Debat
0

Sluttede opturen for danske aktier i 2015?

Det tegner til at blive et halvtrist aktieår i 2018. Det fortsætter sandsynligvis i 2019, fordi vi stadig bøder for de eksplosive stigninger for et par år siden.

Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet.

Livet leves forlæns, men læres baglæns. Det er en sandhed, som passer ganske godt på udviklingen for de danske og europæiske aktier. For 3,5 år siden var det helt anderledes og positive toner, som prægede aktieudsigterne. I dag ved vi, at de toneangivende aktieindeks har set toppen og har haft svært ved at finde tilbage i stigningssporet. Grundstenen blev lagt i 2015.

Tilbage i starten af 2015 stod Den Europæiske Centralbank (ECB) med den udfordring, at inflationen fortsat var foruroligende lav. Noget måtte gøres. Hvis priserne i en periode stiger for langsomt, risikerer man at ende med den japanske syge, hvor inflationen står bomstille over en meget lang periode.

Hvis virksomheder og forbrugere får opfattelsen af, at investeringer og forbrug kan udskydes uden økonomisk betydning og konsekvenser, påvirker det lysten til at handle, forbruge og investere.

I starten af 2015 havde ECB haft fire år til at blive klogere på, hvad de kvantitative lempelser i USA under centralbankchef Ben Bernanke havde haft af betydning. Ikke kun på renteforventninger og inflation, men også på aktiemarkeder og på den svulmende aktivbalance.

ECB-chef Mario Draghi havde i 2012 garanteret, at centralbanken ville gøre hvad som helst for at forsvare euroen med de senere berømte ord - ”whatever it takes”. Men presset på Draghi for mere handling voksede alligevel i løbet af 2015. Konklusionen blev, at ECB kopierede de amerikanske og britiske nationalbankers opkøbsprogrammer. Man tændte seddelpressen i Frankfurt.

Investorerne løftede armene og udbrød et massivt ”hurra”, der gik hele verden rundt. Der var ingen grund til at vente på forårets komme. Straks efter annonceringen gik investorerne målrettet til værks og hjalp ECB med at få pengene spredt godt og grundigt ud til hvert risikohjørne. ECB’s milliardstore støtteopkøb af stats- og virksomhedsobligationer førte til, at ECB reelt blev en slags lender of last resort. Opkøbet havde en ekstrem effekt - i hvert fald på de finansielle markeder og prisen på stort set alle aktivklasser.

Euroen blev trykket ned, og dollaren steg tilsvarende i rask tempo. En svækket euro hjælper de generelt åbne økonomier med at få importeret nogle af de prisstigninger, som var hårdt tiltrængte for at presse inflationen i vejret. Den japanske syge lurede, og man ville løfte inflationen over de frygtede nul procent.

På aktiemarkederne var der fest. I de første tre måneder af 2015 steg aktierne i de tre mest åbne europæiske økonomier i Danmark, Sverige og Tyskland med 25 pct. Det var ikke kun meget, men ekstremt meget og også reelt set for meget, ved vi i dag.

Aktierne toppede ikke ultimativt i foråret 2015, men aktiekursudviklingen blev skubbet så markant afsted, at noget af fremtiden i årene efter blev bogført på indtægtskontoen i 2015.

Effekten var nogenlunde den samme, som vi så nogle år tidligere i USA, da centralbankchef Ben Bernanke havde annonceret og introduceret de kvantitative lempelser på det årlige pengepolitiske symposium i Jackson Hole, Wyoming.

Bernanke åbnede faktisk op for at skrue yderligere op for den pengepolitiske indsats, da han luftede ideen om at bruge såkaldte helikopterpenge. Ideen er, at centralbanken spreder penge ud i økonomien via direkte kontooverførsler til virksomheder og forbrugere for at få gang i økonomien.

Det tog altså europæerne blot 3,5 måneder at nå den samme aktiestigning, som USA havde brugt fem måneder på. Aktierne fik så massivt et skud væksthormon, at de kom foran de økonomiske realiter. Hvis man kommer lidt foran, kommer der på et tidspunkt en regning, som skal betales. Den tid er nok nu.

Aktierne toppede ikke ultimativt i foråret 2015, men aktiekursudviklingen blev skubbet så markant afsted, at noget af fremtiden i årene efter blev bogført på indtægtskontoen i 2015. Når kursudviklingen langsigtet ligger på 6-8 pct. årligt, er det mindre overraskende, at når aktierne i en periode stiger tre-fire gange den gennemsnitlig hastighed, så efterlader man en ubetalt afkastregning.

Vi står derfor ved indgangen til 2019 med en frisk aktienedtur i bagagen. Der kan meget vel komme en fornuftig afslutning på 2018 og en god indledning på 2019. Den store optur på aktiemarkederne er dog bag og ikke foran investorerne i det gennemsnitlige tilfælde. Aktieklimakset kom måske for snart fire år siden, dengang vi levede livet forlæns, og nu lærer det baglæns.

BRANCHENYT
Læs også