Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Trumps skattereform har forgyldt de rige

Det blev solgt som en skattereform, der ville booste lønningerne for helt almindelige amerikanere. Det modsatte er faktisk sket.

Hvis vi sænker selskabsskatten, vil lønningerne til helt almindelige amerikanske arbejdere stige. Det var et af de centrale salgsargumenter, da præsident Donald Trump sidste år overtalte USA’s lovgivende forsamling til at rundbarbere selskabsskatten fra 35 til 21 procent.

Argumentet lød nogenlunde sådan her: Hvis virksomhederne slipper billigere i skat, investerer de mere, hvilket presser produktiviteten op, hvilket igen giver højere løn. Lavere selskabsskat kommer derfor mekanikeren på Ford-fabrikken i Ohio og servicemedarbejderen i Wallmart direkte til gode via flere penge i lønposen, lød logikken.

Trumps skattereform blev stemt igennem ved juletid, og nu begynder de første resultater at tikke ind. Man skal åbenlyst være varsom med at konkludere noget entydigt efter et halvt års tid, da virksomhedernes investeringsbeslutninger tager tid. Omvendt er det afgørende, at store politiske beslutninger, der dræner statskassen for milliarder, baserer sig på empiriske observationer i den pulserende virkelighed.

Der er lige nu intet, der tyder på, at Trumps argument holder vand. Tværtimod. Den toneangivende økonom, ph.d. og kommentator på Bloomberg, Noah Smith, har gransket tallene, efter at reformen trådte i kraft ved nytår, og konklusionen er klar: Lønningerne er ikke steget. Reallønnen - dvs. lønnen korrigeret for den generelle prisudvikling - faldt faktisk i det første kvartal. Og de seneste private løntal tyder på, at faldet fortsætter.

Hvor er de mange penge så gået hen? De er i vid udstrækning brændt af på aktietilbagekøb. De børsnoterede amerikanske virksomheder forventer at bruge rekordhøje 1.000 milliarder dollars på at købe deres egne aktier tilbage i år, viser de seneste tal. Techgiganten Apple alene har brugt 45 milliarder dollars på at købe sine egne aktier tilbage i løbet af de første seks måneder.

Aktietilbagekøb er reelt en form for udbytte. Helt konkret foregår det ved, at virksomheden køber sine egne aktier tilbage i markedet for derefter at rive dem itu. Dermed falder mængden af aktier, efterspørgslen øges, og virksomheden presser aktieprisen op. De mange tilbagekøb gavner næppe mekanikeren eller servitricen, der i snit tjener knap 12 dollar i timen - ca. 80 kroner. De massive tilbagekøb forgylder i stedet USA’s rigeste: Omkring 84 procent af alle amerikanske aktier ejes af landets 10 procent rigeste.

Der er andre ting, vi ved med nogenlunde sikkerhed om Trumps skattereform. I juli kom det frem, at provenuet fra selskabsskatten faldt med en tredjedel, det største fald siden myndighederne begyndte at føre statistik i 1940erne. Myndighederne opjusterede derfor prognosen for årets budgetunderskud til at udgøre 4,8 procent. Statsgælden svulmer til over 1.000 milliarder dollars både i 2019 og 2020 - altså midt i en højkonjunktur. Der er intet, der tyder på, at reformen betaler for sig selv med forskellige dynamiske effekter.

Hvor er de mange penge så gået hen? De er i vid udstrækning brændt af på aktietilbagekøb. De børsnoterede amerikanske virksomheder forventer at bruge rekordhøje 1.000 milliarder dollars på at købe deres egne aktier tilbage, viser de seneste tal.

Magnus Barsøe, debatredaktør.

Retfærdigvis er der positive tegn. Økonomien buldrede afsted i seneste kvartal med en årlig vækst på 4,2 procent, og ledigheden nærmer sig det laveste niveau i 50 år. Det var særligt privatforbruget, der udgør omkring 70 procent af økonomien, og virksomhedernes investeringer, der steg. Om investeringerne på sigt løfter reallønnen, er uvist. Jeg tillader mig at tvivle: Reallønnen for den gennemsnitlig amerikanske lønmodtager er knap steget siden halvfjerdserne.

Skatteeksperimentet på den anden side af Atlanten er værd at følge herhjemme. Debatten om selskabsskatten dukker jævnligt op, og fortalerne peger netop på, at lavere selskabsskat nærmest per definition vil øge lønningerne. Finansministeriet har også for nylig regnet sig frem til, at en sænkelse på 1 procentpoint resulterer i en lønstigning på 0,2 procent.

Man bør naturligvis være varsom med at overføre erfaringer fra USA's økonomi med 325 millioner indbyggere til Danmark. Men resultaterne bør studeres nøje. De giver en række gode fingerpeg om, hvordan velkonsoliderede, profitable virksomheder - som de danske - reagerer på en skattelettelse et pænt stykke inde i en højkonjunktur. Det er umiddelbart intet, der tyder på, at pengene siver ufiltreret ned til lønmodtagerne. Tværtimod.

Den amerikansk-tyrkiske økonom og harvardprofessor, Dani Rodrik, skrev for et par år siden, at når økonomer efter nøje udvælgelse bruger modeller til at analysere samfundsproblemer, så giver de teoretiske modeller en dybere forståelse af forskellige udfald og udfordringer. Omvendt fører »dogmatisk modelbrug til hybris og fejlagtige politiske anbefalinger«.

Det sidste er muligvis tilfældet her.

Magnus Barsøe er debatredaktør. Følg ham på @MagnusBarsoe eller skriv på magnus.barsoe@finans.dk

BRANCHENYT
Læs også