Debat
0

Internettets gratismodel er udløbet

Med udsigten til strammere regler for databeskyttelse og ny privatlivsteknologi skal digitale virksomheder gentænke deres forretningsmodeller.

”Vores data er blevet et våben, der bliver brugt mod os”. Så direkte var Apples direktør, Tim Cook, da han i sidste måned gik på scenen i Bruxelles til en konference for lovgivere inden for databeskyttelse og privatliv, ICDPPC.

Og han er langt fra alene. Siden debatten om privatliv på internettet for alvor brød ud med Cambridge Analytica-skandalen, peger pilen i retning af mere regulering for at beskytte brugerne. Samtidig vil ny teknologi som Blockchain gøre det muligt for brugerne at få retten til deres data tilbage.

Det betyder, at mange virksomheder – både techgiganter og iværksættere, der vil bygge en forretning op omkring data, eks. et nyt socialt netværk – skal i gang med at gentænke deres forretningsmodeller. Kort sagt kan kunderne ikke i samme grad anvendes som vækstparameter.

Om databeskyttelse i sig selv kan blive et konkurrenceparameter vil formentlig afhænge af, hvor mange flere skandaler, vi vil opleve.

Natasha Friis Saxberg, forfatter og head of technology i Maersk Growth.

Introduktionen af den europæiske GDPR-lovgivning i foråret tegnede tydeligt skismaet mellem datadrevet forretning og offentlig regulering. Facebook valgte straks at flytte 1,5 milliarder brugeres data fra Irland til USA, og der er flere websites i bl.a. Canada og USA, som europæiske brugere simpelthen ikke kan tilgå, fordi virksomheden ikke kan eller vil overholde GDPR. Lovgivningen har mødt kritik for at være både uklar og omkostningstung – og den kan give bøder op til 20 millioner euro eller 4 procent af virksomhedens årlige omsætning. Ikke desto mindre efterlyses en lignende lov nu i USA.

Tim Cook havde sit på det tørre, da han på scenen i Bruxelles talte for en amerikansk lov om databeskyttelse. Apple har for længst meldt ud, at man ikke ønsker at tjene penge på kundernes data, men de kan i stedet kræve relativt høje priser for deres produkter. Han foreslog fire grundsten i en amerikansk lov: Minimering af indsamlingen af persondata, enten ved at de-identificere dem eller ikke samle dem. Øget transparens, så brugeren altid ved, hvilke data, der indsamles, og hvad de anvendes til. Retten til adgang til sine egne data, brugeren skal kunne få en kopi og kunne rette eller slette sine personlige data. Retten til sikkerhed og sikker opbevaring.

Samtidig ser det ud til, at vi inden længe - og langt om længe - får adgang til teknologier, der kan give brugeren fuld kontrol med deres data. Bliver teknologien Blockchain eksempelvis fuldt implementeret, kan alle brugere gennem en delt elektronisk ”mappe” følge deres data i realtid og selv beslutte, hvad de anvendes til, og om de vil kompenseres for anvendelsen. Man kunne også forestille sig en udvidelse af adblock-teknologien eller øget anvendelse af værktøjer, der maskerer/beskytter brugeres identitet, når man søger på nettet. Allerede nu kan man anvende søgemaskiner der beskytter brugerens data, med indbyggede reklame blokering. Et eksempel er Brave, der både begrænser hvad der bliver opsamlet af data og samtidig giver brugeren mulighed for at betale til de sites de bruger, med penge fremfor data.

Hvad skal virksomhederne så gøre? Dybest set skal de tilpasse sig det, der kan kaldes privatlivsparadokset. At vi som forbrugere vil beskyttes på internettet, samtidig med at vi gerne overleverer vores data, hvis det betyder, at vi får en bedre service eller et produkt der er tilpasset vores individuelle behov.

Den næste æra af digitale tjenester, kan se det som en konkurrencefordel at tilbyde et alternativ, der gør transparens og kontrol enkelt at forstå og administrere for den enkelte bruger.

Natasha Friis Saxberg, forfatter og head of technology i Maersk Growth.

Vi mangler endnu at se den perfekte løsning, men indtil videre kan vi se til medieverdenen, der som en af de første brancher har måttet opgive en model, der udelukkende bygger på gratis indhold til gengæld for databaseret markedsføring, såkaldt adtech. Mediehusene eksperimenter fortsat med nye betalingsformer, hvad end det er en ren abonnementsmodel med fuld paywall eller Spotify-modellen med opdelt indhold for gratisbrugere og betalende abonnenter.

Men udviklingen har også tvunget flere mediehuse til at gentænke kerneforretningen. De er begyndt at udnytte nye kanaler i højere grad, eksempelvis med lydindhold, laver flere kundefordele, som live events, og bruger flere ressourcer på at lære deres kernemålgruppe at kende, så de kan prioritere og målrette deres indhold. Ser vi på de store streamingtjenester, Netflix, HBO, Apple, er det også egenproduceret indhold, der satses massivt på.

Om databeskyttelse i sig selv kan blive et konkurrenceparameter vil formentlig afhænge af, hvor mange flere skandaler, vi vil opleve. Selv efter GDPR, giver de færreste forbrugere sig tid til at pløje de mange ”terms and conditions”-dokumenter igennem, der kan føles som om de er designet komplekst til at få brugeren til at opgive at forstå dem. Omvendt sætter vi gerne et stykke papir over vores computerkamera for at undgå overvågning, som er et let fravalg. Virksomhederne bør under alle omstændigheder overveje, hvordan de kan tilpasse sig nye teknologier, der gør overleveringen af data til et tilvalg fremfor et fravalg. Og som minimum erstatte de lange, uforståelige betingelsesdokumenter med en klar formidling af, hvad brugerens data anvendes til.

Det kræver naturligvis, at virksomheden har tillid til, at produktet eller ydelsen er af en kvalitet, så brugeren ikke bare vil tillade, men også ønske at give (udvalgte) data tilgængelige for at få den fulde oplevelse. Den næste æra af digitale tjenester, kan derfor se det som en konkurrencefordel at tilbyde et alternativ, der gør transparens og kontrol enkelt at forstå og administrere for den enkelte bruger.

BRANCHENYT
Læs også