Serier

Techkrigen har afløst Den Kolde Krig

Verdens to største økonomier, USA og Kina, står midt i et teknologisk våbenkapløb. Danske virksomheder bør også tage forholdsregler.

Trumps handelskrig

Hen over sommeren har USA's præsident Donald Trump og Kinas præsident Xi Jinping ligget i åben handelskrig med aggressive udmeldinger om straftold på en lang række varer. Udadtil er de første ofre stål og sojabønner, men det reelle slag udspiller sig i kulissen. Kina og USA er nemlig i gang med et techkapløb, der går på tværs af landegrænser og føres med våben, der kan få langt større konsekvenser for verdensøkonomien end straftold og importstop.

USA's udmelding om straftoldsatser på varer til en værdi af flere hundrede milliarder dollar er et direkte modsvar på det, den amerikanske regering beskriver som en mangeårig kinesisk indsats for at erobre amerikansk teknologisk ekspertise. Dels gennem decideret tyveri via hackerangreb, dels ved at tvinge amerikanske virksomheder til såkaldte teknologioverførsler. Kort sagt: Vil en amerikansk virksomhed fremstille og/eller sælge sine produkter i Kina, kan den kinesiske regering kræve, at virksomheden indgår i et jointventure, hvor man deler immaterielle rettigheder i form af eksempelvis produktionsprocesser, ledelsesteknikker og ekspertise.

Amerikanernes reaktion skal også ses i lyset af Kinas massive satsning på ny teknologi, ikke mindst de hurtigt voksende markeder for kunstig intelligens (AI) og maskinlæring. Kina har som officielt mål at skabe verdens førende AI-industri til en værdi af 1.000 milliarder kroner i 2030, hvilket svarer til omkring halvdelen af Danmarks samlede økonomi. Investorer har lagt godt 30 milliarder kroner i kinesiske AI-firmaer mellem 2012 and 2017. Men også et stigende antal kinesiske investeringer i amerikanske techstartups vækker bekymring i Washington. Alene frygten for, at kinesiske Huawei ville lukrere på mediegruppen Broadcoms mulige overtagelse af Qualcomm, fik i marts præsident Trump til at blokere for milliardhandlen.

En krig, hvor teknologi er både målet og midlet, kan skade global handel i et helt andet omfang, end vi har set med de mere traditionelle handelskrige. For det første er techselskabernes værdikæder ekstremt komplekse og globalt integrerede. Man ser nemt delelementer til de enkelte produkter udviklet og lavet i Tyskland, Sydkorea, USA og Kina. Her kan toldbarrierer og særskatter spænde ben for den fortsatte produktion.

For det andet ser vi en stigning i globale cyberangreb ofte som følge af usikkerhed på den geopolitiske scene. Cyberangreb er i omfang og geografisk placering næsten umulige at forudse og World Economic Forum har placeret dem på linje med klimaforandringer som global trussel. Sårbarheden understreges af, at antallet af enheder, der er forbundne til internettet, forventes at blive fordoblet inden for de næste to år, og at virksomheder i stigende grad anvender løsninger, der bygger på kunstig intelligens.

Vi befinder os i et nyt sikkerhedsparadigme, hvor alle er forbundne, og ingen er i sikkerhed

Natasha Friis Saxberg, forfatter og head of technology i Maersk Growth.

Virksomheder bør, uanset hvor de befinder sig i verden, ikke længere forholde sig til, om et angreb finder sted, men hvornår. Med andre ord skal strategi – og ikke mindst investeringer – ikke kun målrettes forebyggelse, men et konstant beredskab overfor cyberangreb. Og selv om bevidstheden omkring risikoen er stigende, er der stadig mangel på instanser – både offentlige og private – der kan udbedre skaderne fra et angreb.

Ser man på World Economic Forums tal, vurderes omkostningerne ved cyberkriminalitet til at være over 1.000 milliarder kroner, mens skaderne fra naturkatastrofer til sammenligning var godt to milliarder kroner i 2017. Dertil kommer de langsigtede konsekvenser for alt fra sundhedssystemer til militær og infrastruktur, der ikke umiddelbart kan måles.

Vi befinder os i et nyt sikkerhedsparadigme, hvor alle er forbundne, og ingen er i sikkerhed. Både offentlige myndigheder og virksomheder er nødt til at investere i et techforsvar med ekspertisen og tilpasningsevnen til at imødekomme denne nye trussel. Den globale techkrig mellem det kommunistiske Kina og kapitalistiske USA har på mange måder afløst den årtier lange kolde stillingskrig fra sovjettiden. Og på samme måde som dengang i 70erne og 80erne må vi også herhjemme tage vores sikkerhedspolitiske forholdsregler.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også