Debat
0

Digebruddet i EU-politikken sender mulig millionregning til danskerne

Det danske folkestyre er under pres fra EU, der tilraner sig stadig mere magt over danskernes dagligdag. Det er aldeles uacceptabelt og kalder på et kontant politisk modsvar.

»Jeg synes, det er et problem, at man ikke respekterer de nationale medlemsstater«. Ordene kunne have været mine egne. Men ordene er ikke mine. Udtalelsen kom fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, som udtalte sig til DR efter sidste uges rådsmøde, hvor danske interesser blev tromlet på centrale områder af velfærdspolitikken.

»Det er det, jeg kalder et digebrud. Og det er det, der bekymrer mig«, forklarede ministeren, som erkendte, at den danske velfærdsmodel er under pres.

Jeg kan kun glædes over, at Venstres minister nu har indset det, men digebruddet skete ikke i sidste uge. Digebruddet skete tilbage i 1990’erne med vedtagelsen af de to traktater Maastrichttraktaten og Amsterdamtraktaten, der lagde kursen for EU om. Man gik fra at sigte mod fri udveksling af varer, arbejdskraft og kapital til at have en politisk union som målsætning, hvor nationalstaterne fylder stadigt mindre og Unionen stadig mere.

»Det er en bombe under vores velfærdssamfund, hvis gruppen af modtagere af sociale ydelser i Danmark bliver udvidet til at omfatte alle EU-borgere«. Sådan sagde den nuværende undervisningsminister Merete Riisager (LA) for fem år siden, da diskussionen handlede om, at østarbejdere sender børnecheck hjem til deres børn i Polen og Rumænien.

Den forhenværende konservative erhvervsminister Brian Mikkelsen sagde dengang om Thorning-regeringen: »Det er hul i hovedet, at regeringen nu vil droppe optjeningsprincippet for udbetaling af børnecheck til EU-borgere, fordi EU-kommissionen kræver det«.

Hullet i hovedet sidder nu på de borgerlige ministre, som hverken holder børnechecken hjemme eller indfører optjeningsprincipper, men tværtimod nu øger eksporten af danske skattefinansierede velfærdsydelser.

I 2015 gik en samlet blå blok til valg med et løfte til vælgerne om, at EU ikke skulle udvikle sig til en social union.

»Vi kan se, at der er et stadigt større træk på danske velfærdsydelser, og vi skal tage fat om det problem, mens det stadig kan håndteres«, sagde Lars Løkke Rasmussen (V) for tre år siden.

De fire partier i blå blok formulerede endda et fælles udspil om at rulle EU’s indblanding i danske velfærdsydelser tilbage. Der skete det stik modsatte.

De fire partier kan ikke reformere EU indefra, som udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) erklærede ved sin tiltræden i 2016. Virkeligheden er en anden. Anders Samuelsens håb var kun en luftig tanke, en flygtig drøm.

Min opfordring til vennerne i de andre nominelt borgerlige partier vil være, at man i stedet tager udgangspunkt i Troels Lund Poulsens erkendelse om, at EU ikke respekterer de nationale medlemsstater.

Der skal derfor formuleres en dansk EU-politik, der sikrer folkestyret som ramme om danskernes liv, drager fordel af fri handel og fri bevægelighed og effektivt stopper glidebanen mod den sociale union.

Respekten for folkestyret er langt, langt vigtigere end noget EU-direktiv og en Kommissionsforordning.

FINANS BRIEFING MORGEN
De vigtigste nyheder fra erhvervslivet, udvalgt af FINANS' redaktører. Direkte i din indbakke.
BRANCHENYT
Læs også