Debat
0

Mere uro på vej i emerging markets

Risikokommentar: Den seneste måned har investorer reageret negativt på udviklingen i emerging markets – i stedet for, at problemerne falder til ro, er udsigten større udsving den næste tid.

Et stigende pres på finansmarkedet i et voksende antal emerging markets-lande udmønter sig på forskellige måder, hvor ugentlige rapporter om investorernes investeringsbeslutninger taler deres tydelige sprog.

I kalenderugerne 16 til 18 var der en signifikant udstrømning af kapital fra fonde, der investerer i emerging markets-lande. I uge 18 var det aktiefonde, som mistede mest, men samlet har fonde/investeringsforeninger, der investerer i emerging markets-obligationer, i de tre nævnte uger haft den største udstrømning gennem tre uger siden 2016.

Det er bemærkelsesværdigt i en finansiel verden, hvor alle stadig hænger deres hat på en stigende global økonomisk vækst, hvilket netop er en fordel for emerging markets-landene.

En kortvarig frygt?

Her opstår spørgsmålet endnu en gang, om det er en kortvarig frygt, der suser gennem det globale finansmarked, eller om det er en grundlæggende ændring i retningen med mere salg til følge?

Min grundlæggende holdning er, at den opadgående rentebevægelse i USA skal få en global effekt, som man f.eks. ser påvirke aktier og obligationer i emerging markets-landene. Den kraft er utrolig vigtig og fortjener sin plads i vurderingen, men der er nu mere i det end blot, hvad den amerikanske centralbank Fed finder på omkring renten.

Men for at runde Fed og de amerikanske renter først, har jeg, længe før Fed begyndte at hæve renten, argumenteret, at renten i USA var for lav – og det gør jeg stadig.

De to yderligere rentestigninger, som hele finansmarkedet allerede har indregnet, er heller ikke nok. Med det nuværende aktivitetsniveau i den amerikanske økonomi, den lave arbejdsløshed og inflation burde Fed funds (USA’s centralbankrente) være 4 pct. og ikke de nuværende 1,75 pct. med retning mod 2,25 pct. senere i år.

Men uagtet hvor lang Fed’s rejse med rentestigningerne bliver, har min forventning hele været, at det er hvad jeg betragter som en korrektur, og det er stadig tilfældet. Dermed ment, at den korte rente stiger fra 0 til 2,25 eller 4 pct., og så er korrekturen forbi.

Min argumentation er, at jeg ikke kan forestille mig en amerikansk bnp-vækst, der stiger til uventede højder eller en amerikansk/global inflation, der stiger til over 4 pct.

Sammen med USA’s rentestigninger strammes dollarlikviditeten, og det er ikke uvæsentligt for emerging markets-lande, da mange har en økonomi, som er tæt forbundet med dollaren.

Der er stadig meget dollarlikviditet, og fra centralbankerne i Japan og Europa pumpes der fortsat store mængder ud, men det er den højtskattede fra Washington D.C., som man skal holde øje.

At situationen med en strammere monetær amerikansk pengepolitik skulle komme, var forventet af stort set alle. Når det sker, kan det ikke undgå at give noget turbulens, hvilket heller ikke er overraskende.

Men strammes pengepolitikken hurtigere i USA, end markedet forventer, forlænges den urolige periode i emerging markets-landene – dette er mit hovedscenarie. Alligevel vil jeg sige, at denne del af bevægelserne kan forklares.

Pres på valuta

På det seneste er der dog lokale småkriser, som har udviklet sig særdeles hastigt, og specielt hastigheden vurderer jeg er bekymrende. I Hongkong har der gennem for lang tid været et pres på den lokale valuta. Den slags skal helst ophøre efter en periode, ellers øges risikoen for, at det pludselig er en større krise.

Tyrkiets inflation er steget til et ubehageligt niveau (grafik et), som nu er blevet en reel trussel mod økonomien, og samtidig styrtdykker Tyrkiets lira.

I denne uge har landets præsident Erdogan foreslået, at regeringen skal have mere kontrol over centralbanken, så med god grund forlader endnu flere investorer landet.

At den argentinske peso taber pusten, sker med års mellemrum, men denne gang er det gået særligt stærkt, og et tab på 20 pct. over for dollaren på få uger (grafik to) er trods alt en sjældenhed. Dette krydres med både europæiske og japanske væksttal for 1. kvartal, der er svagere end forventet.

Det, som jeg beskriver her i klummen, er nogle få af en række komponenter der, punkt et, indgår i min globale ”conviction model”. Men ikke mindst giver jeg et bud på nogle af de komponenter, som er dugfriske, såsom lokale valutakriser, Tyrkiets præsident Erdogan der vil kontrollere landets centralbank, europæiske bnp-væksttal der er svagere end forventet etc.

Jeg kæder ikke de enkelte udviklinger sammen til en global emerging markets-krise, da det langtfra er tilfældet endnu. Helt grundlæggende er USA’s 10-årsrente steget med 0,75 procentpoint det seneste halve år. I samme periode er renten på statsgæld i dollars udstedt af emerging markets-lande steget med ca. et procentpoint i gennemsnit.

At renten stiger mere i emerging markets-lande end i USA er ikke overraskende, så rentestigning inkluderer endnu ikke noget tillæg for ekstra nervøsitet. De meget hurtige og nervøse udviklinger i f.eks. Argentina og Tyrkiet mener jeg er bekymrende, for det indikerer, at investorerne i stigende grad er bekymrede og parate til at sælge ud. Dette kombineret med de stigende renter i USA og den reducerede dollarlikviditet vil fortsat øge volitiliteten i finansmarkederne i emerging markets-landene. I de svageste lande vil det også afdække, at den rigelige likviditet har hjulpet statsfinanserne til at dække over hullerne. Selv om kurserne er faldet i mange emerging markets-lande, anser jeg af disse grunde ikke emerging markets for særligt attraktivt prissat endnu.

Lundgreen’s Capital rådgiver formuende kunder, virksomheder og kommuner i ind- og udland. Firmaet er repræsenteret i Danmark og Kina. Lundgreen’s Capital driver desuden investeringsforeningen Lundgreen’s China Fund, som investerer i kinesiske aktier og obligationer. Omtales et selskab, som Lundgreens China Fund har investeret i, vil dette fremgå tydeligt af klummen.

BRANCHENYT
Læs også