Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Kan du leve for 12.965 kr. om måneden?

Pension: Modregningsspøgelset skygger, når vi taler om opsparing til alderdommen.

Lars Nielsen, journalist og klummeskribent.

Kan du leve for 12.965 kr. om måneden, hvis du bor alene eller 9.570 kr., hvis du bor sammen med en?

Er svaret ja, så lad endelig være med at indbetale på en pension ved siden af.

Er svaret nej, og det vil det være for de fleste, er du nødt til at indbetale på en pension ved siden af.

Der er igen opstået diskussion om, hvorvidt det kan betale sig at indbetale selv eller ej. Det sker efter én af efterhånden mange ændringer af pensionsreglerne.

Lad os lige holde fast i vendingen »betale sig.« For når det ikke kan betale sig, skyldes det ofte den modregning, der foretages i folkepensionens tillægsbeløb. Den udgør ca. halvdelen af de 12.965 kr. for enlige.

Er pensionsopsparingen for stor, modregnes der i tillægget, der ofte helt forsvinder, fordi mange efterhånden har ganske store pensionsformuer. Så når man på den baggrund mener, at det ikke kan betale sig at indbetale til en pension, må det være fordi man betragter tillægsbeløbet som givet - eller en ret.

Det er det ikke. Det er et ekstra tilskud til pensionister, der ikke har haft råd til at spare op. Betragt det som en social ydelse, der gives til dem, man i gamle dage kaldte »værdigt trængende.«

Hvis ikke man får tillægget, er det på mange måder positivt. For det betyder, at man har gjort det godt og formået at spare op til sin alderdom gennem et helt arbejdsliv. Husk det. Hvis ikke du får folkepensionens tillægsbeløb, har du gjort det godt.

Tillykke!

Tag ikke fejl: Der er fortsat store udfordringer med modregningen. Den rammer alle med egne pensioner, men den mærkes primært af folk med små eller mellemstore pensioner.

I denne avis har vi tidligere fortalt historien om pensionisten Erik Kristiansen.

Han oplever kun at få 39 pct. efter skat af sin pension, der ellers skulle være 206.000 kr. om året. Pensionen blev oprettet sent efter råd fra banken. Når han får så lidt, skyldes det netop effekten af modregning af folkepensionens tillægsbeløb.

Erik Kristiansen har fået et rigtigt dårligt råd, men hans bank har gjort en god forretning ved at binde sin kunde til sig i et ubrydeligt bånd. Længere er den ikke. Det er dårlig rådgivning, og det er der desværre masser af, når det drejer sig om pension.

Modregningen er altså reel, ikke mindst for dem med mindre pensioner.

Det ændrer bare ikke på, at vi er nødt til at spare op til vores alderdom. Alle erfaringer og analyser viser nemlig, at vi har en forventning om at kunne fortsætte vores livsstil, når vi er gået på pension.

At nedskalere forbruget til et minimum, som mange pensionister gjorde tidligere, sker bare ikke længere. Pensionister i dag er - heldigvis - mere raske og rørige og vil ikke bare overleve, men leve.

Så der skal spares op. Godt nok kan vi brokke os over modregningen, der udhuler pensionen. Men vi skal huske at glæde os over det fradrag, vi får for indbetaling på ratepensioner og livrenter. Der er fradrag helt op i topskatten. Topskatteydere får jo halvdelen af pensionen foræret på den måde.

Nye regler betyder, at vi derudover får et ekstra fradrag på 32 pct., hvis man har mindre end 15 år til pensionsalderen. Har man en indtægt på 700.000 kr. og sparer 15 pct. af sin løn op til pension, giver det kombineret med andre skattejusteringer en årlig besparelse på næsten 7.000 kr.

Mange topskatteydere vil opleve, at de slet ikke skal betale topskat, når pensionen udbetales. Og hvis de skal, sker det ikke af de første 498.900 kr. Så topskatteydere sikrer sig altså automatisk en gevinst.

Fradraget er større end slutskatten.

For folk, der betaler topskat, giver pensionsindbetalinger god mening. Dels vil den automatiske indbetaling hver måned være så høj, at man på forhånd kan opgive at få folkepensionens tillægsbeløb, dels er der den skattemæssige gevinst.

Men for folk med mindre indtægter er situationen en anden. Vi kommer ikke udenom at indbetale til pension via vores arbejde, så det giver sig selv.

Men den ekstra opsparing, der skal sikre, at guldbrylluppet kan fejres på yndlingshotellet på Tenerife og ikke i fælleshuset i Terndrup skal ikke bestå af pension.

En kombination af pension, delvis afvikling af gælden i boligen og opsparing i frie midler er vejen til en fornuftig alderdom.

Det kræver disciplin, men det er vist også et lille krav at stille, medmindre altså at du kan leve for 12.965 kr. om måneden.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.