Serier

Danske Bank-formand kan ikke gå af hurtigt nok

Kommentar: Der er presserende brug for en helt ny ledelse i toppen af Danske Bank for at genskabe tilliden efter hvidvaskskandalen.

Hvidvask i Danske Bank
Ole Andersen varsler sin exit som formand for Danske Banks bestyrelse. Det kaster sammen med Thomas Borgens snarlige fratræden som topchef Danmarks største bank ud i et ledelsesmæssigt tomrum. 
Foto: Stine Bidstrup

For lidt og for langsomt. Danske Bank har haltet håbløst bagefter i den eskalerende udvikling af hvidvasksagen i den estiske filial. Det står selv i bankens egen undersøgelse af miseren klokkeklart. Men Danmarks mægtigste bank fortsætter - med topchef Thomas F. Borgens annoncerede fratræden og Ole Andersens varsel om en exit fra formandsposten i bestyrelsen - med at skyde sig selv i fødderne.

Både Thomas F. Borgen og Ole Andersen er blevet ansigterne på en af de største hvidvaskskandaler i Europa. Bankens hvidvaskrapport frikender dem for et personligt juridisk ansvar, men det ændrer ikke ved, at duoen, der i høj grad står bag genopretningen af den kuldsejlede Danske Bank efter finanskrisen, ikke kan rydde op efter hvidvasksagen. Det er den ganske simpelt blevet alt for stor til med alt for mange kritisable ledelsessvigt på adskillige niveauer...

Læs også
Top job