Serier

Danske Bank, hvad gør I med de sorte penge fra Estland?

Som juraen er, ser Danske Bank ud til at kunne beholde den halve milliard kr., som bankens afdeling i Estland tjente på at vaske sorte formuer hvide.

Hvidvask i Danske Bank

En halv milliard kroner. Så meget har Danske Bank tjent på at vaske sorte formuer hvide i Estland. Hvem bør have pengene? Når sommerferien er slut, kan Danske Banks ordførende direktør, Thomas F. Borgen, være sikker på, at rumlen om bankens estiske hvidvaskforretning blusser op igen. Stensikker.

Muligvis interesserer Danske Banks kunder og aktionærer sig ikke for, hvordan banken tjener sine penge – og heldigvis for det. Hvis man altså er direktør i Danske Bank. Så længe kunder og aktionærer afstår fra at stemme med fødderne, kan den ordførende direktør og hans bestyrelsesformand med ro i stemmen fastholde, at sagen håndteres korrekt og med opbakning fra de vigtigste interessenter. Men politikerdanmark vil bore videre.

Den nytiltrådte, konservative erhvervsminister Rasmus Jarlov kaldte for nylig Danske Banks profitable forretning i Estland for en skamplet på den danske banksektors troværdighed. Erhvervsministeren fastslog samtidig, hvor han mente, at fortjenesten på at vaske rige russeres sorte penge hvide burde ende:

At tjene penge på kriminalitet er en ærlig sag. Problemet ligger et andet sted.

Anders Heide Mortensen

Hvis man har tjent en halv milliard på hvidvask, så skal pengene selvfølgelig konfiskeres, og man skal have en bøde oveni. Sådan bør det være.

Sådan er loven imidlertid ikke. Som juraen er nu, ser Danske Bank ud til at kunne beholde den halve milliard kr., som bankens afdeling i Estland tjente på at gøre sorte formuer, der var tjent på korruption og anden form for kriminalitet, hvide og respektable.

At tjene penge på kriminalitet er en ærlig sag. Problemet ligger et andet sted.

Da den anden store bank i Danmark, Nordea, i 2016 blev fanget i lyskeglen fra Panama Papers, viste det virkelige problem sig ikke at være, at banken havde hjulpet danskere med at gøre formuer usynlige for de danske skattemyndigheder.

Det virkelige problem var, at bankens forretning med denne form for rådgivning blev opdaget. Hvis ingen havde opdaget, at Nordea Luxembourg ydede bistand til skatteunddragelse, havde der ikke været noget problem i 2016. Nu fulgte der i stedet et langt og pinefuldt forår, hvor Nordea Luxembourgs forklaringer på samarbejdet med det panamanske advokatfirma Mossack-Fonseca viste sig mere og mere ormædte. Bankens troværdighed dykkede fælt undervejs.

Læren er, at hvis man bliver grebet i at tjene penge på at medvirke til kriminalitet, skal man kunne etablere en nogenlunde holdbar argumentation og forklare, hvordan man herfra vil gribe sagen an. Her har Danske Bank klogt valgt at sige undskyld, så det runger, hyre sit advokatfirma til at undersøge, hvem i banken der vidste hvad om den profitable vaskemaskine i Estland, og fyre et direktionsmedlem. Han fik i øvrigt 19 mio. kr. i fratrædelsesgodtgørelse på vej ud ad døren.

Men de sorte penge fra Estland – hvad med dem, Danske Bank ? Nu er der sagt undskyld og igangsat en intern undersøgelse. Det er den side af sagen, der kan klares med ord.

Men så er der den anden side – pengesiden. På et tidspunkt vil spørgsmålet uundgåeligt dukke op: Hvad er Danske Bank argumentation for at beholde fortjenesten på at have medvirket til kriminalitet? Nemlig at vaske rige russeres sorte formuer hvide.

Som hele to konservative ministre har antydet – justitsminister Søren Pape Poulsen og erhvervsminister Rasmus Jarlov – antaster det danskernes retsfølelse, når penge, der er tjent på at medvirke til kriminalitet, forbliver hos gerningsmanden. Se her venligst bort fra hvad kuldslåede jurister og skingre moralister måtte finde på at himle op om. Lyt ikke til dem. De første vil mod salær forklare, hvordan tyveri fra forsvarsløse enker organiseres, så det ikke fører til domfældelse i byretten. De sidste vil vrøvle om læren fra finanskrisen, storkapitalens grådighed og empatikrisen i samfundet. Glem det. Kernen er såre simpel: Danske Bank må forklare, hvorfor den halve mia. kr., den har tjent på at hvidvaske sorte formuer, naturligvis tilhører banken. Punktum. Sælgere af stjålne nummerplader og forfalskede Asger Jorn-malerier nyder ikke dette privilegium.

Sagen ville være enklere at håndtere for Danske Bank, hvis det var en overtændt erhvervspresse eller en hysterisk ordfører fra et parti i rød blok, der havde talt om, at vaskemaskinefortjenesten ikke burde forblive bankens. Så kunne spørgsmålet ties ihjel. Men det er to borgerlige ministre.

Nu har Thomas F. Borgen en dejlig, lang sommer til at tænke over et svar.

I sin stab vil han givet kunne finde rådgivere, der er parat til at dø for, at bankens penge er bankens penge, uanset hvordan de er blevet tjent hjem. Andre rådgivere vil hviske til Borgen, at den halve estiske hvidvaskmilliard kan blive de dyreste penge, som Danske Bank kommer til at tjene i hans regeringstid. Altid husket, aldrig glemt, af landets lovgivere.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

Læs også