Debat

Blockchain bliver fundamentet for fremtidens internet

Teknologien vil udfordre internettets oligarker og give os kontrollen med vores data tilbage.

Når man nævner blockchain, tænker mange sikkert på den seneste tids op- og nedture med kryptovalutaerne bitcoin og ethereum og i mindre grad på ting som databeskyttelse. Men blockchain er meget mere end valuta og har som teknologi potentiale til at forandre internettet og sikre brugerne fuld kontrol med deres egne data.

Selvom det kan være svært at forudse timingen for et gennembrud – det tog internettet tre årtier at opnå masseudbredelse – og vi stadig mangler at afprøve teknologien i større skala, kan man allerede nu ane mulighederne inden for alt fra digitale til fysiske varer. Blockchainteknologien, der blev født i 2011, er en af de nye teknologier, der investeres allermest i på verdensplan lige nu.

Internettet, der begyndte som et decentraliseret netværk, domineres i dag af nogle få giganter - Google, Amazon, Facebook, Apple og Microsoft. Vi har gradvist vænnet os til, at disse digitale oligarker kontrollerer og tjener kæmpe summer på vores data. Love og regulering halter ofte efter teknologiens udvikling, når det handler om at beskytte os som borgere.

Men med blockchain kan denne magtbalance ændre sig fundamentalt og hele grundlaget for at anvende data som forretningsmodel forsvinde. Kort fortalt leverer blockchain en delt 'mappe', som opdateres og valideres i realtid, når man er en del af et distribueret netværk. Kæden i blockchain skaber synlighed over aktiviteter, og afslører hvor et aktiv befinder sig, hvilken tilstand det er i, hvem der ejer det, og hvilke regler det er underlagt.

Brugere får samtidig mulighed for at anvende såkaldte smart contracts, som er kode, der kører ovenpå blockchain og opstiller regler for alle de parter, der interagerer med hinanden. Det betyder, at vi kan opstille regler for vores data, i hvilket omfang den må anvendes, og om vi vil modtage betaling for anvendelsen.

Et eksempel kan være, at jeg som individ tillader, at mine data bliver anvendt til kræftforskning eller til nødhjælp under naturkatastrofer uden min godkendelse og uden beregning. Anvendes mine data derimod kommercielt, vil jeg godkende det og modtage betaling for anvendelsen. Så Facebook, Google og andre, der tjener penge på anvendelsen af mine data, skal dele deres omsætning med mig.

Blockchain er således et styresystem for digitale identiteter, og manglen på netop dette har været en af de største udfordringer ved internettet. Ikke alene får vi kontrol med, hvor vores data befinder sig, vi får også automatisk opdaterede informationer og kan sikre os, at lovgivning og reguleringer overholdes. Blockchain kan give alt fra fysiske objekter, intellektuel ejendom, dyr og alverdens borgere en sikker og mobil identitet, der for alvor vil smelte den fysiske og virtuelle verden sammen.

Love og regulering halter ofte efter teknologiens udvikling, når det handler om at beskytte os som borgere. Men med blockchain kan denne magtbalance ændre sig fundamentalt og hele grundlaget for at anvende data som forretningsmodel forsvinde.

Natasha Friis Saxberg, forfatter og head of technology i Maersk Growth.

Gode eksempler på igangværende forsøg med teknologien er IBM-projektet Securekey, der viser, hvordan blockchain kan forhindre identitetstyveri. Learning Machine, hvor manuelle processer og papirarbejde erstattes af digitale identiteter, og Elements, der arbejder med decentraliserede biometriske identiteter til fremtidens sundhedssystem.

For erhvervslivet vil blockchain blive et afgørende redskab til at optimere fremtidens værdikæder. Regler, betaling og dokumentation styres af algoritmer, og derfor kan alle mellemmænd i princippet fjernes. Når de mange manuelle processer og papirarbejdet også fjernes, vil det føre til enorme besparelser og store konkurrencefordele inden for handel, transport, logistik og deleøkonomi for at nævne nogle få industrier.

Blockchain kan sågar gøre verden mere bæredygtig. Det ser vi nok klarest indenfor fødevaresektoren. Leverandører vil kunne se i realtid, om der sker noget med varen fra gården til supermarkedet og kunne gribe hurtigt ind. Det vil mindske madspild og være med til at sikre varernes kvalitet. Forbrugerne vil kunne spore, om maden rent faktisk er økologisk, og om medarbejderne i alle led af kæden arbejder under lovlige vilkår.

Mange virksomheder og startups i fødevarebranchen har derfor taget blockchain til sig. Detailgiganten Walmart har implementeret en fødevaresikkerhedsløsning, der kan spore madvarer på sekunder, hvis en sending fødevarer indeholder bakterier eller andet, der gør det usikkert at spise.

Også kostbare genstande som medicin, diamanter og designermøbler, der er sårbare over for alt fra luftfugtighed til falskneri, vil kunne spores i alle led tilbage til udgangspunktet.

Blochain vil reelt kunne skabe den endelige sammensmeltning mellem det virtuelle og fysiske. Vores data kan potentielt blive fremtidens globale borgerløn, og gennem blockchain føres den værdi, som vores data genererer, tilbage til os dataejere.

Med accelerationen af Internet og Things og kunstig intelligens vil fremtidens arbejdsmarked også ændre sig markant. Det vil blive vanskeligt at sikre arbejde nok til alle borgere. Det kan udløse en fleksibel arbejdsstyrke, der har flere arbejdsgivere på tværs af landegrænser, og som aflønnes og beskattes på flere forskellige måder. Denne proces og fordeling af værdi kan styres af blockchainteknologi.

Blockchain vil ikke kun ændre grundlaget for de systemer, vi opererer i dagligt, men også den måde, vi måler og fordeler værdi på i fremtiden.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS sundhedsbranchen, hvor genmanipulation og en banebrydende afløser for penicillin er under mikroskopet.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også