Debat
0

Det offentlige forbrug er langt fra historisk stort - nærmere på skrump

Den offentlige sektor udgør lige nu en mindre del af den samlede samfundskage, end sektoren typisk har gjort siden 1980.

Finansministeriet udsendte den 7. maj en analyse af udviklingen i de offentlige serviceudgifter siden 2000. Udlægningen på analysen blev meget hurtigt, at vi i dag bruger flere penge på offentlig velfærd end nogensinde før. Finansminister Kristian Jensen (V) begyndte endda på twitter at tale om »myter om nedskæringer«.

Umiddelbart lyder det da også flot, når det offentlige forbrug siden 2000 er vokset med mere end 83 mia. kr. Men det hører også med til historien, at der heller aldrig har været så mange indbyggere, som vi er nu, og aldrig har samfundskagen været større end i dag. Derfor er det også forventeligt, at det offentlige forbrug i kroner og øre fylder mere end tidligere.

Det er ikke nok kun at se på udviklingen i kroner og øre, når man skal vurdere størrelsen af det offentlige forbrug. For at få et billede af, hvor meget det offentlige forbrug fylder i dansk økonomi, må man sætte forbruget i forhold til den samlede økonomi, dvs. samfundskagens størrelse. Gør man det, udgør det offentlige forbrug i dag 24,6 pct. af konjunkturrenset bruttonationalproduktet. Det er 0,4 procentpoint højere end i 2000, men andelen ligger samtidig 0,5 procentpoint under det historiske gennemsnit for perioden 1980-2017. Det offentlige forbrug udgør altså ikke en historisk stor andel af samfundskagen – tværtimod udgør det faktisk en smule mindre, end hvad det historisk har gjort.

Det er primært udgifterne til sundhed, der er vokset over de senere år. Ser man bort fra udgifterne til sundhed, har det offentlige forbrug i procent af konjunkturrenset bnp ikke været lavere de sidste 25 år, end det er i dag.

Derudover kan man naturligvis ikke se udviklingen i serviceudgifter uafhængigt af befolkningsudviklingen og velstandsfremgangen i samfundet. Over tid er vi dels blevet flere indbyggere, dels har alderssammensætningen ændret sig, så der er flere brugere af den offentlige service. Samtidig kræver vi en service, som er tidssvarende. Vi ser helst, at hospitalerne har adgang til de nyeste scanningsmaskiner, og at skolerne har adgang til ny teknologi.

Frem mod 2025 vil regeringen øge det offentlige forbrug med 12,5 mia. kr., selvom demografien isoleret set kræver et løft på 22 mia. kr. Dermed er der udsigt til markante serviceforringelser.

Erik Bjørsted, cheføkonom i AE-rådet

Hvis vi skulle have haft en neutral vækst i det offentlige forbrug fra 2000-2017, dvs. en vækst, der følger demografien og velstandsfremgangen, skulle det offentlige forbrug være vokset med knapt 1,3 pct. om året. Det gjorde det ikke. Særligt efter 2010 er det offentlige forbrug stort set ikke vokset. Samlet er der et efterslæb på ca. 10 mia. kr. i forhold til det neutrale forløb. Frem mod 2025 vil regeringen øge det offentlige forbrug med 12,5 mia. kr., selvom demografien isoleret set kræver et løft på 22 mia. kr. Dermed er der udsigt til markante serviceforringelser.

Det offentlige forbrug er ikke historisk højt. Det ligger snarere lidt lavere, end hvad det historisk har gjort. Og udsigterne fremad lyder på en barsk slankekur.

BRANCHENYT
Læs også