Debat
0

Kære stat: Hold fingrene fra kassedamens arv

Det er indbegrebet af grådighed, når staten pålægger helt almindelige danskere en arveafgift på 15 procent.

Velfærdssamfundet er en forholdsvis ny opfindelse. Det er på alle måder et sympatisk projekt, som er med til at holde hånden under de svageste i vores samfund. Dem, som på grund af handicap, sygdom, ulykker eller andet ikke er i stand til at tage vare på sig selv.

Velfærdsstaten har grundet sin størrelse afledt masse andre problemer, men det kan vi tage en anden gang. Pointen er, at Danmark i højere grad er et familiesamfund end et velfærdssamfund. Jeg har ansvaret for mine egne børn og ansvaret for at opdrage dem med sunde og stærke værdier, så de en dag kan klare sig selv. Og sådan tror jeg, at langt de fleste forældre har det. Familien er det vigtigste, og familien kommer før alt andet. Sådan har det været i tusindvis af år.

Derfor kan jeg heller ikke komme i tanke om noget mere grådigt, end det staten foretager sig, når den pålægger helt almindelige danskere med en arveafgift på 15 procent. Det er en skat på familien – det er reelt set en skat på døde mennesker, da man jo beskatter borgerne, efter de er gået bort. Man beskatter en arv, som der allerede er betalt skat af - verdens højeste skatter vel og mærke.

Det er beundringsværdigt, når forældre – der har muligheden for det – giver en arv videre til deres børn. Men det er meget lidt beundringsværdigt, at de skal bøde for det, når de er gået bort.

I stedet for at give en opsparing til sine børn kan arveafgiften også anspore til et forceret forbrug – alene af den årsag, at der ryger 15 procent fra det øjeblik, hvor arven gives videre til næste generation. Det er meningsløst.

Sidste år vedtog en samlet blå blok at sænke arveafgiften for familieejede virksomheder fra 15 til 5 procent. Det var en god politisk aftale, da vi i Liberal Alliance ikke finder det rimeligt at særbeskatte de virksomheder, der bidrager til en vigtig del af dansk økonomi og beskæftiger en stor del af Danmarks befolkning.

Det er en skat på familien – det er reelt en skat på døde mennesker, da man jo beskatter borgerne, efter de er gået bort.

Joachim B. Olsen, skatte- og erhvervsordfører for Liberal Alliance.

Men lige så vel at vi fik nedsat arveafgiften for familieejede virksomheder, så skal vi have fjernet den skat, der gælder for den hårdtarbejdende kassedame eller fabriksarbejder. Ja, man kan endda argumentere for, at det er endnu vigtigere at beskytte arven for helt almindelige mennesker, end det er at sænke arveafgiften for familieejede virksomheder. Men det var det, der var politisk flertal for.

For kan der være nogen, der synes, at det er rimeligt at særbeskatte fru Madsens børn og tage en ordentlig luns af de penge, som hun så hårdt kæmpede for?

Arveafgiften er ikke alene usympatisk – det er også en underlig posthum hilsen til danskere borgere. At fjerne arveafgiften vil blot koste i omegnen af 2,5 milliarder ifølge Finansministeriet. Det skal ses i forhold til et offentligt budget i omegnen af hele 1.100 milliarder kroner. Det er altså småpenge, vi taler om.

Så kom nu, Christiansborg. Her burde være en sag, som hele Folketinget – fra den yderste venstrefløj til hele blå blok – kan samles om. Lad os i samlet flok gøre op med denne usympatiske hilsen til afdøde borgere og deres efterladte.

BRANCHENYT
Læs også