Debat
0

I Danmark spænder sproget ben for kunstig intelligens

Vi risikerer at tabe afgørende skridt i kapløbet om at udrulle kunstig intelligens, fordi vi som land ikke investerer nok i danske algoritmer, skriver professor i kunstig intelligens.

Amazons Alexa er et af de førende produkter på markedet for digitale assistenter. Foto: Elaine Thompson

Regeringen har netop lanceret Danmarks første strategi for kunstig intelligens, der skal gøre os førende. Regeringen vil til og med 2025 afsætte 18,5 mio. kr. til opbygning af en dansk sprogressource, der frit kan bruges af virksomheder til at udvikle algoritmer inden for talegenkendelse.

Det er meget aktuelt, fordi der sker i øjeblikket en rivende udvikling inden for algoritmer baseret på sprogteknologi, der kan bruges til genkendelse af tekst og tale. Det skaber en skov af nye virksomheder og produkter. Vi kender det fra intelligente højtalere som Amazon Alexa og Google Home, der grundlæggende er digitale assistenter, som man kan spørge om alt fra vejret eller sætte aftaler i kalenderen. Det er et meget godt eksempel på, hvordan kunstig intelligens er ved at automatisere dele af vores hverdag.

Der ligger et kæmpe potentiale inden for området, fordi meget af den interaktion, som virksomheder har med kunder eller forretningspartnere, sker via tekst og tale. En analyse fra Gartner viste eksempelvis, at halvdelen af alle virksomheder i 2021 vil bruge flere penge på at udvikle teknologi, der kan håndtere skrevet eller talt sprog, end de vil bruge på mobile apps.

Omkring 60 procent af alle amerikanske virksomheder har i dag ikke et online bookingsystem. Den interaktion vil de kunne automatisere via chatbots og digitale assistenter. Det er simple spørgsmål, hvor en kunde har brug for hjælp, at chatbots har deres berettigelse, fordi de kan løse det, uden at der er mennesker indblandet. Det gælder f.eks., når vi skal bestille tid hos frisøren eller ringe til blikkenslageren. I den næste generation af chatbots vil du kunne ringe ind og i et naturligt sprog kunne booke en tid hos den digitale assistent.

Der mangler en værktøjskasse af algoritmer og datasæt, som danske virksomheder kan gribe fat i, når de skal udvikle tale- og tekstapplikationer på dansk

Anders Kofod-Petersen, professor i kunstig intelligens og vicedirektør på Alexandra Instituttet.

Vi kan godt få chatbots til at gøre nogle af de nemme ting i dag, men der ligger et enormt potentiale i den næste generation af digitale assistenter til at løse noget, der er mere komplekst. Det er her, at vi får brug for de her basisressourcer, som virksomhederne kan løse det ud fra.

Her står danske virksomheder svagere end udenlandske. De kommer ikke til at høste de besparelser, der ligger på området. Vi er bagud med udviklingen af de ressourcer, der kræves for at udnytte mulighederne. Der mangler en værktøjskasse af algoritmer og datasæt, som danske virksomheder kan gribe fat i, når de skal udvikle tale- og tekstapplikationer på dansk. Lad os komme i gang, så Danmark følge med i den udvikling, der sker globalt inden for sprogteknologi.

Af Anders Kofod-Petersen, professor i kunstig intelligens og vicedirektør på Alexandra Instituttet.

BRANCHENYT
Læs også