Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

USA's økonomi nærmer sig et farligt kryds

Udviklingen i den amerikanske økonomi er i tiltagende grad spændende - helt præcist er spændingsfeltet mellem arbejdsløsheden, 10-års renten og rentestigningerne fra centralbanken.

Grafikken nedenfor viser udviklingen i renten for amerikanske 10-årige statsobligationer sammenholdt med udviklingen i arbejdsløsheden siden 1962. Her ser man, at de fleste gange hvor 10-årsrenten stiger nedefra og bliver større end arbejdsløsheden målt i procent, så efterfølges den udvikling af en krise. Dog undtagen i 1995 til 1998, hvor krisen først satte ind i 2000/2001 da dot.com boblen bristede. Det skal også nævnes, at en krise er bredt forstået som en økonomisk krise, stigende arbejdsløshed, kraftige fald på aktiemarkederne etc.

Det er ikke ofte, at dette farlige kryds opstår, så der er nærmest tale om finansmarkedets astronomiske begivenhed, når det sker. Om det skal udmønte sig i en solformørkelse, er jo et godt spørgsmål. Sidst det skete, var endda ikke i udpræget grad, men til gengæld kort før den globale finanskrise i 2007 / 2008. Oftest har der været en forløbstid på op til et par år, inden f.eks. arbejdsløsheden er begyndt at stige.

Derfor vurderer jeg, at der lige nu er en tiltagende risiko for, at Fed skal hæve renten mere end forventet.

Stigninger og fald er en del af det sædvanlige liv i finansmarkedet og det makroøkonomiske liv. Men der er stadig en for stor klassisk lærebogstro på, at den slags foregår med en vis frekvens, og derfor nogenlunde kontrolleret – men min vurdering er anderledes.

Min holdning er, at de økonomiske cykler (og herunder finansmarkedernes bevægelser) siden midten af 1980’erne repræsenterer et nyt økonomisk paradigme, når hver ny økonomisk cyklus indtræder, og ikke en gentagelse af en tidligere cyklus. Det har bl.a. den konsekvens, at hver gang der er udsigt til, at vi står overfor et farligt kryds på finansmarkedets vej, stiller det store krav til at forestille sig, hvorledes reaktionen bliver samt, hvordan verdensbilledet er efterfølgende på den anden side af krisen. Min helt store bekymring er, at den globale økonomi indeholder så store ubalancer, at det kan være særdeles svært at give et bud på, hvor hastigt en krise, eller et nyt paradigme udvikler sig.

Eksempler på globale ubalancer er retningerne i de store økonomiske zoner. For at beskrive Kinas økonomi de næste 10 år på nogle få linjer, bevæger landet som ventet hen imod at blive verdens største økonomi. Men mere vigtigt er, at Kina i stigende grad bliver et indre marked og tilmed verdens største, men også svære for udenlandske virksomheder at tilgå.

Europa forbliver i en evig navlebeskuende proces, der er præget af verdens største skilsmisse mellem EU og Storbritannien. Hertil kommer, at de store EU-lande har det indenrigspolitisk svært med sig selv – og derfor med hinanden. Desuden har Sydeuropa siden finanskrisen intet gjort ved den livstruende gældspukkel, så alt i alt ligner det yderligere 10 års stilstand.

Som kontrast til Europa virker den amerikanske økonomi vældig agil, og bl.a. ser jeg også USA som landet, der kan bringe bevægelse i de globale finansmarkeder. Netop fordi de tre vigtige elementer, som jeg nævnte indledningsvis, er i bevægelse og vi ved ikke hvor meget.

Arbejdsløsheden er nu nede på 3,9 pct. og officielle tal viste i tirsdags, at der ved udgangen af marts var 6,6 mio. ledige stillinger i USA, hvilket er 1 mio. flere ledige job end året før. Der er ikke nogen udsigt til, at udviklingen ændrer sig, og derfor bliver der snart flere ledige stillinger, end der er arbejdsløse i USA. Det er mig bevidst, at der stadig er mennesker, som kan komme ind på arbejdsmarkedet, men arbejdsløshedsprocenten vil falde yderligere. Samtidig er det blot et spørgsmål om tid, før 10-årsrenten bryder 3,00 pct. og forsætter længere op. Efter min vurdering nærmer de to kurver sig hinanden ret hurtigt. Dog vil en amerikansk 10-årsrente på 3,25 til 3,50 pct. konkurrere med aktiemarkedet samt tiltrække obligationsinvestorer fra Europa.

Jeg har i flere år argumenteret, at centralbanken er bagud med at hæve renten – og det gør jeg fortsat. Arbejdsmarkedet kan blive overophedet, hvilket Feds planlagte rentestigninger ikke tager højde for. Desuden opstår der hele tiden et inflationspres på mellemlang sigt, hvor jeg dog på lang sigt ikke er bekymret. Men lige nu er der et stigende inflationspres fra råvarer, herunder olieprisen. Dette er heller ikke indregnet i særlig grad hos Fed, og derfor vurderer jeg, at der lige nu er en tiltagende risiko for, at Fed skal hæve renten mere end forventet. Det kunne f.eks. være i skridt af 0,50 procentpoint i stedet 0,25, som alle regner med. Dette ville forcere stigningen i 10-årsrenten over arbejdsløshedsprocenten, hvorved det farlige kryds opstår igen.

Umiddelbart bliver konsekvensen en afmatning i økonomien, højere arbejdsløshed og mere turbulens på finansmarkederne i takt med rentestigningen. Den del er overkommelig, men de globale ubalancer kan betyde mere ekstreme markedsbevægelser for reaktionen vil ikke blive begrænset til USA.

Den globale gældsbyrde har aldrig været større, og det er nu så galt, at man ikke sover godt om natten hos Den Internationale Valutafond (IMF). Ingen kender konsekvensen, hvis der opstår markedsuro – dog er normalen, at investorer vil sælge ud af aktiver, herunder gæld. Skulle dette scenarie opstå inden for der næste halvandet år, vil Eurozonen blive fanget i en hidtil uset situation med historisk høj statsgæld, ingen finanspolitisk råderum, og renten er nul, så den monetære manøvremulighed er lige stor som renten.

Selvom udløseren skulle være i USA, kan reaktionen meget nemt spredes til Europas obligationsmarkeder.

Lundgreen’s Capital rådgiver formuende kunder, virksomheder og kommuner i ind- og udland. Firmaet er repræsenteret i Danmark og Kina. Lundgreen’s Capital driver desuden investeringsforeningen Lundgreen’s China Fund, som investerer i kinesiske aktier og obligationer. Omtales et selskab, som Lundgreens China Fund har investeret i, vil dette fremgå tydeligt af klummen.

BRANCHENYT
Læs også