Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Vi beskattes helt ned i kisten

Arv: Diskussionen om arveafgifter er blusset op på ny – og med rette.

Jeg kommer aldrig til at betale arveafgift. Det ved jeg, fordi jeg ikke kommer til at arve noget af værdi.

Men det er der andre, der gør.

Børn skal stadig betale arveafgift, hvis arven fra forældrene overstiger 289.000 kr. Arver de mere, skal de betale 15 pct. Arver de til gengæld en hel virksomhed, slipper de med 7 pct. i dag og 5 pct. i 2020.

Arvinger af virksomheder betaler altså mindre i afgift end arvinger af private bo. Det er direktør i topskattetænketanken, Cepos, Martin Ågerup, der har gjort opmærksom på denne besynderlige urimelighed i beskatningen i denne avis.

Nu kan man ikke beskylde Cepos for at gå ret meget op i andre urimeligheder end det at betale skat. Fjerner man topskatten, vil vi ifølge Cepos formentlig få fuld beskæftigelse, et intakt ozonlag, og AGF som dansk mester i fodbold.

Diskussionen om skat i dette land handler som regel om, hvor stor eller lille en bestemt sats skal være - ikke selve skatten eller afgiften. Det samme gør sig gældende med arveafgiften. Satserne er blevet reguleret tidligere, og nu diskuteres det, hvor meget de eventuelt skal reguleres igen.

Det kommer ikke på tale at fjerne afgiften, må vi forstå. Det var ellers på sin plads. Arveafgifter indbringer godt 4 mia. kr. om året, og selvom det lyder af meget, er det jo kun en brøkdel af de mange milliarder, som Skat ikke har fået samlet ind i årenes løb på grund af sjusk og statsfinansieret inkompetence.

Vi tager udgangspunkt i to børn, der skal arve deres længst levende forælder. De skal dele 2 mio. kr., men skal altså betale arveafgift at det beløb, der ligger ud over 289.000 kr. Er der tale om uskiftet bo, er der to bundfradag.

Arven på 2 mio. kr. kommer fra provenu ved boligsalg, en bil af en vis værdi og kontanter.

Hvad er det egentlig, de skal betale skat af? Af en bolig, en bil og kontanter.

I alle de år, forældrene har ejet en bolig, har de betalt ejendomsværdiskat og grundskyld. De har vedligeholdt deres bolig flot i årenes løb, men for hver eneste herregårdssten, liter maling eller løbende meter trykimprægneret træ, er der betalt moms.

I de tilfælde, hvor parret har brugt håndværkere, har de betalt moms til håndværkerløn, en løn, som håndværkeren har betalt indkomstskat af – i hvert fald officielt. Da boligen blev solgt, skulle der betales moms af bl.a. ejendomsmæglersalæret, annoncerne og alle attester.

Så til bilen. Da forældrene købte den, betalte de 85 pct. af afgiftsværdien op til 185.100 kr. og 150 pct. af resten.

Alle reparationer er der blevet betalt moms af. For hver liter benzin, de har købt, har de betalt ca. 7 kr. i afgifter.

Til sidst lønnen. Både faderen og moderen har haft arbejde i deres voksenliv. I perioder har de betalt topskat. Dertil kommer bruttoskatten også kendt som arbejdsmarkedsbidrag. Lad os sige, at de har betalt skat af knap halvdelen af deres samlede lønindtægter.

Det samme har de gjort af deres pensioner. Det går dog næsten lige op, da de også har fået fradrag for indbetalingerne. Til gengæld har de, også mens de har fået udbetalt deres pensioner, betalt skat af afkastet.

Det er alle de temmeligt hårdt beskattede penge, der nu skal betales skat af igen. Cepos har døbt arveafgiften ”dødsskatten”, og det er faktisk passende, for vi beskattes helt ned i kisten. Man kunne også kalde den ”skat af de sørgelige rester”.

Gad vide, hvad der ville ske, hvis vi genopstod? Mon ikke der ville være en afgift for ”okkupering af indviet jord, genfødselskat” samt cpr-reetableringsgebyr?

Eneste argument for at beholde arveafgiften må være, at den sikrer en form for retfærdighed eller udligning mellem de forskellige indkomstklasser. Det holder ikke.

Det er som nævnt billigere skattemæssigt at arve en virksomhed, og jeg er ret sikker på, at velhavende danskere nok ved, hvordan de skal undgå at betale arveafgift.

De har både råd og overskud til at få regnet tingene igennem. Der er forældrekøb, der er gældsbreve i millionklassen – kombineret med gavereglerne, ja, der er mange muligheder. I bankernes private bankingafdelinger, der tager sig af kunder med en vis formue, er det sat i system.

Her vejledes kunderne systematisk i, hvordan de kan undgå at betale arveafgift. Et af argumenterne for at være private banking-kunde i Danske Bank eksempelvis er, at man har en ”generationsskifteproblematik”.

Dermed rammer reglerne de indkomstgrupper, der ikke har råd til den slags rådgivning, og det er ikke de velhavende danskere.

Det er måske på tide at diskutere, om det fortsat giver mening, at vi skal beskattes helt ned i kisten. Det giver det i hvert fald ikke i en række andre lande, blandt andet Norge og Sverige.

Uanset hvad så kommer jeg altså ikke til at betale arveafgift. Om ikke andet kan jeg så glæde mig over, at der trods alt er én skat, jeg slipper for.

BRANCHENYT
Læs også