Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Finansministeriet laver »socialdemokratisk propaganda«. Sommetider.

Er en ekstra skolelærer kun en udgift? Strid om regnemodellerne i magtens ministerium.

Et Anders Fogh Rasmussen-citat fra 2001 blev pludselig interessant, da finansminister Kristian Jensen (V) og hans departementschef Martin Præstegaard i denne uge gik i brechen for Finansministeriets upolitiske status. Budskabet var, at man ikke sådan kan skrue på ministeriets regnemodeller. De er båret af økonom-faglighed og støbt i cement efter dette.

Citatet fra 2001 stammer fra Anders Fogh Rasmussens grundlovstale. Den 5. juni erklærer Venstres daværende formand, at han fremadrettet betragter alt, der kommer fra Finansministeriet, som »socialdemokratisk partipropaganda«.

I sin fulde ordlyd lyder citatet sådan:

»Jeg kan sige helt klart, at Venstre ikke længere stoler på de vurderinger, der kommer fra Finansministeriet. Vi betragter ministeriets vurdering af oppositionens politik som ren socialdemokratisk partipropaganda.«

Ordene flugter dårligt med billedet af Finansministeriet som en upolitisk strimmelregner. Hvordan kan lederen af et stort, regeringsbærende parti finde på at fremstille Finansministeriet som en propagandacentral?

Det kan Venstres leder, fordi der er noget om snakken. Ministeriets økonom-faglighed bliver udfordret, når der er politisk hjerteblod på spil. Det var der i 2001, da Venstre forberedte en valgkamp på et skattestop. Enhver beregning fra Finansministeriet, der anfægtede fornuften i et skattestop, var – i den konkrete sammenhæng – gift for Venstres hjerteblod. Finansministeriets beregninger har nemlig betydelig autoritet i den offentlige debat.

I ministerstolen sad en socialdemokrat, der, sagt på jysk, ikke havde sammenfaldende interesser med Venstres leder. Og for fuldstændighedens skyld: Undertegnede sad bag samme glasdør og var sekundant. Debatten om skattestoppet var meget hård. Midt i det hele siger departementschefen op for at blive direktør i Dong og bliver afløst af en embedsmand, der et stykke nede på sit cv har et job som økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Så springer sikringerne.

Finansminister Kristian Jensen og departementschef Martin Præstegaard gik på barrikaderne i denne uge, fordi to socialdemokrater foreslog at ændre på Finansministeriets regnemodeller.

Forslaget var, at modellerne indregner dynamiske effekter af normeringen i daginstitutioner og lignende. Bundlinjen er, at det så bliver et bedre regnestykke at bruge penge på velfærdsydelser. Ministeriet afviste forslaget med den begrundelse, at der ikke er tilstrækkelig faglig dokumentation for disse effekter. Altså ville en eventuel ændring være begrundet i partipolitiske hensyn.

Det er en udmærket begrundelse. Men Anders Fogh Rasmussens ord fra 2001 peger på, at selv Finansministeriet er en del af den politiske virkelighed. De to socialdemokraters forslag ser ud til at være landet i brokkassen nu. Blandt andet fordi ingen sværvægter i partiet har formuleret sagen som hjerteblod.

Men hvis en finansminister en dag måtte bede sine embedsmænd se på, om tiden måske er kommet til at overveje, om man kan indregne de dynamiske effekter af velfærdsudgifter, så ville det være specielt, hvis departementschefen afviste tanken. For eksempel med ordene, at sådan et forslag er »ren socialdemokratisk partipropaganda«.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

BRANCHENYT
Læs også