Serier
0

Penge lugter ikke

Vi bør ikke trække på skulderen og underskrive kontrakter med halvkriminelle virksomheder, dagen efter at de er afsløret i foretagender, der ruinerer vores samfund.

Hvidvask i Danske Bank

Penge lugter ikke. I hvert fald ikke når det handler om store virksomheder. Når det kommer til Danske Bank, TDC, de store revisionshuse og Tommy Ahlers og Vækstfondens samarbejde med kapitalfonde i skattely – ja, så bliver der trukket på skuldrene. For penge lugter ikke og sådan er kapitalismen.

Det må være læren for os alle, efter år med LuxLeaks, SwissLeaks, Panama Papers, Paradise Papers – og nu verdenshistoriens største kup, hvor de største banker har bidraget til at tømme europæiske statskasser for mindst 410 milliarder. Men når forargelsen har lagt sig, er det business as usual. Men det skal være løgn, grænset er nået, og det er en urimelighed, der river samfundskontrakten itu.

Man fører en hård og nidkær kontrol med kontanthjælpsmodtagerne, hvor man ikke går af vejen for at overvåge borgeren og regeringen foreslog ligefrem, at man skulle overvåge arbejdsløses elforbrug. Hver et ord og en handling bliver nøje vejet, når du er borger med røven i den økonomiske vandskorpe.

Straks anderledes har det været, når det har heddet palæ, Porsche og præmiehingst. Kontrolregimet glimrer ved sit fravær i udbytteskattesagen, hvor skattearbejderen Sven blev isoleret som eneste forskansning i et stormangreb, hvor Sanjay Shah plyndrede statskassen for milliarder. Vi ved nu at angrebet skete i mange europæiske lande – muliggjort af nogle af verdens største og mest magtfulde banker.  

Man kan heller ikke finde den ekstreme nidkærhed i Finanstilsynet, der godtroende sagde ’tak’ og ’amen’ til svarene fra Danske Bank om forholdene i den estiske filial. Selvom alarmklokkerne bimlede om kap.

Læren efter nogle af historiens største svindelnumre må vi konstatere er: jo flere penge du har, jo mere immun er du overfor myndighedernes overvågning.

Vi kan ikke som samfund leve med kun at trække på skuldrene, når Danske Bank er involveret i hvidvaskning for et trecifret milliardbeløb, og udenlandske kriminelle, advokater og banker stjæler gigantiske summer fra de europæiske skatteborgere

Men det er business as usual. Kun et par dage efter, at Danske Bank selv kom med en rapport over sagen, der – selvfølgelig – rensede toppen for juridisk ansvar, valgte staten at indgå en aftale med banken som statens fremtidige udbetaler til en værdi af 50 millioner kroner. Absurd, grotesk og eklatant mangel på situationsfornemmelse.

Jeg savner den internationale operation, som henter Sanjay Shah hjem og stiller ham for en dommer. For det han begik mod den danske stat var et gement tyveri. Det har vist sig, at den australske storbank Macquarie helt åbenlyst benyttede sig af tricknummeret og trak indtægter hjem på skatteborgernes bekostning.   

Derfor skal staten selvfølgelig lægge massiv afstand og afbryde samarbejdet med Macquarie, som ejer en del af TDC Group. Folketinget har TDC som teleudbyder, og det bør slutte. Hver gang vi ringer, støtter vi TDC og dermed også hovedaktionæren Macquarie.

Forestil dig en almindelig dansk by. Med villaveje og fodboldklub. Med frisør og pizzeria. Hvor de fleste passer et arbejde, og hvor man betaler sin skat, så børnehaven og folkeskolen kan danne trygge rammer for ungerne og plejehjemmet for den ældre mor eller far. Hvor kontingentet til velfærdssamfundet er en selvfølge. Det er de mennesker, som Sanjay Shah og Macquarie, udbytteskattesvindlere, har stjålet fra.

Jeg vil ikke trække på skulderen og underskrive kontrakter med halvkriminelle virksomheder, dagen efter at de er afsløret i foretagender, der ruinerer vores samfund.

Lisbeth Bech Poulsen (SF), skatte- og finansordfører.

Vi skal ikke være til grin for vores egne penge. Vi skal ikke trække på skuldrene over for de grådige og kyniske bankdirektører, som flænser europæiske borgere. Eller finansfolk, der lader deres institutioner fungere som pengevaskemaskiner for kriminelle.   

Gabestokken, hjul og stejle, høtyve og fakler hører fortiden til. Et moderne land, hvor politikerne har selvrespekt og respekt for borgernes penge, underlægger finansverdenen som minimum den kontrol og gennemsigtighed, som regeringen ønsker at underkaste vores arbejdsløse og syge borgere. 

Jeg vil ikke trække på skulderen og underskrive kontrakter med halvkriminelle virksomheder, dagen efter at de er afsløret i foretagender, der ruinerer vores samfund. Jeg vil ikke have samarbejde med den del af den økonomiske branche, der fuldstændig ødelægger tilliden til samfundet, som vi kender det.

Respekten for os selv, hinanden og samfundskontrakten betyder, at vi ikke skal trække på skulderen, men bruge lovgivning og sanktioner mod de, der forbryder sig mod det regelsæt, der gælder for alle andre. Det svineri, vi har set, skal stoppes. For jo, nogle gange lugter penge.

BRANCHENYT
Læs også