Serier
0

Landets største bank er nu persona non grata

Myndighederne er stadig i tænkeboks, men kunder, investorer og samarbejdsparterne er tilsyneladende i fuld gang med at vende Danske Bank ryggen.

Hvidvask i Danske Bank

Hele seancen varede en times tid. Men undskyldningen virkede hverken dybfølt eller oprigtig. Det startede ellers godt.

Da den magtfulde bestyrelsesformand, Ole Andersen, trådte op på talerstolen til Danske Banks pressemøde i september og fremlagde konklusionerne fra bankens advokatundersøgelse, lød det et øjeblik som om, at ledelsen nu trådte i karakter.

Banken havde helt »åbenlyst« ikke levet op til sine forpligtelser i hvidvasksagen, sagde formanden og skærpede tonen: Det er både »dybt skuffende og helt uacceptabelt, og det påtager direktionen og bestyrelsen sig det fulde ledelsesmæssige ansvar for.«

De omkring 100 journalister og tilhørere holdt vejret og ventede på det endelige punktum. Men det kom ikke. Bestyrelsen og formanden meddelte ikke deres afgang. Man præsenterede ingen ny topchef. Og man holdt fast i den afgående direktør Thomas Borgens exitpakke på en fuld årsløn på knap 14 millioner kroner.

Det er umuligt at sige, om det er selve skandalens omfang på omkring 1.500 milliarder kroner, eller om det er bankens slingrende krisehåndtering, der har skabt mest forargelse blandt almindelige danskere. Det er formentlig en blanding. Men vi kan konstatere, at offentlighedens dom har været hård. Banken og dens nuværende topledelse er reduceret til en slags persona non grata, som politikere, virksomheder og borgere nødig vil ses sammen med.

Tirsdag meddelte landets førende handelsskole, Copenhagen Business School, at man afbryder alt fremtidigt samarbejde med banken. Topledelsens handlinger kan ikke fungere som »et forbillede for vores studerende,« sagde rektor Per Holten-Andersen. Der skal »udpeges en ny topledelse«, før man genoptager samarbejdet, lød det. Det er et stort prestigetab for banken, der har lagt navn til et auditorium i CBS’ hovedbygning på Solbjerg Plads.

I sidste uge var det kommunerne, der trykkede på stopknappen. Landets næststørste arbejdsgiver, Københavns Kommune, ønsker at skifte bank. Over 50 af landets kommuner er kunder i Danske Bank og flere overvejer at følge Københavns eksempel. Statsministeren sparkede topchef Thomas Borgen ud af regeringens Disruptionråd samme dag, som Borgen annoncerede sin afgang fra Danske Bank.

Banken risikerer at få en ny topleder, der i offentlighedens øjne repræsenterer mere af den mentalitet, som i første omgang fik banken sovset ind i en historisk hvidvasksag: Går den, så går den.

Magnus Barsøe, debatredaktør.

Tilbage i maj meddelte De Konservative, at man flyttede en planlagt konference væk fra Danske Bank. Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) har fra sin tiltræden i juni lagt en klar og tydelig linje: Skandalen er en skamplet på Danmarks renommé. Den strider mod alle vores grundlæggende værdier om ordentlighed og anstændighed.

Investorerne har også taget flugten. Aktien er nede 41 procent siden nytår. Andre store bankaktier har også tabt luft, men ikke i nær samme grad.

Det store spørgsmål, som endnu er ubesvaret, handler om kunderne. Vil tusindvis af almindelige danskere flytte penge fra banken, når mediestormen er drevet over, og hverdagen sætter ind? Ingen undersøgelser har indtil videre dokumenteret en kundeflugt. Da Danske Bank kæmpede med elendigt image i 2013 efter den håbløse reklamekampagne New Normal forsvandt omkring 100.000 kunder på ét år. Det tillidsbrud brugte man fire-fem år på at genopbygge. Man kan godt forestille sig, at hvidvasken koster endnu flere tabte kunder.

Banken gør det heller ikke nemt for sig selv. Branchemediet FinansWatch afslørede mandag, at storfavoritten til at overtage direktørstolen, Jacob Aarup-Andersen, indtil for nylig var medejer af et par investeringsselskaber med forbindelse til skattelylandet Dubai. Hans ejerandel i Circus Road Capital har han belejligt skaffet sig af med i løbet af de seneste par uger.

Aarup-Andersen har i forvejen en fortid i den berømte og berygtede investeringsbank Goldman Sachs. Danske Bank risikerer at få en ny topleder, der i offentlighedens øjne repræsenterer mere af den mentalitet, som i første omgang fik banken sovset ind i en historisk hvidvasksag: Går den, så går den.

Det er svært at se nogen anden udvej end en komplet udrensning i bestyrelsen og en direktør udefra, der er renere end sne. Det er først, når den gamle garde er væk, at banken kan begynde genopretningsarbejdet.

Magnus Barsøe er debatredaktør. Følg ham på @MagnusBarsoe eller skriv på magnus.barsoe@finans.dk

BRANCHENYT
Læs også