Debat
0

Nu bygger Kina sin tredje megaby op fra bunden

I verdens folkerigeste nation er megabyer noget, der opstår på få år. Først kom Shenzen og siden Pudong. Nu skal det tredje skud på stammen, Xiongan, løfte landets teknologiske udvikling mod nye højder.

Da Kinas vicepremierminister forleden mødte den nationale presse under en inspektionstur til Hebei-provinsen, var der ikke meget andet at se end ryddede pladser, rismarker, mindre landsbyer og en stærkt forurenet sø.

Han Zheng var taget af sted for at vurdere fremdriften i Kinas nye store udviklingsprojekt, Xiongan New Area, der om to årtier skal rumme verdens førende centrum for innovation og teknologisk udvikling. Intet mindre – formentlig en hel del mere.

Landskabet rummer da også allerede konturerne af en begyndende infrastruktur. Der bliver bygget veje, administrationsbygninger og arbejderboliger. Og Baiyang Dian-søen, det nordlige Kinas største ferskvandssø, er i færd med at blive reguleret, rekonstrueret og ikke mindst renset op.

Køreplanen er som altid snorlige. Det hele skal stå færdigt i 2030. Til den tid vil området, der i dag omfatter tre amter med mindre landsbyer og en produktion af vinterfrakker, være et 2.000 kvadratkilometer sprudlende byområde som aflastning for Beijing 100 km mod nord. Det er cirka 25 gange større end Storkøbenhavn. Man starter dog i mindre målestok. De første 100 kvadratkilometer skal være klar i 2022.

Det er endnu ikke præcist defineret, hvad der kommer hvornår. Der er udlagt zoner og områder til det meste. Byplanlæggerne har kunnet starte med at tegne streger på et næsten blankt stykke papir.

Udfordringen ligger i indholdet. Xiongan vil blive en af Kinas signaturbyer i dette århundrede. Præsident Xi Jinping har betegnet projektet som ”Tusindårs-planen”.

I dag er navnet ukendt for de fleste i den vestlige verden, men Xiongan vil blive et af Kinas vigtigste kraftcentre i dette århundrede.

Jan Lund, konsulent, forfatter og kommentator med base i Singapore

Alt, hvad Kina har akkumuleret af viden, videnskab og erfaring, vil blive samlet her.

Med minister Zhangs ord:

»Xiongans layout skal kombinere moderne og traditionelle, kulturelle elementer med kompatible arkitektoniske mønstre og farver plus skylines. Undergrundstransport og pipelinesystemer skal designes på videnskabelig basis for at udnytte undergrunden optimalt. Xiongan skal sigte mod toppen af den industrielle fødekæde og de globale videnskabelige frontlinjer og huse strategisk vigtige nøgleindustrier.«

Det er naturligvis ikke billigt at rejse rundt med et så voldsomt ambitionsniveau. Den amerikanske investeringsbank Morgan Stanley vurderer, at der vil blive investeret cirka 2.300 mia. kr. (362 mia. dollars) i Xiongan i de kommende to årtier.

Men går det, som det er gået med Shenzhen og Pudong, har kineserne noget at have ambitionerne i. Xiongan er Kinas tredje megaprojekt af denne type. Både Shenzhen og Pudong blev bygget op fra bunden. Shenzhen som det nye produktionscentrum i Perle-flodens delta. Shanghai som handels-, udskibnings- og finanscenter ved udmundingen af Yangtze.

Alle tre projekter er blevet lanceret i tider med fundamentale strukturelle forandringer af økonomien.

Da Shenzhen blev etableret i 1980, var Kina stadigvæk en planøkonomi, der havde behov for en zone til bogstaveligt talt at sætte tryk på kedlerne uden alt for stramme bureaukratiske spændetrøjer. Fra 1992 intonerede Pudong Kinas nye markedsorienterede økonomi med børsen i Shanghai som et bærende element.

Xiongan blev lanceret i april sidste år, mens regeringen formulerede skiftet til en innovations- og forbrugerdreven økonomi i modsætning til den gamle produktions- og eksportorienterede model.

Samtidig er topkvalitet blevet et mantra. Kinas fremtid hedder kvalitet fremfor kvantitet. Det skal være slut med billige løsninger ”made in China”.

I Shenzhen drejede det sig om at få skabt et produktionsapparat med Hong Kong som støttefunktion. I Pudong om at opbygge en moderne finans- og handelsindustri baseret på Shanghais århundredgamle rolle som centrum for handel og finans.

De var begge målrettet mod udlandet, og begge kastede sig ud i markedskræfternes (næsten) frie spil skarpt overvåget af regeringens eksperter.

Xiongan er anderledes i den forstand, at det decideret er et regeringsprojekt. De tre amter er under direkte kontrol af centralkomiteen og statsrådet. Fokus er heller ikke udlandet – i hvert fald direkte. Sigtet er at udvikle Kinas egne kompetencer og aflaste den overbelastede hovedstad.

Det er i Xiongan, at transformeringen af Kinas økonomi vil blive defineret og sive videre til resten af landet. I dag er navnet ukendt for de fleste i den vestlige verden, men Xiongan vil blive et af Kinas vigtigste kraftcentre i dette århundrede.

BRANCHENYT
Læs også