Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Det er ikke dumt at lyve. Det er dumt at blive opdaget

Har du også hørt om et rovdyr, der æder pension? Mange har. Men så gik det galt.

Anders Heide Mortensen, kommentator og kommunikationsrådgiver

Den kloge narrer som bekendt den mindre kloge. De ord har en kunderådgiver i AP Pension virkelig forstået dybden i. Kunderådgiveren – lad os kalde ham ”Carsten” – er på sin vis både en ærlig mand og en løgnhals.

Historien om Carsten begynder, da en kunde kontakter ham for at flytte sin pension fra AP Pension til et andet selskab. Den slags sker hele tiden. Cirka 190.000 danskere skifter pensionsselskab hvert år. Men Carsten vil holde på kunden. Så han svarer, at en flytning vil være en rigtigt dårlig idé, da det vil udløse en transaktionsomkostning på én procent af opsparingen.

Transaktionsomkostning. Smag på ordet. Sig det eventuelt højt for dig selv med den stemmeføring, du brugte, da du i børnehaven forklarede Henrik, at man skulle sluge en regnorm for at være med i hulen. Myndigt og alligevel naturligt. På en måde så Henrik slugte regnormen uden at tænke videre over sagen.

Carsten gør opmærksom på ”transaktionsomkostningen” på samme måde. Myndigt og naturligt og på skrift. Der er bare en lille falsk tone. Carsten har opdigtet begrebet. Der findes ikke nogen ”transaktionsomkostning”. Ordet har Carsten fundet på, fordi det lød myndigt og uimodsigeligt og, ja, kunderådgiveragtigt. Som den kloges råd til den mindre kloge. Altså kunden.

Men det er rent digt. Ude i den virkelige virkelighed findes der ikke nogen ”transaktionsomkostning på én procent af opsparingen”. Det er en slags joker, som Carsten selv har tegnet og lagt ind i kortspillet.

Carsten er en ærlig mand, fordi han uden bagbremse udlever den ældste sandhed af alle – den kloge narrer den mindre kloge. Pensionsverdenen er en jungle for mange danskere. Mørk og dyb. Derfor vil mange være tilbøjelige til at tro på, at der findes ”transaktionsomkostninger”, hvis en junglekendt guide som Carsten fremfører budskabet. Han er jo inde i junglen hver dag mellem klokken 9 og klokken 16, så han må kende til forholdene, vil mange tænke.

Her hugger Carsten til. Ærligt og redeligt. Han har opdaget, at der er forretning i at digte en lille smule om på, hvad junglen rummer af farer. Bare lidt. Når en kunde vil skifte selskab, nævner Carsten et for mange ukendt rovdyr, der æder pensionsopsparing.

Kan du huske fra børnehaven, hvordan legen stoppede med at få Henrikker til sluge regnorm? Jeg kan.

En dag sladrer en Henrik til en voksen. En Henrik, der er en smule klogere end de foregående Henrikker, tror ikke på, at alle i hulen har slugt en regnorm. Carsten insisterer: Ingen regnorm, ingen hule. Om aftenen spørger kloge-Henrik med en meget lille stemme sin far, om alle sluger regnorm for at komme med i huler. Så svarer far, at han lige går ud på terrassen og ringer til Carstens far. Av, av, av.

Carsten er en ærlig mand, fordi han uden bagbremse udlever den ældste sandhed af alle – den kloge narrer den mindre kloge.

Anders Heide Mortensen, kommunikationsrådgiver og kommentator

Det går godt med Carstens ”transaktionsomkostning”, lige indtil det går galt. Carsten render nemlig ind i en kunde, der aldrig har hørt om dét rovdyr i junglen. Og værre endnu: Kunden sender brevet videre til Finans. Gennem længere tid er der indløbet meldinger om pensionsselskaber, der går hårdt til kunder, der meddeler, at de vil skifte selskab. Den opdigtede ”transaktionsomkostning” er et nyt kreativt højdepunkt.

Lige nu er AP Pension i gang med at undersøge omfanget af ”Carstener” i selskabet, der har advaret kunder om den fiktive ”transaktionsomkostning på én procent af opsparingen”. Selskabet har sagt undskyld og beklaget og i hvert fald på dén led opført sig redeligt.

Tilbage står to forhold.

Det ene er, at betegnelsen ”kunderådgiver” måske trænger til et stort serviceeftersyn med olieskift i dele af pensionsbranchen. Titlen kan give det indtryk, at den pågældende er kundens rådgiver.

Det andet forhold er den grundlæggende asymmetri, der er – og altid vil være – mellem den enkelte pensionskunde og vedkommendes selskab. Den første ser ind i en jungle af svære fagtermer og komplicerede beregninger. Den anden vil gerne slå sig op på at være kundens guide i junglen. Men det kræver en høj moral. Ellers er det bare den kloge, der narrer den mindre kloge.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.