Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Sådan barberer vi 300 millioner af DR

Man kan spare millioner i fedtlaget af djøf'ere uden at ramme den daglige kultur- og nyhedsproduktion.

Man kan ikke spare en krone i Danmarks Radio, uden at hele det journalistiske fyrtårn på Ørestaden falder sammen som en souffle. Det er nogenlunde det indtryk, man får fra generaldirektør Maria Rørbye Rønn, efter at det står klart, at politikerne kræver DR rundbarberet med en femtedel.

Men hvis man rent faktisk tager sig tid til at granske de analyser og konsulentrapporter, som for nylig gennemlyste medievirksomhedens økonomi, når man frem til den modsatte konklusion. Der tegner sig nemlig et billede af et forvokset djøfokrati, hvor fedtlaget af kolde hænder er svulmet markant.

Når politikerne skal forsøge at konkretisere sparekravet på 770 mio. kr., handler det derfor i høj grad om at adskille de varme hænder, som er direkte involveret i den daglige medieproduktion og de kolde djøf-hænder, hvis reelle værdiskabelse man kan diskutere. Man kan spare op imod 300 mio. kr. ved at skære i støttefunktioner og det journalistiske redaktørlag alene, viser en grov servietberegning baseret på DRs egne tal.

Danmarks Radios organisation er vanskelig at forklare til almindelige, fornuftige mennesker. Det kan bedst beskrive som en matrix-struktur på speed. Så bær over med mig. Jeg forsøger at gøre det kort. DR bruger 1.953 mio. kr. på at aflønne knap 3.300 ansatte. Det dækker både deltids- og fuldtidsansatte og kan omregnes til knap 2.900 fulde årsværk.

De ansatte er smurt ud på seks divisioner – Nyheder, Kultur, Danmark, Økonomi mv., Rådgivning mv. og Medier. De tre første og en god bid af den fjerde, hvis fulde navn er Økonomi, Teknologi og Medieproduktion, er alle direkte involveret i produktionen af indhold. Her laves bl.a. søndagsserien Liberty, Historien om Danmark og radioprogrammet Mads & Monopolet.

De to sidste divisioner er ikke direkte producerende. De udgør groft sagt to store, kolde klumper. I den første - Rådgivning, Strategi og Kommunikation - sidder der 104 årsværk. Her beskæftiger man alt fra medieanalytikere, lobbyister, jurister, topledelsen selv og den fuldvoksne kommunikationsafdeling, som tæller omkring 20 mand. Til sammenligning har A.P. Møller Mærsk med 70.000 ansatte på verdensplan nogenlunde det dobbelte. I de to børsnoterede C25-selskaber, Coloplast og DSV, har man under ti. Der er ingen kommunikationsafdeling i landets største private medievirksomhed, JP/Politikens Hus.

Alt i alt sidder mindst 475 af de 2.900 ansatte i funktioner, som nærmest per definition er kolde. Det er 16 procent af alle årsværk.

Magnus Barsøe, debatredaktør.

Den anden store klump af kolde hænder hedder DR Medier. I gamle dage hed den chefredaktionen. Redaktørerne i DR Medier bestiller og overser den journalistiske produktion i det egentlige produktionslag. Men de er ikke direkte producerende selv. I 1997 bestod chefredaktionen af 15 mand, viser en optælling i Berlingske. I dag tæller DR Medier 141 redaktører og chefer. I enhver organisation bør der selvfølgelig være ledere. Men selv hvis man fjernede hele DR Medier, ville der stadig være masser af journalistiske chefer i de producerende dele af DR.

Den tredje kolde afdeling er økonomiafdelingen. Her sidder 230 fuldstidsansatte. Der skal naturligvis være økonomiske tovholdere i en mastodont som DR, som har mange eksterne leverandører. Men omvendt: Behøver man virkelig 230?

Spørgsmålet er, hvor mange millioner, man kan frigive, hvis man svinger kniven over de kolde hænder alene? Alt i alt sidder mindst 475 af de 2.900 ansatte i funktioner, som nærmest per definition er kolde. Det er 16 pct. af alle årsværk. Vi ved desværre ikke, hvad de enkelte årsværk i de enkelte divisioner koster. Altså om prisen på en ansat i DR Medier er højere end en ansat i DR Nyheder. Det har DR behændigt undgået at oplyse i de mange bilag, som de ellers har udarbejdet til Kulturministeriet i forbindelse med de politiske forhandlinger om medieforliget.

Men vi ved, hvad den gennemsnitlige udgift til løn, pension mv. per ansat er. Den ligger på 684.000 kr. Hvis vi sliber kniven og skærer 80 pct. af de tre kolde divisioner, så frigives 381 årsværk til en samlet pris på 260 mio. kr.. Hvis vi dertil antager, at en ansat i djøflaget er dyrere end den normale DR-medarbejder, så lander vi nemt på omkring 300 mio. kr.

Når topchef og cand.jur., Maria Rørbye Rønn, fremlægger planen for bestyrelsen med formand og cand.jur. Michael Christiansen i spidsen, så er det en spareplan udtænkt af djøfere og konsulenter. Og planen smyger sig nok udenom det vellønnede, kolde djøfokrati.

Magnus Barsøe, debatredaktør.

Det er en grov servietberegning, ja, men det flugter med det bud, som professor i økonomistyring fra Aalborg Universitet, Per Nikolai Bukh, regner sig frem til i Berlingske tirsdag. Han vurderer, at man kan finde op imod 400 mio. kr. gennem generelle effektiviseringer og ved at skære i administrationen. Som professoren siger: Nogle gange viser det sig »meget lettere at spare penge, end man troede«.

Der er uden tvivl mange millioner kroner at hente blandt DRs kolde hænder. Uanset hvor man præcist lægger snittet.

Det helt store problem er dog, at vi nærmest kender resultatet af DRs spareøvelse, før den kommer i gang. Når topchef og cand.jur., Maria Rørbye Rønn, fremlægger planen for bestyrelsen med formand og cand.jur. Michael Christiansen i spidsen, så er det en spareplan udtænkt af djøfere og konsulenter. Og planen smyger sig nok udenom det vellønnede djøfokrati.

Magnus Barsøe er debatredaktør. Følg ham på @MagnusBarsoe eller skriv på magnus.barsoe@finans.dk

BRANCHENYT
Læs også