Debat
0

Spareplanen er sandhedens øjeblik

Det er grundlæggende to veje til at sænke omkostningerne: Salami eller Ikea-metoden, skriver managementkonsulent.

Mange danske topledere kunne lære meget af Ikeas metode til at holde omkostningerne nede, skriver konsulent. Sebastian Buur Gunvald.

Er du en salamichef eller Ikea-boss? Det spørgsmål stiller jeg ofte topledere i dansk erhvervsliv.

Indrømmet, det er ikke sådan, jeg formulerer mig i praksis. Men svaret på spørgsmålet siger meget. Der er nemlig grundlæggende to veje at gå, når man skal til at skære i omkostningerne. Den ene er for de visionære og ambitiøse, mens den anden er for dem, som søger komfort og sikkerhed.

Svenskeren Sven Olof Kulldorff er et perfekt eksempel på en visionær. Måske har du aldrig hørt navnet før, men du kender udmærket til hans meritter. Kulldorff var indkøbschef for Ikea i perioden 1995 til 2004. I den periode gjorde han mere for Ikeas konkurrencedygtighed end nogen anden person. Du kan derfor takke Kulldorff for, at du i dag kan købe alt fra designmøbler til köttbullar til discountpriser.

Kulldorff eller ”Kulan”, som han også blev kaldt, har dannet skole for Ikea-metoden. I Ikea sigtede Kulan altid efter stjernerne med en genial opskrift bestående af lige dele enkelthed og skyhøje ambitioner. Kulan gik altid ud fra, at man som minimum kan spare 30 procent på en indkøbskategori – uanset hvor meget man tidligere har sparet.

Ikea er kendt og respekteret for at sætte barren højt, og resultaterne taler for sig selv. Men det er ikke let at gøre som Ikea. For Ikea-metoden kræver mod. Hvis du er mere til komfort og tryghed, vælger du salamimetoden. Det er metoden, hvor omkostningerne skive for skive falder fra. Det er ofte let at vinde opbakning til den strategi fra både manden på gulvet og chefen for bordenden. For den gør sjældent rigtig ondt, men den rykker heller ikke for alvor noget. Det er trygt for de fleste.

Salamimetoden har efter min overbevisning sin berettigelse, når organisationen skal smide et par overflødige kilo, men du skal aldrig forvente en total makeover af forretningen.

Mange af de danske virksomheder ville være i bedre forfatning, hvis de gjorde som Ikea. Ingen nævnt, ingen glemt.

Hvorfor er der så ikke flere virksomheder, der gør det? Min oplevelse er, at mange virksomheder reelt ikke indser, hvor stort potentialet for besparelser i omkostningsbasen er. Og det får selv et mindre sparekrav til at virke uoverskueligt. Omvendt virker store sparekrav urealistiske og dømt til at gå galt.

Det er ærgerligt, for potentialet er der. Det hænder ofte, at de potentielle besparelser, som finansdirektøren eller indkøbschefen kigger på, er så høje, at man ville tro, de var decideret skøre, hvis det reelle besparelsespotentiale blev meldt ud i en bredere kreds. Derfor bliver der puttet med tallene. Det har den bivirkning, at ambitionerne gemmes væk.

Men tiden er heller ikke til ambitiøse spareprogrammer. Det kan nemlig være ekstra svært at spare i tider med en accelererende højkonjunktur. Økonomien befinder sig i øjeblikket i overhalingsbanen, mens spareplanerne for en stor dels vedkommende nyder hviletid på rastepladsen.

Jeg træder næppe nogle over tæerne, når jeg siger, at højkonjunktur er for virksomhedens omkostningsbase, hvad julemåneden er for bikinikroppen. Det kan godt være, at sommeren er ovre, men den næste bikinisæson er lige om hjørnet. Så kære topchef, se dig allerede nu i spejlet og spørg: Vil jeg være en salamichef eller Ikea-boss?

Af Christian Svane, partner i konsulentvirksomheden Prokura.

BRANCHENYT
Læs også