Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Her er nøgletallet, som pensionskasserne holder hemmeligt

I udlandet vinder et bestemt nøgletal i stigende grad frem, som gør det nemt at sammenligne afkast og risiko over tid. Men herhjemme afviser pensionskasserne at lægge det frem, og journalisterne kender det ikke, skriver formueforvalter.

Enhver investors drømmescenarie må være at få højt afkast med lav risiko, omend det ikke er nemt at gennemskue, hvordan man rammer det gyldne skærringspunkt. Dog findes der et enkelt værktøj, som sjældent får omtale - og samtidigt kendtegner manglende kendskab til værktøjet også den mindre rutinerede investor. Faktisk er begrebet ikke brugt én eneste gang siden 2017 i hverken Børsen, Berlingske eller Finans' digitale spalter, hvorfor jeg har udset mig æren af at blive første i 2018:

Vi taler selvfølgelig om Sharpe ratio, der bliver flittigt brugt af investorer verden over til at analysere afkast/risiko-forhold. Det blev udviklet af nobelprisvinderen William Sharpe, og styrken ved nøgletallet ligger i dets enkelthed, samt at det baserer sig på en årrække af performance-tal - og ikke bare et enkelt godt år. Samtidig gør dets anvendelighed, at det også er brugbart for de investorer, der ikke har en doktorgrad i økonomi.

Definitionen er afkastet fratrukket den risikofrie rente divideret med standardafvigelsen på porteføljen. En høj Sharpe ratio er m.a.o. ensbetydende med et godt afkast/risiko-forhold, og derfor bliver nøgletallet brugt af professionelle investorer verden over til hurtigt og enkelt at evaluere kvaliteten af en kapitalforvalters historik.

Men det er ikke kun afkast/risiko-forhold i gode tider, som Sharpe ratio kan afdække. Omvendt kan nøgletallet også give overblik over afkast/risiko-forhold i dårlige tider. F.eks. var første kvartal i 2018 det første i lang tid med negative afkast for kunder i pensionsklassen. Negative afkast er selvfølgelig aldrig behagelige som investor, men svært uundgåelige set over en længere periode. Her kan Sharpe ratio være med til at vise vej til de mindst tabsgivende muligheder.

Et godt eksempel på, hvor Sharpe ratio kunne have afsløret potentielle tab, var under finanskrisen, hvor nogle kapitalforvaltere og pensionskasser havde løbet store risici, der mundede ud i store tab. Sharpe ratiokunne her bruges til at skille fårene fra bukkene og vis  vise hvilke kapitalforvaltere, der over en længere periode gav det mest optimale afkast/risikoforhold.

Desværre er det bare ikke alle formueforvaltere, der ønsker at oplyse dette brugbare nøgletal. Især danske pensionskasser er modvillige til at give indsigt. Og det er en skam. Som kapitalforvalter mener jeg nemlig, at det er afgørende for kunder at vide, hvilken risiko der tages, når man lægger sin pension eller anden større opsparing i hænderne på en formueforvalter.

Det er ikke fordi, at jeg tror, at vi er på vej mod en ny krise. Det er fordi, at jeg grundlæggende mener, at markedet er bedst tjent med transparens i konkurrencen. Det er der bare ikke. Og hvis ikke blandt journalisterne, må spørgsmålet gjalde gennem landets investorfora: Hvorfor oplyser danske pensionskasser ikke sharpe ratio?

af Kristian Myrup, kapitalforvaltningschef, Artha Kapitalforvaltning A/S

BRANCHENYT
Læs også