Debat

Måske skulle vi gøre noget ved uligelønnen?

Der er fortsat betydelig lønsforskel mellem mænd og kvinder på det danske arbejdsmarked. Her er tre bud på, hvordan vi kan få gjort noget ved lønforskellen.

I slutningen af maj offentliggjorde tænketanken VIVE en ligelønsrapport for perioden 2012 til 2016. Der var både godt og dårligt nyt. Den gode nyhed var, at lønforskellen mellem mænd og kvinder siden 2012 er faldet med 12 pct. Men den dårlige nyhed er, at lønforskellen fortsat er på hele 14,5 pct. og at mænd at i gennemsnit tjener 267 kr. i timen, mens kvinder kun tjener 231 kr.

Lønforskellen mellem mænd og kvinder kan groft sagt deles op i to ting. Det første er den del af lønnen, der kan forklares med forskelle i mænds og kvinders beskæftigelse, uddannelse, erfaring m.v. Forskellige jobs aflønnes forskelligt, og mænd er typisk overrepræsenteret i de jobs, der giver den højeste løn. Det andet er den lønforskel, der ikke skyldes forskelle i job og uddannelse – og denne del er siden 2012 steget med godt 20 pct. og udgør nu ca. halvdelen af lønforskellen mellem mænd og kvinder, svarende til ca. 18 kr. i timen.

Netop derfor er det så absurd, at den danske ligelønslov har været stort set uændret siden 2006. Men heldigvis står de ikke stille i resten af Europa og der er derfor inspiration at hente i kampen mod uligeløn.

Man kan eksempelvis spejde mod Storbritannien, hvor en yderst interessant ny ligelønslov trådte i kraft i april i år. Loven har - udover at lukke løngabet - til formål ”at sikre, at kvinders fulde potentiale udnyttes og aflønnes retfærdigt”. Loven, som omfatter virksomheder med mindst 250 ansatte, forpligter virksomhederne til at en gang om året at offentliggøre seks nøgletal for aflønningen af mænds og kvinder, herunder forskellen mellem mænd og kvinder i gennemsnitslønnen og i medianlønnen.

Derudover skal virksomheder på virksomhedens egen og på en statslig hjemmeside i et simpelt sprog give en forklaring på lønforskellene og komme med et bud på, hvad virksomheden vil gøre for at nedbringe forskellen. Alt i alt et simpelt initiativ, der har givet anledning til stor debat i den britiske presse og fået virksomhederne til at overveje rekrutteringen af mænd og kvinder til forskellige fagområder.

Derudover kan reglerne for ligelønsstatistik forbedres. På trods af at VIVE allerede for syv år siden konstaterede, at ligelønslovens bestemmelser om ligelønsstatistik ikke fungerede, står den danske regulering stille. Der er derfor behov for at revurdere ligelønslovens bestemmelser om udarbejdelsen af ligelønsstatistik og samarbejdet om dette til at fungere i praksis.

Sidst men ikke mindst er det nødvendigt at se på fordelingen af orlov. Et dansk studie viser, at op til 80 pct. af indkomstforskellen mellem mænd og kvinder har rod i familiestiftelsen, og de seneste analyser fra OECD peger i samme retning. Socialdemokraterne og Venstre har længe barslet med et kompromis om en mere formel deling af forældreorloven, men måske bliver initiativet overhalet indenom af EU-Kommissionens nye forældreorlovsdirektiv.

Det er en skam, at Danmark, som ellers hidtil har været forrest i kapløbet mod bedre ligestilling, har stået stille de sidste ti år. Et løngab på 14,5 pct. kræver nye politiske svar.

Læs også
Top job