Debat

Her kaster vi med salaten

Kineserne er gået ind i hundens år, og der er mange ritualer forbundet med nytåret.

SINGAPORE — Vi har lige holdt nytår. Igen.

Det kinesiske – og vietnamesiske for den sags skyld.

Vi er trådt ind i hundens år under de traditionelle ritualer, som for kinesernes vedkommende handler om at besøge familien, besøge forfædrenes sidste hvilesteder, spise en masse – og udveksle røde kuverter.

I dem er der penge, som fordeles efter faste principper. Lidt forskelligt fra land til land. Men generelt sådan, så de arbejdende afleverer x antal sedler til børn, gamle og ugifte.

Vi andre nøjes som regel med at have en lille kuvert med til børn af venner og bekendte.

Ellers er vores største udfordring, at det er det eneste tidspunkt af året, hvor alt, hvad der er kinesisk, er hermetisk lukket ned. Ellers er Asien og ikke mindst den entreprenante del af Asien, som repræsenterer den kinesiske kultur, en 24 timer, syv dage om ugen-operation året rundt.

Og så kaster vi med salat. Firmaer, foreninger og institutioner inviterer til nytårsmiddag og frokoster, hvor det vigtigste er den rituelle salatblanding. Ingredienserne ligger i en stor skål eller en stor, flad tallerken midt på bordet (forbløffende lidt kinakål skal det tilføjes). Alle mand m/k står op, og på et givet signal dykker vi pindene ned i radiser, salatblade, gulerødder, nødder, løg, sovs, krydderier og rå fisk og kaster det under højlydt morskab så højt op i luften som muligt, mens vi råber godt nytår og den slags.

Det falder selvfølgelig ned igen og under mere munterhed falder en del ved siden af. Men det er kun godt. Ritualet skal nemlig signalere et godt og lykkebringende nytår – og det vil i denne sammenhæng sige, at vi bliver så rige som muligt.

Salatkastningens ædle kunst:

Ritualet kaldes yee san, yusang, yusheng eller noget i den stil, afhængigt af hvilken del af Kina det udspringer fra.

Udtrykket betyder egentlig rå fisk, men da det fonetisk kan lyde som ordet ”overflod”, håber vi på, at overflod og velstand vil følge os efter indtagelsen af denne fiskesalat. Derfor er det heldigt signal, når den nedfaldende salat havner uden for pladen som et symbol på, at overfloden går ud over alle bredder.

Traditionelt skulle ritualet finde sted på syvendedagen af nytåret og være forbeholdt den nærmeste familie. Den dag hedder renri. Men det har grebet om sig, og nu kastes der med salat i mange sammenhænge under hele nytårsperioden, der strækker over en to-tre uger.

Syvendedagen er speciel, fordi det i henhold til oldgammel kinesisk mytologi var den dag, gudinden Nuwa skabte mennesket efter at have skabt hele verden, inklusive dyrene. Seks dyr fik hver sin dag, inden mennesket kom til verden.

Førstedagen, der i år faldt den 16. februar, var hønsenes dag. Derefter kom hunden, svinet, fåret, kvæget og hesten, inden vi på torsdag den 22. februar fejrer mennesket. Det hele kulminerer med lanternefestivalen den 2. marts – så har vi bevæget os fra nymåne til fuldmåne, og året er i gang.

Som det meste af Asien følger livets gang månefaserne. Nogle blander også solen ind i kalkulationerne. Så det er nytår på alle mulige tidspunkter. Thailand holder nytår, songkran, den 13. april. Her kaster man ikke med salat, men med vand. Rigtig meget vand.

I Asien er der altid et nyt år på vej – og altid noget at fejre.

BRANCHENYT
Læs også