det er en massiv decentralisering, der betyder, at vi kan gøre alt direkte med hinanden i sikre omgivelser. Det er stadig så tidligt et stadium i udviklingen, at det hænger lidt i tågerne, hvad det kommer til at betyde for den enkelte. Foreløbig har kryptovalutaerne taget al fokus.

Deleøkonomien vil få et stort løft, fordi den er baseret på tillid.

Jan Lund, konsulent, forfatter og kommentator med base i Singapore

En kinesisk professor mener, at vi allerede her i 2018 vil se de første forandringer i dagligdagen. Patrick Dai fra Asiens største platform for blockchain, den Singapore-baserede Quantum Foundation, mener, at det kan tage »to, tre eller måske helt op til fem år«, før teknologien bliver ”forbruger-baseret”.

Deleøkonomien vil få et stort løft, fordi den er baseret på tillid. Blockchain er en ny måde at overføre aktiver og værdier. Direkte fra person til person med tillid baseret på matematik og computerkraft.

De asiatiske pionerer er nogenlunde enige om, at vi kommer til at opleve de første gennembrud indenfor IOT (Internet Of Things), sundhedsvæsenet og forsyningskæderne.

Regeringerne står foreløbig på sidelinjerne. Som det altid vil ske under teknologiske nybrud. Men stater og samfund vil også kunne bruge teknologien til f.eks. mere effektiv service og lovgivning.

Princippet bag Rai-stenene blev skabt i en fjern fortid. Nu bruger de også kreditkort og sedler på Yap. Men stenene repræsenterer stadig en værdi, som skifter hænder ved f.eks. sociale arrangementer som bryllupper og begravelser. Tilliden til systemet er stadig baseret på den fælles hukommelse – i den nye teknologiske blockchain-verden blot parkeret i computere.

BRANCHENYT
Læs også