Debat
0

Hovsa, Ulrik Nødgaard. Der er vist post fra erhvervsministeren

Hm, hvem havde egentlig vagten i Finanstilsynet, da esterne råbte op om Danske Banks hvidvask?

Meget kan man sige om Rasmus Jarlov, der har været erhvervsminister siden 21. august, men han er ikke bange for at gå ind i en tackling. Det har særligt bankerne fået at føle. Hvis de troede, at de fik en flink mand med slips og sideskilning ind på posten, så er de blevet klogere.

Nu har direktøren for bankernes brancheorganisation, Finans Danmark, fået en helt personlig årsag til at tage benskinner på. Direktøren står og ligner en mand, der muligvis skal passe på sine ankler.

Baggrunden er, at Rasmus Jarlov har givet sine egne embedsmænd i Finanstilsynet en kontant herretackling for at stole blindt på de svar, som Danske Bank gav om sin hvidvaskforretning. Det viste sig at være blåøjet. Danske Bank løj for Finanstilsynet. Derfor har erhvervsministeren nu offentligt meldt ud, at Finanstilsynet ikke længere skal basere sin kontrol med bankerne på, at de giver sande svar, når de får spørgsmål. Tillid er godt. Men kontrol er bedre.

Herretacklingen rammer i første omgang Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, der er øverste ansvarlig for, hvordan tilsynet med landets banker udøves. Han har selv indrømmet, at Danske Bank blev vist alt for stor tillid. Men ude ved hjørneflaget står en mand, der sikkert gerne ville købe en flaske ”Gå-væk-Rasmus-Jarlov” hen over efterårsferien.

Manden ved hjørneflaget er manden, der havde vagten i Finanstilsynet, imens Danske Banks filial i Estland tjente gigantiske beløb hjem til koncernen på at vaske sorte russiske formuer hvide - og imens det estiske finanstilsyn stampede stadigt hårdere i gulvet for at gøre opmærksom på, hvad Danske Bank tjente penge på. Den daværende direktør for Finanstilsynet hed Ulrik Nødgaard. Ulrik Nødgaard er i dag direktør for bankernes brancheorganisation, Finans Danmark.

Muligvis vidste Ulrik Nødgaard ikke, hvad hans kolleger i Estland havde opdaget og stadigt mere højlydt prøvede at få gennem tragten til Danmark. Men han havde vagten. Næste tackling fra Rasmus Jarlov kunne derfor godt ende i Ulrik Nødgaards benskinner. Hvis hver en sten skal vendes i sagen, der har gjort både Danske Bank og Danmark verdensberømt, så virker det ikke unaturligt at undersøge, om nogle af bankelydene fra det estiske finanstilsyn blev opfanget af direktøren for det danske finanstilsyn. Er der et notat et sted? Var der en henvendelse, som man blot ikke opfangede alvoren i? Og blev de estiske bankelyde i så fald arkiveret som irrelevante for den daværende erhvervsminister?

Næste tackling fra Rasmus Jarlov kunne derfor godt ende i Ulrik Nødgaards benskinner.

Anders Heide Mortensen, kommentator og kommunikationsrådgiver

I egnen omkring Slotsholmen er det en klogskabsregel ikke at tackle alt for hårdt igennem. Man møder nemlig altid de mennesker igen, som man i kampens hede er kommet til at gå hårdt til. Større er Danmarks magtcentrum ikke. Så kan der vente et lille skufferegnskab, der skal opgøres.

Rasmus Jarlov virker ikke til at have den slags overvejelser. Tværtimod. Hvis det morads, som han nu rydder op i, voksede som i et drivhus, fordi den daværende direktør for Finanstilsynet intet så, intet hørte og ingen spørgsmål stillede, mens esterne råbte op, så ville det ligge til Rasmus Jarlovs DNA at gå ind i sagen med en herretackling.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

BRANCHENYT
Læs også