Debat

Man taler ikke ondt om de døde. Eller er det ok med banker?

Bisættelsen var nydelig, da Østjydsk Bank kom af dage i torsdags. Men der ER faktisk hændt noget.

Så kom ræven endelig forbi. Ude i skoven havde en anskudt fasan længe krattet rundt med hagl i kroppen, men for få hagl til at dø i en fart og for mange til at overvinde skaden. 

I torsdags fik den danske banksektor besøg af ræven og kom af med et skravl. Endnu et vingeskudt skravl af en bank. Sparekassen Vendsyssel åd Østjydsk Bank, hvis aktier i de sidste måneder op til konkursen i torsdags kunne købes til prisen for et stykke bland-selv slik: 70 øre. For fem år siden skulle der lægges en 20'er, og da aktien var mest værd lige op til finanskrisen, var prisen over 200 kr.

Den vingeskudte Østjydsk Bank var så mærket af lån til spekulative projekter, at dødens indtræden reelt var et spørgsmål om tid. Mere end hundrede års historie som lokal bank for folk på Mariager-egnen blev sat over styr af driftige bankfolk, der ydede lån til projekter, som de i bund og grund ikke kunne se op og ned på. De gamblede deres lokale bank i sænk. Men alt det stod først klart nogle år senere.

For Østjydsk Bank tog det 10 år, før risikofyldte engagementer tog livet af banken, for andre lokalbanker gik det hurtigere.

Historien er nogenlunde den samme over hele landet: I de glade 00’ere indleder flere lokalbanker et parløb med ekspanderende svineproducenter og københavnske ejendomsspekulanter. Mindre pengeinstitutter kan pludselig opnå kolossale vækstrater ved at åbne kassen for landmænd, der vil købe landbrugsjord, vindmølleanparter eller schweizerfrancs og investorer, der mangler penge til at spille med på det glohede københavnske ejendomsmarked. Rouletten kører. Lokalbankernes direktører kommer med indsatserne.

Det er fuldkommen vilde ting, der foregår i de år. En sparekasse på øen Mors er pludselig dybt engageret i hotelbyggeri i København. Det står hen som en gåde, hvordan man kan sidde på Kirketorvet i Nykøbing og vurdere rentabiliteten i hoteldrift i København. Eller kreditvurdere svineproducenter til millionlån, fordi de har fået lyst til at spekulere i schweizerfranc og tyrkiske lira med deres bedrift som eneste sikkerhed. Men det kan man.

Teaterstykket når absurde højder, da en sammenligning af bankdirektørlønninger viser, at landets næsthøjest lønnede bankmand, efter Danske Banks direktør, er manden, der står i spidsen for sparekassen på Mors. Travlt har han givetvis, for vidt omkring i landet har investorer og spekulanter opdaget, at man kan få lån på Kirketorvet. I Næstved, Herning, Roskilde og flere andre byer oplever de samme trafik af udenbys folk, der vil noget for andres penge. Også her ender den lokale bank som en anskudt fasan og bliver taget af ræven. Et forpjusket skravl af en bank, der enten ender i maven på et andet pengeinstitut eller i skraldespanden Finansiel Stabilitet.

Fordi en tidligere ledelse ikke kunne holde snitterne fra at låne penge ud til roulettespil i en periode i 00’erne, er en lokal virksomhed med over 100 års historie nu død.

Anders Heide Mortensen, kommentator og kommunikationsrådgiver

Østjydsk Bank fik en nydelig bisættelse i torsdags. Bankens direktør kunne meddele, at de gamle skader fra finanskrisen ikke havde kunnet overvindes, så nu gik banken konkurs. Alt var dog ordnet på bedste måde, idet Sparekassen Vendsysselovertog hele baduljen med filialer, medarbejdere og kunder. Selv bankdirektøren kunne køre på arbejde i Mariager næste dag. Et direktørjob i Sparekassen Vendsyssel stod klar til ham.

Det hele er jo tilsyneladende til karakteren 12 og som om, at intet er hændt. Men det er der.

På Mariager-egnen har de mistet deres lokale bank, og aktionærerne har mistet deres penge. Fordi en tidligere ledelse ikke kunne holde snitterne fra at låne penge ud til roulettespil i en periode i 00’erne, er en lokal virksomhed med over 100 års historie nu død. 14.000 kunder har ikke holdt ved deres lokale pengeinstitut i tykt og tyndt, for at en tidligere bankledelse skulle gå i kassen med ejendomsspekulanter og landmænd uden forretningssans og sætte det hele over styr. Medarbejdere er ikke for sjov stået op om morgenen og kørt på arbejde og har fortalt deres kunder om fordelene ved at have en bank, der kender deres økonomi ned i detaljen og hver krog af lokalområdet. Bestyrelser har ikke holdt møder i 10 år siden finanskrisen, og direktører ikke arbejdet sent, fordi det på bunden var ligegyldigt, om man blev taget af ræven.

Der ER faktisk hændt noget.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

Læs også
Top job