Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Hvorfor spænder investorerne ben for sig selv ved kun at købe danske aktier?

Mange investorer tror, at de spreder risiko ved at købe flere danske aktier. Men det toneangivende C25-indeks er skævt. Man har stort set ingen techselskaber eksempelvis, skriver Saxo Banks globale investeringschef.

Artiklens øverste billede
Simon Fasdal, global chef for investorprodukter hos Saxo Bank.

Hjemmebanefordel er et velkendt fænomen i sportens verden, men når det kommer til aktiemarkederne er græsset ofte grønnere på udebanen. I hvert fald over tid.

Størstedelen af danske investorer lider af hjemve, når de investerer deres opsparing. En rapport af CBS-professor Jesper Rangvid har vist at mere end tre fjerdedele af private investorer alene har danske selskaber i porteføljen. Samtidig er opsparingen fordelt udover ganske få aktier. Mindre end to aktier, viste Rangvids undersøgelse sidste år.

Det er selvfølgelig naturligt, at man vælger at investere i selskaber, man kender og har et vist forhold til. Man skal blot være opmærksom på, at det ofte har negative konsekvenser for både afkast og risiko. I de senere år har det hjemlige C25-indeks ganske vist været en solstrålehistorie og blandt de mest stigende indekser i verden. Det seneste års uro og kursfald har dog (forhåbentlig) rusket de fleste investorer op af tornerosesøvnen: danske aktier kan rent faktisk falde. Også mere end de indeks, vi normalt sammenligner med.

Investorens hjemme-bias spænder nemlig ben for en af de vigtigste grundregler bag langsigtet succes på aktiemarkedet: risikospredning. En sund investeringsportefølje bygger på spredning. Man skal ikke have alle æg i samme kurv. Eller hele opsparingen i samme aktie. Eller samme sektor. Eller samme geografi.

På et mere overordnet plan, er vi som danskere allerede rigeligt eksponeret mod konjunkturerne her i landet. For de fleste er boligen den største investering, som udover de internationale rentemarkeder i stor grad er bundet op på udviklingen den nationale økonomi. Det så vi blandt andet ved den seneste finanskrise.

Kigger vi på vores løbende indtægter, så består disse primært af løn fra vores arbejde. Jobsituation og lønindtægt er ligeledes stærkt korreleret med landets økonomi. Hvis vi samtidig sætter hele opsparingen i nogle få danske aktier, så ender man med en samlet privatøkonomi, der har en meget stor eksponering mod dansk økonomi. Alle æg i samme kurv.

Vi ser ofte eksempler på investorer, der tror de har spredt risikoen ved at købe en håndfuld aktier i C25-indekset. Hvilket teknisk set er korrekt, men dog langt fra optimalt. For selv hvis man købte samtlige aktier i C25, så vil risikoprofilen stadig være skæv. Det danske indeks er nemlig ikke særlig bredt, og primært koncentreret på medicinal (35 pct.), industri og transport (26 pct.) samt bank og finans (12 pct.).

Det danske indeks er nemlig ikke særlig bredt, og primært koncentreret på medicinal (35 pct.), industri og transport (26 pct.) samt bank og finans (12 pct.).

Simon Fasdal, global chef for investorprodukter hos Saxo Bank.

Heri ligger en del af forklaringen på, hvorfor manglende spredning også rammer ens afkast. Udover at det er ufatteligt svært at ramme de langsigtede vindere, når man plukker et par aktier, så misser man nemt de store trends. Teknologiselskaberne - herunder de velkendte FAANG-aktier – får man ikke med i porteføljen, når man holder sig inden for landegrænsen. Teknologi udgør således blot 1,5 pct. af det danske C25-indeks.

En anden årsag, der ofte bruges til at forklare investorenes hjemve, er at ”man kender de traditionsrige danske selskaber”. Det er korrekt så vidt, at de store danske selskaber oftere omtales i nyhedsudsendelser og i erhvervsavisernes spalter. Omend tendensen er vigende. For når vi kigger på danskernes kendskab til selve forretningsmodellerne i selskaberne, mener jeg, at det forholder sig anderledes. Alle danskere benytter og interagerer med Facebook, Netflix og Apple på daglig basis. For størstedelen af danskerne er det en iPhone eller Samsung-mobil, de har i lommen. Og Google er så udbredt, at ordet tilmed er optaget som et verbum i den danske ordbog.

En anden forklaring er formentlig, at udenlandske aktier ikke har stået forrest på hylden hos de danske banker, og skulle man investere i selskaber uden for landets grænser har det været til høje og uigennemsigtige gebyrer. Ofte fordi at udenlandske aktier flere steder fortsat kræver manuel betjening, der kræver mindst ét telefonopkald til bankens investeringsafdeling, hvor man modsætningsvis kan købe danske aktier gennem få klik online.

Teknologi og øget konkurrence har dog bidraget til, at investorernes verdensbillede i dag er større end tidligere, og det bliver nemmere at få spredt risikoen og opnå eksponering mod brede tendenser, der tegner udviklingen – særligt på teknologiområdet – i de kommende år.

Der er naturligvis mange gode grunde til at støtte danske virksomheder, og solide danske selskaber hører naturligvis også hjemme i en velkonstrueret portefølje. De skal bare ikke fylde det hele. For så ender man som investor med alle æg i samme kurv. Og det går udover det langsigtede afkast.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.