Debat
0

Udsigt til årtiets kedeligste finanslov

Det er småt med dramatik i kommende finanslov. Men det passer regeringen fint, mener cheføkonom.

I Kommentatorkøbing er der meget fokus på, hvor lidt af sin egen politik, de skiftende V-regeringer er kommet igennem med siden folketingsvalget i 2015. Men det er nu ikke et synspunkt, jeg abonnerer på.

Alene, at der i 2017 blev skabt bredt forlig om det største tabu i dansk politik, boligskatten, er en væsentlig milepæl – og vel at mærke med et indhold, der stort set ordret svarede til den smalle V-regerings oprindelige udspil fra efteråret 2016. Også trepartsaftalerne om integration, praktikpladser og voksen-/efteruddannelse fortjener ”honourable mentioning”. Til gengæld må man sige, at to-do-listen for resten af valgperioden er ved at være udtømt, og det vil finanslovsforslaget for 2019 bære præg af – i hvert fald hvad skatte- og erhvervspolitik angår.

På skatteområdet vil der blive nedsat nogle punktafgifter på grænsehandelsfølsomme varer og fundet et kompromis om arveafgiften, Og that´s it.

På virksomhedsskatteområdet sker der næppe noget af betydning. Efterhånden er vi helt holdt op med at spørge til den tåkrummende pinlige status for det erhvervsbeskatningsudvalg, der blev nedsat i juni 2014 og som skulle afslutte arbejdet med udgangen af 2015… Det begrænsede skattepolitiske indhold er formentlig - til en afveksling - klappet nogenlunde af med det parlamentariske grundlag på forhånd. Hvis ikke man som regering formår at lave sidste finanslov inden valget med sit eget politiske bagland, kan man vel lige så godt kaste håndklædet i ringen.

Så knytter der sig noget større spænding om den overordnede økonomiske politik, herunder finanspolitikkens stramhedsgrad. Finanslovsforslaget bør i moderat grad trække aktivitet ud af økonomien. Både fordi der er brug for at lette foden lidt fra speederen - men også fordi der traditionelt skal være plads til at give nogle lunser til forligspartierne undervejs i forhandlingerne.

Når finanspolitikken i 2019 bør ligge til den stramme side, skyldes det bestemt ikke hensynet til de offentlige finanser – det er efterhånden politiske lysår siden, disse udgjorde en reel binding på den økonomiske politik. Men fordi de gule advarselslamper er begyndt at blinke på arbejds- og boligmarkedet. Den gode nyhed er, at finanspolitik er meget effektiv i en økonomi som den danske med fastkurspolitik og en pengepolitik, der styres fra ECB i Frankfurt. Dermed undgår man negative fortrængningseffekter – såkaldt ”crowding-out” – via både valutakurs og rente. Bare spørg Erdogan i Tyrkiet, hvordan det føles, når det modsatte er tilfældet…

Der er brug for klassisk keynesiansk finanspolitik – men i den form, der alt for ofte glemmes, nemlig at man i opgangstider skal holde lidt igen, køre med overskud på budgettet og have negativt fortegn på finanseffekten. Det er modstykket til den ekspansive finanspolitik i nedgangstider og i opsvingets spæde fase. Den dårlige nyhed er, at det politiske råderum desværre ikke matcher det økonomiske. For det er netop i solskinsvejr og opgangstider som nu, at man burde finjustere fx tilbagetrækningsaftale og andre strukturer på arbejdsmarkedet. Det er i hvert fald ikke reformstop, der er brug for!

Til slut, for god ordens skyld: Der skal nok opstå en masse drama i det politiske efterår om bogstavleg, klima, sundhed og regionernes fremtid. Men det vil være afkoblet fra årtiets kedeligste finanslov. Og mon ikke det passer regeringen meget godt med en kedelig finanslov? På samme måde som at dansk økonomi også i øjeblikket er kedelig på den gode måde.

Det trækker bare ikke så store overskrifter…

BRANCHENYT
Læs også