Debat

Venstrefløjens Uber-hykleri

Det vakte et ramaskrig på venstrefløjen, da det viste sig, at ni af ti Uber-chauffører ikke betalte korrekt skat. Men det bunder i en eklatant misforståelse af det personlige ansvar i en platformsøkonomi.

Der var engang en stolt dansk traditionsrig branche, der havde tætte bånd til fagbevægelsen. Desværre for dem fik de på grund af den spirende digitale platformsøkonomi alvorlig konkurrence. Det var unfair konkurrence, mente mange, da det viste sig, at hele ni ud ti af de nye selvstændige udbydere på markedets dominerende platform ikke betalte korrekt skat.

Man hørte brok over, at en digital platform, der sørgede for, at udbydere kunne tilbyde forbrugere en bedre pris og service, var helt udansk, fordi det foregik gennem 'skattesnyd'. Kundeanmeldelser, bestilling via en mobilapplikation og gennemskuelige priser hos de nye spillere, var skidt for den etablerede branches omsætning. De trængte, gamle, stolte udbydere måtte flytte deres vogne rundt i byen i desperat jagt efter kunder.

Måske var det planlagt omgåelse af reglerne, der fik ni af ti til at snyde med skat og moms. Måske var det blot de selvstændige udbyderes sociale baggrund, som ofte var nytilkomne med udenlandsk baggrund og ringe forståelse for skattesystemet, som forårsagede den ubehagelige statistik. Noget måtte i hvert fald gøres.

Du har nok gættet, hvad jeg taler om. Jeg taler selvfølgelig om pølsevogne, Just Eat og pizzeriaerne.

Pizzeriaerne har nemlig en sløj historik, når det handler om at betale skat. I 2004 viste en grundig undersøgelse fra Skat, at 22 af 25 pizzeriaer havde rod i regnskaberne. Moderne pizzeriaer får også en dominerende del af deres forretning fra en meget stor digital platform med stor succes hos kunderne - nemlig Just Eat. Den langt større brugervenlighed på platforme som Just Eat har i vid udstrækning udkonkurreret pølsevognene.

Udviklingen er meget lig med det, vi så kørselstjenesten Uber gøre. Men den skrappe konkurrence i markedet for hotdogs og pizzaer har ikke fået venstrefløjen til at indføre pøllefølere og sennepsmålere for at tjekke, hvor mange franske hotdogs hver pølsevogn langer over disken. Og intet tænkende menneske mener, at Just Eat har skylden for pizzeriaernes skatterod.

Ikke desto mindre mener venstrefløjen, at Uber er skyld i chaufførernes problemer med at betale korrekt skat. Flere mener endda på sociale medier, at den tidligere chef for Uber-Danmark, Kåre Riis Nielsen, er uegnet som disruptionchef hos Erhvervsministeriet. Det mener man, samtidig med at man sagtens kan bruge stifter af Just Eat, Jesper Buch, i politiske erhvervssammenhænge for venstrefløjen. Det smager af dobbeltmoral, forskelsbehandling og ren rygmarvsreaktion, hver gang man hører ordet 'Uber'.  

Sagen er, at seks af ti af alle danske CVR-numre havde fejl i skat og moms i 2014. Skattesystemet er umuligt at finde rundt i, og selv store selskaber med horder af uddannede finansfolk har problemer med at svare korrekt skat. Iværksætter, Martin Thorborg, tweetede forleden følgende: »I Dinero måtte vi have hjælp af Deloitte, for at hjælpe Uber-chauffører med at betale skat, da det er meget svært at vide, hvordan man gør det korrekt.«

Det er helt principielt ikke markedspladsens opgave at være ansvarlig for, om udbydere betaler den korrekte skat.

Steffen W. Frølund, stifter og CEO for Bownty.

Her har vi et smart bogføringsselskab med en af landet dygtigste iværksættere bag roret, som sætter en velrenommeret revisions- og konsulentkoncern på sagen, for at hjælpe små, simple selvstændige, som kører folk fra a til b, til at betale korrekt skat. Det burde få alle alarmklokker til at ringe hos de politikere, der designer skattereglerne.

Jeg kan godt forstå, hvorfor man kan have antipati mod Uber som selskab. Der er mange ting, som de har gjort forkert på verdensplan. Men man går helt gal i byen, når man lufter dobbeltmoralske argumenter, som bunder i en manglende grundlæggende forståelse for, hvad en markedsplads er. Særligt når logikken risikerer at føre til lovgivning, der rammer hele brancher, blot fordi man har set sig sur på én enkelt udbyder. Eller måske værre endnu: Fordi man simpelthen har en økonomisk interesse i, at danskerne spiser pølser frem for pizza.

Alle skal betale korrekt skat. Herunder også små erhvervsdrivende, uanset om de laver fastfood eller flytter folk rundt i biler. Uanset om de har en kort uddannelse eller er skattejurister. Det mener alle parter. Men det er helt principielt ikke markedspladsens opgave at være ansvarlig for, om udbydere betaler den korrekte skat. Hvis du tjener penge på at podcaste via iTunes, er det heller ikke Apples ansvar, at du betaler skat af din indtjening. Og det synes venstrefløjen heller ikke altid, at det er. Kun i de særlige tilfælde, hvor det er opportunt.

Laver man i dag en markedspladsvirksomhed, hvor udbydere og kunder kan finde hinanden på en smartere måde end hidtil, så er det politiske landskab helt uforudsigeligt. Man aner ikke, om politikerne vil lukke en ned med målrettet detailregulering ligesom Uber, eller om man - med rette - ender som hyldet TV-stjerne med Just Eat på CV’et. Arbitrær og uforudsigelig lovgivning er gift for vores velstand. Resultatet er, at de smarte teknologier går uden om Danmark. Det sætter en negativ spiral i gang, fordi teknologier øger vores produktivitet, hvilket dikterer vores løn, som i sidste ende dikterer vores velfærd.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarebranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også