Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Når cybertruslen følger med os gennem security

Det er ganske nemt for hackere at tiltvinge sig adgang til din computer eller telefon via store offentlige wifi-net. Det bedste råd man kan give er derfor: Bliv på 4G og drop det trådløse

Med gennemsnitligt 1.000 angreb om måneden på luftfartsystemer er verdens lufthavne et yndet mål for cyberterrorisme. Og du er en af de største grunde til, at det sker.

Risikoen for angreb, der kan bringe flysikkerheden i fare, øges nemlig i takt med, at lufthavnene rundt om i verden bliver smartere og mere forbundne. Det konkluderer en ny rapport fra PA Consulting, der har lavet grundige analyser af fire internationale lufthavne og deres evne til at håndtere cybertrusler.

Tendensen er, at brugen af teknologi i lufthavne nærmest er skudt i vejret de senere år. Det gælder både på kundesiden og på den operationelle side. F.eks. har kontroltårnet i Örnsköldsvik lufthavn i Sverige været fjernbetjent siden 2015 – styret af et kontroltårn i Sundsvall lufthavn, 145 km væk. Og de enkelte fly får i stigende grad deres godkendelse til at lette fra et data-link. Det øger risikoen for, at cyberterrorister kan udsende falske godkendelser, som kan skabe massivt trafikkaos.
Sidste år blev latinamerikanske LATAM Airlines og Boryspil Airport i Kiev ramt af WannaCry ransomware, så det sker allerede, og det er ikke til at spøge med.

På kundesiden er der også sket markante udviklinger. Vi kræver og forventer mulighed for wifi. Men vi forstår stadig ikke helt risikoen ved at være online, og hvor let personer med ilde hensigter kan skaffe sig adgang til vores telefon eller computer. Der kører i øjeblikket en reklame, hvor bedstemødre lærer at hacke deres børnebørns computer med et par simple kommandoer. Hvis de kan lære det, hvor langt kan erfarne cyberkriminelle så ikke komme?

Den finansielle sektor forsøger i øjeblikke at fintune teknologi, der kan verificere kundernes identitet og imødegå eventuelle risici for fx bedrageri. Det kunne lufthavnene lære af for opkoblingen til trådløst i lufthavne gøres ofte anonymt. Her kunne man kombinere udstedelsen af boardingkortet med en wifi-konto, som man frit kan bruge. Det reducerer alt andet lige antallet af falske kontooprettelser og øger den potentielle kontrol. Det kan endog gøre din oplevelse som kunde i lufthavnen mere personaliseret.

Løsningen på den korte bane er dog klar: Brug din 3G/4G dataforbindelse, når du er i lufthavnen. Tag dit eget ansvar for sikkerheden – og lad være med at betro den til lufthavnen.

BRANCHENYT
Læs også