Debat

Afskaf bistandshjælp til erhvervslivet

Regeringens arbejde for at forenkle det snørklede system for erhvervsstøtte mangler at besvare det afgørende spørgsmål: Hvorfor skal skatteyderne subsidiere private virksomheder?

Den offentlige støtte til erhvervsfremme er dyr og ineffektiv. Der er et utal af ordninger, som kommuner, regioner og staten står bag. De samlede offentlige udgifter anslås til 4,7 mia. kr. om året. Systemet får med rette en hård medfart i den rapport, erhvervsministerens udvalg netop har offentliggjort.

Udvalgets forslag til effektivisering og forenkling kommer dog ikke i mål. Det mangler helt grundlæggende at begrunde, hvorfor skatteyderne skal subsidiere private virksomheder. Offentlig intervention kan begrundes, når der foreligger en såkaldt ”markedsfejl”, og udvalget henviser da også til en sådan begrundelse. En markedsfejl er imidlertid et teknisk veldefineret begreb. Udvalget påviser slet ikke, hvori den måtte bestå, eller hvordan den foreslåede støtte præcis korrigerer fejlen. Og i så fald kan man ikke bruge markedsfejlsbegrundelsen. Det er ikke en tryllebesværgelse.

At der er iværksættere, som ikke ville kunne skaffe tilstrækkelig finansiering uden offentlig støtte, er ingen markedsfejl. Derimod er der en samfundsøkonomisk omkostning ved den beskatning, som finansierer støtten. Selskabsskatten – som i forvejen er under pres af tiltagende international konkurrence – kunne sænkes fra 22 pct. til 18 pct. for de 4,7 mia.kr., erhvervsstøtten koster (og selv om man måtte give helt afkald på EU-medfinansiering, ville den kunne sænkes til under 20 pct.). Det er en væsentlig bedre anvendelse end selektiv støtte til politisk favoriserede aktiviteter. På samme måde burde regeringen bruge de midler, den afsætter til øget støtte til økologisk landbrug, samt hvad der måske er i pipelinen af yderligere erhvervsstøtte i det snarlige energiudspil, til i stedet at gennemføre generelle erhvervsskattelettelser.

Selskabsskatten – som i forvejen er under pres af tiltagende international konkurrence – kunne sænkes fra 22 pct. til 18 pct. for de 4,7 mia. kr., erhvervsstøtten koster

Otto Brøns-Petersen, analysechef i tænketanken Cepos.

En anden samfundsøkonomisk velbegrundet måde at hjælpe virksomhederne på, er ved at gå langt hårdere til det kommunale opgavetyveri end det netop politisk aftalte indgreb. Indgrebet bremser ganske vist kommunerne noget i med skatteyderne i ryggen at gå ind på markeder, hvor der allerede findes private virksomheder. Men det løser ikke problemet med den meget lave udliciteringsgrad – altså at man egenproducerer i stedet for at finde den billigste udbyder. Staten kunne samtidig selv afhænde Vækstfonden og Eksportkreditfinansiering.

For erhvervslivet samlet – for slet ikke at tale om borgerne – er det ikke nogen fordel at blive tildelt støtte med den ene hånd og blive beskattet og diskrimineret i konkurrencen med den anden.

Hvis politikerne endelig vil støtte iværksættere, selv om der ikke er nogen god samfundsøkonomisk begrundelse, bør man indføre en check til førstegangsiværksættere til køb af rådgivningsydelser. Så kan de købe de ydelser, de selv synes, de har mest brug for.

Læs også
Top job