Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Nu gnaver græshopperne i Danske Bank. Det begynder at blive bibelsk

Ro på. Advokaterne har ikke en chance. Der er bare hvidvasksagens sære, knusende kraft.

Anders Heide Mortensen, kommentator og kommunikationsrådgiver

Anden Mosebog, kapitel 7, vers 14 til kapitel 12, vers 36.

Det er Bibelens svar på talemåden om, at én ulykke sjældent kommer alene. Forvent flere. Forvent ti.

Danske Bank er nu nået til de gnaskende græshopper. I Bibelen straffer Gud ægypterne ved at sende sværme af græshopper, der æder deres høst. Danske Bank-versionen af den plage er en sværm af advokater. Advokater fra USA, Tyskland, Holland og Danmark varslede i denne uge et kollektivt søgsmål mod banken for aktionærernes tab på ledelsens håndtering af den estiske hvidvaskskandale.

Ægypterne overlevede som bekendt græshopperne og de andre plager. Danske Bank vil med meget stor sikkerhed også overleve advokaterne. For erfaringen er, at danske domstole er endog meget utilbøjelige til at give aktionærer medhold i gruppesøgsmål mod ledelser, der har efterladt deres virksomhed som et kvart håndværkertilbud. I Danske Banks tilfælde bygger advokaterne deres sag på, at bankens ledelse er ansvarlig for, at værdien af Danske Bank-aktien næsten er blevet halveret i løbet af 2018. Med til håndværktilbuddet hører en mulig milliardbøde for hvidvask og en påstand om, at banken muligvis mangler 40 milliarder i polstring for at være sund.

Dramaet kan dog nemt fuse ud ingenting. Det vil ske, hvis for få aktionærer vil gå med i søgsmålet og betale advokaterne for deres anstrengelser. Det vil også ske, hvis sagen af andre årsager opgives.

Problemet ligger et andet sted for Danske Bank. Banken har brug for ro nu – masser af ro. En ny direktør skal rekrutteres, en ny bestyrelse skal finde hinanden, en ny strategi skal måske formuleres. Oven i skal banken have genskabt et tåleligt forhold til politikerne på Christiansborg – det ligger i ruiner - og have hvidvasksagen parkeret som et stykke overstået historie.

Og hvad sker der så? En summende sværm af advokater melder sig med helt andre interesser. Advokaterne vil hvirvle støv op og vende sten og bore i lodne forklaringer for at finde dokumentation for deres påstande. De vil kort sagt gøre alt muligt, der holder liv i den sag, som banken vil have lagt død. Lige så interesseret banken er i at få en ny grundfortælling om sig selv, der handler om tillid og ordentlighed, lige så interesseret vil advokaterne være i at fastholde den gamle fortælling om svigtende dømmekraft, manglende handlekraft og en ledelse, der massivt fejlbedømte hvidvasksagen.

Danske Bank har sikkert indregnet, at en græshoppesværm kunne søge mod Holmens Kanal oven på det massive kursfald siden nytår. Ingen panik. Og bankens jurister har sikkert allerede vurderet sagens stilling og skrevet et beroligende notat til bestyrelsen om, at græshopperne ingen chance har ved en dansk domstol. Ro på.

Så alt burde være ok. Der er bare hvidvasksagens sære, knusende kraft. Som om at sagen ophæver alle naturlove for, hvad man kan komme til at bøde, og hvor meget man kan tage fejl i en situationsvurdering. Selvfølgelig ville Finanstilsynet ikke forhindre, at Jacob Aarup-Andersen afløste Thomas F. Borgen som direktør. Selvfølgelig ville Ole Andersen ikke blive kasseret som formand. Men jo. Det er helt bibelsk.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.