Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Grønthøsteren på landets erhvervsskoler kvæler væksten

Det årlige sparekrav på erhvervsuddannelserne får lov til at løbe videre i de kommende år. Det sker på en tynd baggrund.

Der var ikke mange overraskelser i regeringens finanslovsforslag. Flere penge til sundhed? Aflysning af upopulære skattelettelser? Dét havde de fleste regnet med i et valgår.

Men ét forslag kom alligevel bag på de fleste, nemlig at det såkaldte omprioriteringsbidrag, som blev indført med finansloven 2016, kører videre på uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelserne står til at miste over 300 mio. kr. til næste år - og regnet frem til 2021 vil erhvervsuddannelsernes økonomi være beskåret ca. 800 mio. Regeringen tilbagefører omkring 500 mio. kr. i 2022, men det efterlader stadig et hul på 300 mio. kr.

Hvorfor i alverden skærer regeringen på de erhvervsuddannelser, som alle – lønmodtagere og arbejdsgivere – er enige om, er skrigende nødvendigt at få op i et højere gear, hvis hjulene fortsat skal dreje hurtigt rundt i dansk økonomi? Især når man samtidig mener, at der er mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Det har finansministeren en simpel forklaring på: Regeringen ville såmænd gerne fjerne omprioriteringsbidraget for uddannelser i dag, men kan desværre ikke. Det er faktisk den tidligere regerings skyld, må man forstå, og ikke regeringens egne benspænd.

Ifølge finansminister Kristian Jensen (V) er grunden, at da Venstre overtog regeringsmagten i 2015 viste et kasseeftersyn, at den offentlige økonomi var langt værre end den tidligere regering havde sagt. Siden da har de offentlige finanser igen og igen overrasket til den gode side. Underskuddet for 2015 viste sig at være ca. 26 mia. kr. lavere end Finansministeriet forventede. Og da Danmarks Statistik fremlagde de nye nationalregnskabstal i efteråret 2016, blev den brændende platform endegyldigt manet i jorden.

Og det fører os tilbage til regeringens egne benspænd. Regeringen har de seneste år lettet skatter og afgifter med mere end 20 mia., og til næste år vil regeringen lette afgifterne med yderligere en halv milliard. De penge kunne være gået til uddannelse og til at sikre, at vi har tilstrækkeligt med faglært arbejdskraft. Politik handler om prioritering. Uddannelse er åbenbart længere nede på prioriteringslisten.

Der kan være håb forude for erhvervsskolernes økonomi. Regeringen vil i forbindelse med det kommende møde i Disruptionrådet præsentere sine planer for erhvervsuddannelserne. Der er afsat en pulje på 600 mio. kr. over de næste tre år, som er tiltænkt erhvervsuddannelserne og initiativer som opfølgning på Disruptionrådets arbejde.

Det er en del penge, men de kan hurtigt få ben at gå på. Hvis erhvervsuddannelserne skal kompenseres fuldt ud i perioden vil de lægge beslag på to tredjedele af beløbet. Skal de gymnasiale erhvervsuddannelser også kompenseres, kræver det yderligere prioritering.

Lad os håbe at finansministeren tænker fremad. Det er ikke mange år siden, at en bred kreds af politiske partier blev enige om, at 25 pct. af en ungdomsårgang skal have en erhvervsuddannelse. Det mål kan ikke nås, hvis erhvervsuddannelserne skal leve på slankekost.

BRANCHENYT
Læs også