Serier
0

Hvidvasken, der aldrig stopper

Danske Banks hvidvaskskandale kommer til at hænge som en tung skygge over tre magtfulde mænds karriere og eftermæle.

Hvidvask i Danske Bank

Det er skandalen, man efterhånden er nærmest træt af.

De fleste faktuelle ting er nogenlunde klarlagt af journalisters graven og myndighedernes efterforskning. Vi har en idé om alvoren, omfanget og hvem, der er fedtet ind i skandalen. Politikere og kommentatorer har forlængst råbt ordbogens mest højlydte adjektiver: Gravalvorlig. Skamplet. Skammelig. Grotesk.

Alligevel er møgsagen svær at lægge fra sig. Måske fordi den implicerer en håndfuld af landets mest magtfulde og velhavende mænd. Måske fordi myndighederne indtil videre har ladet åbenlyse ulovligheder gå ustraffet forbi. Eller måske fordi skandalens epicenter, Danske Banks topledelse, løbende hælder benzin på forargelsesbålet.

Tag blot onsdagens interview med bankens magtfulde bestyrelsesformand, Ole Andersen. Hvis man som virksomhed ønsker at holde liv i en betændt sag om mulige lovbrud, så bør man gøre præcis som ham. Her dropper en af erhvervslivets rigeste bestyrelsesformænd med en egenkapital på 329 mio. kr. i sit eget personlige selskab nemlig ydmygheden og går i stedet direkte i kødet på bankens kritikere.

Bankens stort anlagte forsvarsargument i hvidvasksagen har i månedsvis været, at man har hyret advokathuset Bruun & Hjejle til at undersøge de mistænkelige estiske pengestrømme. Alle sten vendes, og alle data lægges frit frem for offentligheden, når advokatkontoret fremlægger deres endelige rapporter til september, lyder det.

Men kritikerne holder ikke vejret i spænding. Juridiske eksperter har forlængst afskrevet undersøgelsens troværdighed. Kortlægningen foretages af det samme advokathus, som repræsenterede bankens bestyrelse, da landets øverste finansielle myndighed, Finanstilsynet, forsøgte at komme til bunds i skandalen. Her spændte advokaterne ben for tilsynet i en sådan grad, at Finanstilsynet i sin 27 sider lange afgørelse måtte indskærpe bankens pligt til at svare fyldestgørende og retvisende.

Bankens interne granskning er derfor hverken uafhængig, objektiv eller fuldstændig, siger kritikerne.

Den 54-årige nordmand havde det direkte ledelsesansvar for den estiske filial fra 2009 til 2012. Altså imens filialen tjente millioner på at lade russiske gangstere skylle milliarder igennem fra Estland til bl.a. kendte skattelylande som de britiske Jomfruøer, Belize og Panama

Magnus Barsøe, debatredaktør

Men skeptikerne tager fejl, siger Ole Andersen. Bruun & Hjejle har interviewet nøglemedarbejdere under »forhørslignende« vilkår, og rapporten er både »objektiv og fuldstændig«, siger formanden.

Man må knibe sig selv i armen. Forløbet svarer til, at man sætter IT Factory til at undersøge sig selv. Der er absolut ingen grund til at forvente, at en intern undersøgelse afslører lovbrud. Og, ja, så nævner Andersen i øvrigt også, at det var en frivillig undersøgelse, som enkelte medarbejdere helt afviste at deltage i.

Andersen kommer med en anden opsigtsvækkende udmelding.

I interviewet freder formanden topchef Thomas Borgen. Budskabet er for så vidt ikke nyt, men man må undre sig over, hvorfor formanden turnerer budskabet igen. Alt peger nemlig på, at Borgen, som sidste år blev kåret som en af dansk erhvervslivs mest magtfulde personer, er sovset ind i sagen. Den 54-årige nordmand havde blandt andet det direkte ledelsesansvar for den estiske filial fra 2009 til 2012. Altså imens filialen tjente millioner på at lade russiske gangstere skylle milliarder igennem fra Estland til kendte skattelylande som De britiske Jomfruøer, Belize og Panama.

Det mest grelle eksempel på Borgens personlige involvering står på side 12 i Finanstilsynets afgørelse. I juni 2014 afholder bankens bestyrelse et strategiseminar. En intern whistleblower og bankens egen revision har på det tidspunkt i kraftige vendinger advaret ledelsen om »mulige lovbrud«, »skattesvindel« og hvidvask i Estland.

Men da Borgen, der nu er steget i graderne til topchef, på seminaret lægger op til at udfase de ikke-estiske kunder på grund af mistanke om hvidvask, så siger han samtidig, at man ikke vil presse på for en hurtig »exit«, da det vil have en »signifikant« negativ betydning for værdien af den estiske forretning. Man udfaser altså en række kunder, fordi man mistænker dem for at være kriminelle, men banken ønsker ikke at gøre det for hurtigt, fordi deres pengeoverførsler er så lukrative.

De overvældende beviser på direktørens rolle i sagen har netop fået Weekendavisen til på lederplads at opfordre både Borgen og Andersen til at træde tilbage. Jyllands-Posten fremsatte den samme opfordring tilbage i maj.

Det er vanskeligt at være uenig. Det er umuligt at genoprette tilliden til ledelsen i landets største pengeinstitut, når flere af de personer, som skal feje op efter en af de største erhvervsskandaler i moderne tid, selv havde et direkte ledelsesansvar, mens hvidvaskningen stod på.

Danskerne fortjener en langt mere aggressiv tilsynsmyndighed med vide beføjelser til at efterforske svindel.

Magnus Barsøe, debatredaktør

Retfærdigvis rummer interviewet også en solid pointe fra Andersen. Vi diskuterer meget Danske Banks undersøgelse, men det er grundlæggende myndighedernes ansvar at efterforske lovbrud. Det er ikke bankens skyld, at Finanstilsynet afviste at uddele bøder og kun har givet banken et sæt løftede pegefingre. Hvis man er utilfreds med tilsynet, bør man gå efter dem. Ikke Danske Bank.

Den pointe er værd at hæfte sig ved. Når det sidste punktum i sagaen sættes, kommer vi ikke udenom at tage en substantiel debat om Finanstilsynets rolle, ansvar, passivitet og ledelse – herunder direktør Jesper Berg. Danskerne fortjener en langt mere aggressiv tilsynsmyndighed med vide beføjelser til at efterforske svindel. I det konkrete forløb kan man stadig undre sig over, hvorfor tilsynet ikke sendte en politianmeldelse over til bagmandspolitiet og dermed mobiliserede væsentlig større efterforskningsmuskler, da tilsynet kom med sin sønderlemmende kritik i maj.

Det kan sagtens være, at vi har brug for klarere retningslinjer mellem tilsynsmyndighed og politi. Og endnu flere muskler til Finanstilsynet. Det giver i hvert fald ingen mening, hvis man ustraffet kan overhøre utallige advarsler og tjene 1,5 milliarder kroner på systematisk at hvidvaske milliarder af kroner for hærdede kriminelle.

Magnus Barsøe er debatredaktør. Følg ham på @MagnusBarsoe eller skriv på magnus.barsoe@finans.dk

BRANCHENYT
Læs også