Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Metals EU-chef: De britiske industriarbejdere vender ryggen til brexit

Opbakningen til brexit i en række af de gamle britiske industridistrikter - Stoke, Wigan og Middlesbrough - dykker, skriver Dansk Metals EU-chef.

Artiklens øverste billede
Den 30. marts næste år er Storbritannien ikke længere medlem af EU - uanset om der inden da er indgået en aftale om det fremtidige tilhørsforhold eller ej. Foto: AP

Man mærkede det som et jordskælv på sociale medier, da Theresa May i sidst uge bragte nyt om brexit-forhandlingerne. Mange politikere og meningsdannere jublede over, at forhandlere fra EU og Storbritannien var blevet enige om en teknisk brexit-aftale. Efterskælvet har dog vist os, at en politisk løsning måske kan ligge lidt længere ude i fremtiden.

Flere kommentatorer har tidligere spået, at danskerne ville efterligne briternes exit-kurs. Men spørgsmålet er efterhånden, om det er briterne, som er ved at lære af os? De seneste meningsmålinger fra Storbritannien viser faktisk, at der nu er flertal blandt briterne for at blive i EU. Det interessante er også, at EU-opbakningen i visse geografiske områder stormer frem.

Smag på bynavnene Middlesbrough, Wigan og Stoke. I mange danskeres bevidsthed er disse byer nok mest kendte som hjemsted for middelgode engelske fodboldklubber i The Championship. Men derudover er disse byer faktisk alle tre gamle industridistrikter. Samtidig er det her, hvor flest vælgere nu får kolde fødder i forhold til brexit. Vælgerne i disse områder stemte massivt for at forlade EU i 2016, men der spores nu tocifrede fald i den procentvise opbakning til brexit. Det viser tallene i en ny stor undersøgelse fra det engelske institut, Survation, gengivet i Daily Mail.

At netop disse udvalgte industriområder i stigende grad ser positivt på EU kan være et tilfælde. Men det er faktisk ikke overraskende. For et hårdt brexit risikerer i værste fald at afskære britiske industrivirksomheder fra både EUs indre marked og gode handelsaftaler. Med risiko for tab af vigtige industriarbejdspladser til følge.

Et hårdt brexit risikerer i værste fald at afskære britiske industrivirksomheder fra både EUs indre marked og gode handelsaftaler. Med risiko for tab af vigtige industriarbejdspladser til følge.

Johan Moesgaard, EU-chef i Dansk Metal

Hvis dette er bekymringen, så er det oplagt at kigge til Danmark. For her er industriens ansatte meget bevidste om betydningen af EU. Kun to procent af tillidsmændene i Dansk Metal mener, at EU’s indre marked er negativt for den arbejdsplads, hvor de arbejder. Det er altså kun 1 ud af 50 tillidsfolk, som er negative over for EU's fællesmarked. På samme måde mener tre ud af fire tillidsfolk, at globalisering overordnet er en fordel for deres arbejdsplads. Det er naturligvis velbegrundet. For globalisering og samhandel er en stor fordel for industriens ansatte – både når det gælder handel med andre EU-lande og handel med lande i verdens fjerne afkroge.

Det er derfor afgørende for både britiske og danske ansatte i industrien, at EU og briterne fortsat har et tæt og forpligtende samarbejde efter 29. marts 2019. Skal der sikres vækst og arbejdspladser på begge sider af kanalen i fremtiden, kan man derfor håbe på, at vælgerne i de britiske industriområder i endnu højere grad lærer af deres danske kollegaer. Og meget gerne råber de britiske politikere op, så der kan findes en god løsning på brexit.

Af Johan Moesgaard, EU-chef i Dansk Metal

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.