Danmark må kunne tiltrække talenter af andre grunde end kærlighed

Vi har for nylig ansat en amerikansk IT-udvikler i vores virksomhed.

Det var hverken hans forkærlighed for Danmark eller lige netop os, der lokkede ham til landet. Han har fået en dansk kæreste, og hvis det ikke var sket, havde han nok hverken søgt jobbet eller holdt ved i en proces, der har taget månedsvis.

Og det kan jeg egentlig godt forstå. Vi snakker om en amerikansk udvikler med ti års erfaring fra Silicon Valley, men indtil videre er der gået fire måneder, siden han sagde ja til jobbet, og jeg har stadig ikke kunnet udbetale løn til ham.

I vores branche har vi brug for dygtige internationale udviklere, og der vi har i særdeleshed brug for at gøre det nemmere at tiltrække dem. Derfor vil jeg dele vores erfaringer med at få ansat en konkret medarbejder under de nuværende regler.

Vores nye udvikler ligger langt over det beløb, man årligt skal tjene for at få arbejdstilladelse. Så det er ikke problemet for os.

Problemet er bureaukratiet. Han skulle først have en bankkonto i Danmark og et CPR-nummer. De to er gensidigt afhængige, og det resulterer i en proces på tre måneder fra vi søgte arbejdstilladelse på hans vegne, til han kunne begynde at arbejde.

Seks af de uger gik med at få en arbejdstilladelse. Eftersom hans ansættelse var betinget af en arbejdstilladelse, ville en anden virksomhed i de seks uger kunne have plukket ham, og vores arbejde ville være spildt.

Tre måneder efter, at vi havde aftalt, at han ville arbejde hos os, er han startet. Jeg har dog ikke kunnet betale løn til ham her en måned senere, fordi vi stadig venter på et sygesikringsbevis, så han kan betale skat.

Jeg har prøvet at forberede ham på, at den første lønseddel vil have en væsentlig højere skat, end han er vant til fra USA. Jeg tror ikke helt, han kan forholde sig til det endnu, og vi er bare glade for, at han allerede har mødt kærligheden og derfor valgt Danmark.

For hvis man er en af de mange internationale talenter, der kigger på stillinger i Danmark, kan det ikke andet end afskrække, når man kigger på den høje skat, der bl.a. går til uddannelser, man ikke selv får brug af og andre dele af velfærdsstaten, som man heller ikke vil bruge.

Jeg argumenterer ikke for, at de ikke skal betale skat. Men måske ville en lavere skat kombineret med en form for indfasning til eksempelvis sundhedssystemet med en andel af brugerbetaling gøre os mere konkurrencedygtige.

Vi kunne eksempelvis lade denne gruppe betale en lavere skat ved at give lettere adgang til forskerordningen. Det kunne ske ved at lade værdien af aktieoptioner og medarbejderaktier tælle med, når minimumsbeløbet, der kræves i forskerordningen, opgøres. Det foreslog Iværksætterpanelet også tidligere på året.

For når vi skal tiltrække en international medarbejder er vi ikke bare i konkurrence med andre danske virksomheder. Vi er i konkurrence med andre lande, hvor processen kører væsentligt mere glat.

Jeg håber virkelig, at politikerne dæmmer op for bureaukratiet. Digitale virksomheder har brug for internationale topudviklere, og derfor tøver vi ikke med at gå hele processen igennem igen, men spørgsmålet er, om de internationale topkandidater vil det samme.

Af Jonas Midtgaard, Adm. direktør, Billy.